Gå til sidens indhold

Øget omsætning for it-servicevirksomheder

Serviceydelser for serviceerhverv 2016

I 2016 omsatte it-servicevirksomhederne for 96 mia. kr., hvilket var en stigning på 9 pct. sammenlignet med 2015. Stigningen skyldes især en øget omsætning af ydelsen computerprogrammering, som steg med 5 mia. kr. Computerprogrammering var dermed af næsten samme størrelsesorden (24,8 pct.) som it-servicevirksomhedernes samlede omsætning i ydelsen it-konsulentbistand (25,4 pct.).

It-servicevirksomhedernes omsætning, fordelt på serviceydelser

Stor stigning it-servicevirksomhedernes eksport

It-virksomhedernes eksport steg samlet med 28 pct. til 27 mia. kr. fra 2015 til 2016. Væksten kan igen forklares med den markante stigning i eksporten af computerprogrammering, der steg med 3 mia. kr. Dermed udgør computerprogrammering klart den største eksportydelse inden for it-servicevirksomhed og repræsenterer næsten en tredjedel af den samlede eksport af it-serviceydelser. It-konsulentbistand var den næststørste eksportydelse med 23 pct., mens anden udgivelse af software oplevede et fald på 6 procentpoint, men dog stadig var blandt de tre klart største eksportydelser i branchen.

It-servicevirksomhedernes eksport, fordelt på servideydelser

 

Eksport

 

2015

2016

 

pct.

Computerprogrammering

26

32

It-konsulentbistand

26

23

Anden udgivelse af software

26

20

Databehandling, webhosting og lign. tjenester

5

8

Computer facility management

5

7

Videresalg (engros og detail)

4

5

Andre produkter og serviceydelser

8

6

Mindre nedgang i omsætningen for reklamevirksomheder

I 2016 omsatte reklamevirksomheder for 16 mia. kr., hvilket var et faldt på 4 pct. sammenlignet med 2015. Den største serviceydelse inden for reklamevirksomheder var salg af reklameplads eller -tid på internettet med 52 pct. af den samlede omsætning, hvilket var en stigning på 8 procentpoint. Totalrådgivning vedr. reklame var den næststørste serviceydelse med 17 pct. af den samlede omsætning.

Reklamevirksomheders omsætning, fordelt på serviceydelser

Nyt fra Danmarks Statistik

15. marts 2018 - Nr. 105

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. november 2018

Kontakt

Kilder og metode

Serviceydelser for serviceerhverv er en stikprøvebaseret årlig spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomhederne bliver bedt om at angive fordeling af omsætningen og eksporten på de enkelte serviceydelser.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation