Fortsat økonomisk fremgang
Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2015 revideret
Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret 0,1 procentpoint op i forhold til første offentliggørelse. Det er syvende kvartal i træk med positiv vækst. Der var fremgang i eksporten, husholdningernes forbrug og det offentlige forbrug, mens de faste bruttoinvesteringer faldt. BNP steg 1,1 pct. i 2014 som helhed, hvor der var fremgang i alle efterspørgselskomponenter. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.
Stigning i husholdningernes forbrug
Husholdningernes forbrug steg 0,7 pct. i første kvartal 2015. Anskaffelse af køretøjer steg 1,9 pct. Forbruget af varer udover køretøjer steg 1,0 pct., og forbruget af tjenester inklusive turisme steg 0,4 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,8 pct. i forhold til året før på trods af et stort fald i forbruget af el og brændsel. Det offentlige forbrug steg 0,9 pct. i første kvartal 2015 og steg 0,2 pct. i 2014 som helhed. Læs mere om revisioner i det offentlige forbrug under særlige forhold.
Tilbagegang i investeringerne
I første kvartal 2015 faldt de faste bruttoinvesteringer med 2,9 pct. Der var tilbagegang i stort set alle investeringsarter. I 2014 var den samlede vækst i investeringerne 4,0 pct., især pga. en markant stigning i transportmidler.
Fremgang i eksporten
Eksporten steg 2,0 pct., mens importen steg 0,5 pct. i første kvartal 2015. Der var kraftig vækst i vareeksporten, og vareimporten steg også. Der var tilbagegang i både eksporten og importen af tjenester. I 2014 som helhed steg importen 3,8 pct. og eksporten 2,6 pct. Der var markant fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en stigning i importen og et lille fald i eksporten.
Stigende beskæftigelse
Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i første kvartal 2015, mens det præsterede antal arbejdstimer steg med 1,2 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,8 pct. højere end året før, svarende til over 21.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer voksede med 0,9 pct. i 2014 som helhed.
Danmarks nationalregnskab
|
2015 |
2014 |
2015 |
||
|
1. kvt. |
1. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
|
Løbende priser |
Sæsonkorrigeret realvækst |
|||
|
|
Årlig vækst1 |
Kvartalsvis vækst |
||
|
mia. kr. |
pct. |
|||
Bruttonationalprodukt (BNP) |
482,9 |
1,7 |
0,6 |
0,3 |
0,5 |
Import af varer og tjenester |
232,9 |
0,9 |
1,0 |
0,1 |
0,5 |
Import af varer |
147,8 |
3,9 |
0,4 |
0,3 |
1,9 |
Import af tjenester |
85,1 |
-3,9 |
2,0 |
-0,2 |
-1,8 |
Forsyning i alt |
715,8 |
1,4 |
0,7 |
0,3 |
0,5 |
Eksport af varer og tjenester |
264,5 |
1,5 |
0,6 |
-0,3 |
2,0 |
Eksport af varer |
163,5 |
5,4 |
-0,6 |
-0,3 |
4,7 |
Eksport af tjenester |
101,0 |
-4,3 |
2,4 |
-0,3 |
-2,0 |
Husholdningernes forbrugsudgifter |
228,5 |
2,8 |
0,2 |
1,4 |
0,7 |
Køb af køretøjer |
8,4 |
-2,7 |
-1,4 |
1,1 |
1,9 |
Andre varer |
93,7 |
4,5 |
-0,1 |
2,2 |
1,0 |
Tjenester inkl. turisme |
126,3 |
1,9 |
0,5 |
0,9 |
0,4 |
NPISH forbrugsudgifter2 |
7,5 |
0,3 |
-0,8 |
0,9 |
0,3 |
Offentlige forbrugsudgifter |
126,9 |
1,1 |
0,4 |
-0,1 |
0,9 |
Faste bruttoinvesteringer |
85,9 |
1,1 |
1,2 |
2,0 |
-2,9 |
Boliger |
17,4 |
-2,2 |
0,6 |
-1,6 |
-1,6 |
Andet byggeri og anlæg |
16,8 |
2,6 |
1,7 |
8,3 |
-9,1 |
Maskiner, transportmidler mv. |
27,3 |
2,3 |
2,1 |
0,9 |
-1,7 |
Intellektuelle rettigheder |
24,4 |
1,1 |
0,4 |
0,9 |
0,1 |
Lagerforøgelser mv.3 |
2,6 |
-1,1 |
-0,1 |
-0,1 |
-0,6 |
Endelig anvendelse i alt4 |
715,8 |
1,2 |
0,4 |
0,5 |
0,3 |
Samlede præsterede timer i alt (mio.) |
1038 |
2,0 |
-0,1 |
0,3 |
1,2 |
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer) |
2753 |
0,8 |
0,1 |
0,2 |
0,2 |
1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. |
TEMA: Overhæng og eksempler på årsvækst i 2015
Når økonomien vokser gennem året og slutter på et relativt højt aktivitetsniveau, så skal der ikke så meget til i det efterfølgende år for at generere en pæn årsvækst. Det er det såkaldte overhæng, som nedenstående figur illustrerer. Her vises med en blå kurve udviklingen i BNP fra første kvartal 2011 til første kvartal 2015. De vandrette grå streger markerer årets gennemsnitlige BNP. Som det kan ses i figuren, lå BNP i slutningen af 2014 og starten af 2015 over årets gennemsnit i 2014.
Hvis det antages, at væksten på 0,5 pct. i første kvartal 2015 fortsætter i de næste tre kvartaler, som illustreret ved den grønne stiplede kurve, opnås en vækst på 1,9 pct. i 2015 som helhed. Hvis der i stedet antages uændret BNP i resten af 2015, som vist i figuren med den orange stiplede kurve, ville BNP-væksten i 2015 være 1,1 pct. Årsagerne til, at årsvæksten ender op på 1,1 pct. trods nulvækst i tre kvartaler er dels væksten i første kvartal, dels at BNP i slutningen af 2014 lå 0,6 pct. over årets gennemsnit. Forskellen mellem årets gennemsnit og BNP-niveauet i slutningen af året kaldes overhæng.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Revideret opgørelse af 1. kvt. 2015 og 2014
Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første kvartal 2015. Derudover er der foretaget enkelte revisioner i alle 2014 kvartaler. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal 2015. BNP-væksten for 2014 er uændret på 1,1 pct. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlige finanser, landbrug samt finansielle brancher. Desuden er der indarbejdet nye oplysninger i opgørelsen af realvæksten i offentlige forbrug i 2014. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 2015:262 fra 29. maj 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.
Offentligt forbrug
I forhold til nationalregnskabets seneste offentliggørelse er der blevet indarbejdet nye tal i løbende priser for perioden første kvartal 2014 til første kvartal 2015. Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 2015:320, Kvartalsvise offentlige finanser 1. kvt. 2015, der blev offentliggjort 25. juni. Derudover er realvæksten i det offentlige forbrug i 2014 nu beregnet ved hjælp af mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Disse oplysninger har ikke hidtil været tilgængelige for 2014. For det seneste kvartal, første kvartal 2015, er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.
Beskæftigelse
Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2015, der blev offentliggjort 15. juni i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 2015:294. Arbejdstidsregnskabet er blevet revideret for perioden 2013 og 2014, hvor nationalregnskabet kun er revideret i 2014 ved denne offentliggørelse.
Udenrigshandel og betalingsbalance
Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. juni i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 2015:283, Betalingsbalancen over for udlandet april 2015.
Byggeri
Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten.
Firmaernes køb og salg
Statistikken over Firmaernes køb og salg april 2015 blev udsat og kunne derfor ikke blive indarbejdet i denne offentliggørelse af nationalregnskabet.
Nyt fra Danmarks Statistik
30. juni 2015 - Nr. 335
Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. august 2015
Kontakt
- Louise Julie Bille, tlf.
- Jonas Dan Petersen, tlf. 30 57 18 26
Kilder og metode
Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.