Gå til sidens indhold

Størst fremgang på det private arbejdsmarked

Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2017

Såvel beskæftigelse som antal præsterede arbejdstimer og lønmodtagernes lønsum steg samlet set i fjerde kvartal 2017 i forhold til kvartalet før. Stigningen var på alle tre parametre større i sektorgruppen virksomheder og organisationer, der domineres af private virksomheder, end i offentlig forvaltning og service. I virksomheder og organisationer steg beskæftigelsen med 12.700 personer, svarende til en stigning på 0,6 pct., mens antal præsterede timer steg med 0,8 pct. og lønsummen steg med 2,7 pct. I offentlig forvaltning og service steg beskæftigelsen med 0,2 pct., svarende til en stigning på 1.700 personer. Antallet af præsterede timer faldt med 0,1 pct. og lønsummen steg med 0,6 pct. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving.

Udvikling fra 3. kvt. 2017 til 4. kvt. 2017, sæsonkorrigeret

Beskæftigelsen steg mest i bygge og anlæg

Branchegruppen bygge og anlæg havde den største relative stigning i antallet af beskæftigede fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2017, idet beskæftigelsen her steg med 1,2 pct. Det svarer til 2.000 personer. Erhvervsservice havde den næststørste relative stigning i beskæftigelsen på knap 0,8 pct., svarende til 2.800 personer. Handel og transport mv. havde den største absolutte vækst i beskæftigelsen, idet antallet af beskæftigede steg med 3.500 personer. På grund af branchegruppens størrelse svarer dette til en stigning på 0,5 pct.

Flere præsterede timer

Antallet af præsterede timer steg mest i branchegruppen finansiering og forsikring, hvor præsterede timer steg med 2,9 pct. Ejendomshandel og udlejning havde en næsten tilsvarende stigning i antallet af præsterede timer med en stigning på 2,7 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri havde et fald i antallet af præsterede timer, idet arbejdstimerne her faldt med 0,2 pct. fra tredje til fjerde kvartal.

Flere lønmodtagere

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 0,5 pct. eller 14.700 personer, mens antallet af selvstændige og medarbejdende ægtefæller faldt med 0,1 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2017. Antallet af præsterede timer steg med 0,6 pct. for lønmodtagere og faldt med 0,3 pct. for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i forhold til kvartalet før.

Arbejdstidsregnskabet. 4. kvt. 2017 og relativ ændring i forhold til 3. kvt. 2017, sæsonkorrigeret

 

Præsterede
arbejdstimer

 

 

Gns. antal
beskæftigede

 

Lønsum for
lønmodtagere

 

1.000

pct.

 

 

antal

pct.

 

mio. kr.

pct.

I alt

979833

0,6

 

 

2896593

0,5

 

280942

2,1

Virksomheder og organisationer1

718012

0,8

 

 

2076497

0,6

 

198790

2,7

Offentlig forvaltning og service2

261821

-0,1

 

 

820096

0,2

 

82152

0,6

Landbrug, skovbrug og fiskeri

26294

-0,2

 

 

73292

0,2

 

3219

3,7

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

128151

1,0

 

 

335873

0,6

 

41407

2,4

Bygge og anlæg

69674

2,4

 

 

174771

1,2

 

17276

4,4

Handel og transport mv.

223079

0,4

 

 

716091

0,5

 

56981

2,6

Information og kommunikation

40545

-1,1

 

 

113221

0,5

 

14427

2,1

Finansiering og forsikring

29546

2,9

 

 

80343

0,8

 

14358

3,3

Ejendomshandel og udlejning

17140

2,7

 

 

47525

0,0

 

3968

1,7

Erhvervsservice

119407

0,8

 

 

334826

0,8

 

33710

2,3

Offentlig administration, undervisning og sundhed

284539

0,0

 

 

882836

0,3

 

86285

0,9

Kultur, fritid og anden service

38860

0,0

 

 

132962

0,3

 

9309

1,5

Anm.: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling, og inkluderer personer, der er midlertidigt fraværende uanset fraværsårsag. I denne opgørelse omfatter gennemsnitlige antal job både de beskæftigedes primære ansættelsesforhold og evt. bijob, men ikke midlertidigt fravær pga. barsel eller anden orlov. Læs mere i notatet Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker.

1 Virksomheder og organisationer omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofit-organisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor.
2 Offentlig forvaltning og service omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde.

Nyt fra Danmarks Statistik

15. marts 2018 - Nr. 104

Hent som PDF
Næste udgivelse: 15. juni 2018

Kontakt

Kilder og metode

Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet Databrud i ATR ved overgang til AMR.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation