Fremgang i forbruget sikrer vækst
Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2018
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. Både privat og offentligt forbrug bidrog positivt til væksten, omvendt bidrog eksporten og investeringerne negativt. Beskæftigelsen viste fortsat fremgang med en vækst på 0,5 pct. Kvartalsvæksten i BNP ligger 0,1 procentpoint højere end BNP-indikatorens bud. Usikkerheden på BNP-væksten vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint, viser hidtidige erfaringer.
Fremgang i EU og USA
Der var en økonomisk fremgang på 0,4 pct. i EU og på 0,6 pct. i USA i første kvartal. Årsvæksten - som er væksten i forhold til samme kvartal sidste år - i EU og USA blev henholdsvis 2,4 pct. og 2,9 pct. For Danmark er årsvæksten på -0,5 pct. vanskelig at fortolke på baggrund af ekstraordinære forhold i første kvartal 2017, som er beskrevet her. Fraregnet disse ekstraordinære forhold, havde den danske årsvækst været 1,3 pct.
Solid vækst i privatforbruget
Privatforbruget steg med 0,9 pct. i første kvartal, hvor stigningen blandt andet er drevet af en fortsat fremgang i køb af køretøjer. Årsvæksten i privatforbruget var 1,5 pct. Det offentlige forbrug steg med 0,2 pct. i første kvartal. Årsvæksten for det offentlige forbrug var på 1,5 pct.
Lav investeringsaktivitet i første kvartal
De faste bruttoinvesteringer var omtrent uændrede i første kvartal. De fleste investeringsgrupper udviste mindre fald, men det fald blev neutraliseret af en stærk fremgang i bygningsinvesteringer. Lageropbygningen var ikke lige så høj som i fjerde kvartal, hvilket giver et negativt vækstbidrag fra lagerændringer på 0,3 procentpoint.
Stigende import, faldende eksport
Samlet set steg importen med 0,6 pct. i første kvartal, mens eksporten faldt med 0,5 pct. For varerne steg både import og eksport, hvorimod der for tjenester var et markant fald. Der har været kraftige prisstigninger på udenrigshandel med tjenester i første kvartal, som blandt andet skyldes en nylig stigning i de internationale fragtrater.
Danmarks nationalregnskab
|
2018 |
2017 |
2018 |
||
|
1. kvt. |
1. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
|
Løbende priser |
Sæsonkorrigeret realvækst |
|||
|
|
Årlig vækst1 |
Kvartalsvis vækst |
||
|
mia. kr. |
pct. |
|||
Bruttonationalprodukt (BNP) |
519,8 |
-0,5 |
-0,8 |
0,9 |
0,4 |
Import af varer og tjenester |
261,0 |
3,5 |
0,1 |
2,2 |
0,6 |
Import af varer |
164,6 |
5,7 |
1,0 |
0,7 |
1,9 |
Import af tjenester |
96,5 |
0,0 |
-1,4 |
4,8 |
-1,5 |
Forsyning i alt |
780,8 |
0,8 |
-0,5 |
1,4 |
0,5 |
Eksport af varer og tjenester |
286,2 |
-1,9 |
-0,5 |
1,4 |
-0,5 |
Eksport af varer |
185,6 |
2,5 |
0,6 |
-0,1 |
1,2 |
Eksport af tjenester |
100,6 |
-9,1 |
-2,6 |
4,3 |
-3,4 |
Privatforbrug |
252,5 |
1,5 |
-1,2 |
1,3 |
0,9 |
Husholdningernes forbrugsudgifter |
244,8 |
1,5 |
-1,2 |
1,3 |
0,9 |
Køb af køretøjer |
10,9 |
18,4 |
-22,7 |
39,6 |
6,2 |
Andre varer |
97,7 |
2,1 |
0,2 |
0,2 |
0,8 |
Tjenester i alt inkl. Turisme |
136,2 |
-0,1 |
-0,7 |
0,0 |
0,7 |
Tjenester i alt |
135,3 |
0,0 |
-0,6 |
0,0 |
0,6 |
Turistindtægter (-) |
-8,7 |
2,9 |
-1,1 |
1,3 |
-0,3 |
Turistudgifter (+) |
9,7 |
1,7 |
0,6 |
-2,0 |
1,5 |
NPISH forbrugsudgifter2 |
7,7 |
1,2 |
0,3 |
0,4 |
0,2 |
Offentlige forbrugsudgifter |
132,1 |
1,5 |
0,1 |
0,9 |
0,2 |
Bruttoinvesteringer |
110,0 |
3,9 |
-0,7 |
3,8 |
-1,3 |
Faste bruttoinvesteringer |
104,7 |
4,6 |
1,8 |
0,6 |
-0,1 |
Boliger |
23,8 |
6,2 |
0,5 |
0,7 |
3,3 |
Andet byggeri og anlæg |
22,4 |
-0,3 |
0,3 |
-3,1 |
0,7 |
Maskiner, transportmidler mv. |
29,4 |
5,9 |
2,0 |
0,3 |
-2,2 |
Intellektuelle rettigheder |
29,1 |
6,1 |
4,3 |
4,2 |
-1,3 |
Lagerforøgelser mv.3 |
5,2 |
0,1 |
-0,5 |
0,7 |
-0,3 |
Lagerforøgelser3 |
4,6 |
0,1 |
-0,5 |
0,7 |
-0,3 |
Nettoansk. af værdigenstande3 |
0,7 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Endelig indenlandsk anvendelse |
494,6 |
2,0 |
-0,7 |
1,8 |
0,2 |
Endelig anvendelse i alt4 |
780,8 |
0,6 |
-0,6 |
1,6 |
-0,1 |
Samlede præsterede timer i alt (mio.) |
1011 |
1,5 |
0,5 |
0,5 |
0,3 |
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer) |
2920 |
1,8 |
0,4 |
0,4 |
0,5 |
1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. |
Beskæftigelsen fortsætter stærk trend
Beskæftigelsen steg med 15.800 personer i første kvartal, hvilket svarer til en vækst på 0,5 pct. Beskæftigelsen fortsætter dermed sin flotte trend og er nu steget med 7,1 pct. siden seneste lavpunkt i første kvartal 2013. De præsterede timer, der dækker over det samlede antal faktisk udførte arbejdstimer, steg med 0,3 pct. i første kvartal og er steget med 5,6 pct. siden første kvartal 2013, altså noget lavere end beskæftigelsen i samme periode. Beskæftigelsen er steget med 1,5 pct. siden samme kvartal sidste år, mens de præsterede timer er steget 1,8 pct.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2018
Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2018. I tredje og fjerde kvartal 2017 er der foretaget mindre kosmetiske justeringer i produktion, lagerændringer og deraf afledte variable. Derudover er der ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2018. De nye tal for første kvartal 2018 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Kvartalsvist nationalregnskab, 4. kvt 2017, revideret. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.
Sæsonkorrektion og påsken
Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Særligt i år ligger påsken meget specielt og sæsonkorrektionen må derfor fortolkes mere varsomt end normalt. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
Beskæftigelse, præsterede timer og løn
Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af Arbejdstidsregnskabet. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. På grund af påskens placering er der knyttet større usikkerhed til fordelingen af præsterede timer hen over året i 2018 end normalt.
Offentligt forbrug
Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For 2017 og 2018 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten i det offentlige forbrug er dermed baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.
Firmaernes køb og salg
Den tidligste udgave af statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med nogen usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser.
Byggeri
Grundet udskydelse af udgivelsen af statistik for byggevirksomheden for første kvartal 2018, bygger opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet på et mere usikkert datagrundlag end normalt. Dermed hviler estimation af aktiviteten i branchen i højere grad på beskæftigelsesindikatorer end normalt. Byggevirksomheden ventes at være tilgængelig ved næste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab.
Udenrigshandel og betalingsbalance
Der er for første kvartal 2018 indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 9. maj i Betalingsbalancen over for udlandet marts 2018.
Nyt fra Danmarks Statistik
31. maj 2018 - Nr. 207
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. juni 2018
Kontakt
- Louise Julie Bille, tlf.
- Jonas Dan Petersen, tlf. 30 57 18 26
Kilder og metode
Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.