Økonomisk tilbagegang i tredje kvartal
Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2017 revideret
Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. BNP-væksten er dermed opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Den samlede vækst for årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år var 2,2 pct. Den økonomiske afmatning i tredje kvartal skyldes især tilbagegang i husholdningernes forbrug, hvor anskaffelse af køretøjer faldt markant. Der ses også tilbagegang i industriens produktion og udenrigshandlen. Beskæftigelsen fortsatte sin fremgang med 0,4 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.
Bilsalget trækker privatforbruget ned
Privatforbruget faldt med 0,7 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal. Udviklingen skal ses i lyset af et kraftigt fald i anskaffelsen af køretøjer. Til trods for at køretøjer overvejende er importerede, påvirker faldet den danske aktivitet gennem fald i produktskatter og de serviceydelser, der knytter sig til salg af køretøjer. Det offentlige forbrug faldt med 0,1 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler steg privatforbruget med 1,8 pct. i forhold til tilsvarende periode i 2016, mens det offentlige forbrug steg med 0,7 pct.
Stigende investeringsaktivitet skyldes skibsimport
De faste bruttoinvesteringer steg med 1,6 pct. i tredje kvartal, som følge af store skibsinvesteringer i kvartalet. Fratrukket skibe faldt de faste bruttoinvesteringer med 1,1 pct. i tredje kvartal. For årets første tre kvartaler steg investeringerne med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Faldende import og eksport
Både importen og eksporten faldt med 0,5 pct. i tredje kvartal, hvilket primært skyldes et negativt bidrag fra handelen med tjenester. Ligesom investeringerne, påvirkes importen også af handlen med skibe i tredje kvartal. Importen fratrukket importen af skibe faldt med 1,5 pct. i tredje kvartal. Sammenlignes udviklingen i årets første tre kvartaler med samme periode året før, steg importen med 3,7 pct., mens eksporten steg med 5,1 pct.
Danmarks nationalregnskab
|
2017 |
|||||
|
3. kvt. |
3. kvt. |
1.-3. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
|
Løbende |
Sæsonkorrigeret realvækst |
||||
|
|
Årlig vækst1 |
Kvartalsvis vækst |
|||
|
mia. kr. |
pct. |
||||
Bruttonationalprodukt (BNP) |
529,6 |
1,5 |
2,2 |
0,7 |
0,6 |
-0,5 |
Import af varer og tjenester |
254,7 |
1,8 |
3,7 |
-1,3 |
0,1 |
-0,5 |
Import af varer |
157,9 |
5,1 |
6,1 |
-2,3 |
1,4 |
0,9 |
Import af tjenester |
96,8 |
-3,4 |
0,0 |
0,3 |
-2,0 |
-2,7 |
Forsyning i alt |
784,3 |
1,6 |
2,7 |
0,0 |
0,4 |
-0,5 |
Eksport af varer og tjenester |
295,9 |
4,6 |
5,1 |
-1,1 |
0,0 |
-0,5 |
Eksport af varer |
184,8 |
9,6 |
7,4 |
-0,5 |
0,3 |
0,7 |
Eksport af tjenester |
111,1 |
-3,4 |
1,1 |
-2,3 |
-0,5 |
-2,6 |
Privatforbrug |
243,9 |
1,1 |
1,8 |
0,9 |
-0,4 |
-0,7 |
Husholdningernes forbrugsudgifter |
236,5 |
1,0 |
1,8 |
0,9 |
-0,4 |
-0,7 |
Køb af køretøjer |
7,3 |
-11,8 |
-0,8 |
2,9 |
-3,3 |
-12,9 |
Andre varer |
91,2 |
2,0 |
1,8 |
1,1 |
-0,6 |
0,1 |
Tjenester i alt inkl. turisme |
138,1 |
1,1 |
2,0 |
0,7 |
-0,1 |
-0,5 |
Tjenester i alt |
143,6 |
0,7 |
1,9 |
0,6 |
0,0 |
-0,6 |
Turistindtægter (-) |
18,2 |
-0,6 |
1,9 |
1,2 |
-3,4 |
-1,3 |
Turistudgifter (+) |
12,7 |
4,7 |
3,2 |
-0,1 |
1,9 |
2,6 |
NPISH forbrugsudgifter2 |
7,4 |
2,8 |
1,9 |
0,9 |
0,1 |
0,3 |
Offentlige forbrugsudgifter |
133,9 |
0,4 |
0,7 |
1,0 |
0,2 |
-0,1 |
Bruttoinvesteringer |
110,6 |
-3,5 |
0,4 |
0,3 |
2,4 |
-1,4 |
Faste bruttoinvesteringer |
107,6 |
3,1 |
1,5 |
-2,9 |
2,7 |
1,6 |
Boliger |
24,4 |
4,9 |
2,3 |
4,0 |
0,7 |
0,9 |
Andet byggeri og anlæg |
25,2 |
1,9 |
0,9 |
-0,7 |
1,8 |
0,0 |
Maskiner, transportmidler mv. |
31,2 |
5,2 |
3,1 |
-9,2 |
7,6 |
2,8 |
Intellektuelle rettigheder |
26,8 |
0,4 |
-0,3 |
-3,0 |
-0,1 |
2,0 |
Lagerforøgelser mv.3 |
3,0 |
-1,3 |
-0,2 |
0,6 |
0,0 |
-0,6 |
Lagerforøgelser3 |
2,3 |
-1,3 |
-0,2 |
0,7 |
0,0 |
-0,6 |
Nettoansk. af værdigenstande3 |
0,7 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Endelig indenlandsk anvendelse |
488,4 |
-0,2 |
1,2 |
0,8 |
0,4 |
-0,7 |
Endelig anvendelse i alt4 |
784,3 |
1,6 |
2,6 |
0,0 |
0,2 |
-0,6 |
Samlede præsterede timer i alt (mio.) |
1039 |
1,4 |
0,8 |
0,2 |
0,1 |
0,7 |
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer) |
2945 |
1,6 |
1,6 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. |
Stadig stigende beskæftigelse
Beskæftigelsen steg med 11.200 personer i tredje kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. De præsterede timer steg med 0,7 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler voksede beskæftigelsen med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af præsterede timer steg 0,8 pct.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Revideret opgørelse af første til tredje kvartal
Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til tredje kvartal 2017. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i tredje kvartal, mens den er uændret i første og andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, og de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af Kvartalsvist nationalregnskab var i Nyt fra Danmarks Statistik 2017:464 fra 30. november. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.
Beskæftigelse, præsterede timer og løn
Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2017, der blev offentliggjort 15. december 2017 i Nyt fra Danmarks Statistik 2017:495. Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service.
Offentligt forbrug
Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2017, der blev offentliggjort 20. december 2017. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.
Byggeri
Det har siden første kvartal ikke været muligt at indhente data for antallet af nyopførte kvadratmeter, som er en hovedkilde til opgørelsen af aktiviteten i Byggevirksomheden. Manglende kvadratmeteroplysninger er i vidt omfang erstattet af estimater baseret på byggebeskæftigelsen, hvilket øger usikkerheden på beregningen. Derfor skal disse resultater tolkes med forsigtighed, indtil der på ny foreligger kilder på området. Disse forventes at blive indarbejdet i marts 2018.
Udenrigshandel og betalingsbalance
Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 11. december i Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2017
Nyt fra Danmarks Statistik
22. december 2017 - Nr. 509
Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. februar 2018
Kontakt
- Louise Julie Bille, tlf.
- Jonas Dan Petersen, tlf. 30 57 18 26
Kilder og metode
Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.