Industriens produktivitetsvækst høj ift. nabolande

Produktivitetsudviklingen 2015

Industriens arbejdsproduktivitet steg i perioden 2001-2015 med gennemsnitligt 3,3 pct. pr. år. Heraf kan omkring halvdelen af væksten (1,5 procentpoint) forklares ved et større eller bedre produktionsapparat, 0,2 procentpoint kan forklares ved bedre uddannelse. Resten (1,6 procentpoint) kan henføres til andre forhold omkring produktionen som fx tekniske fremskridt og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet. I perioden 2001-2014, hvor der fra EU-KLEMS-projektet foreligger tal for nogle af Danmarks nabolande, steg dansk industris produktivitet med gennemsnitligt 3,5 pct. pr. år, hvor det i Sverige blev 3,4 pct. pr. år. Dermed er det Danmark og Sverige, der siden 2000 har klaret sig bedst blandt de udvalgte lande. Tysk industris produktivitet steg med gennemsnitligt 2,0 pct. pr. år og opnåede dermed den laveste stigning i denne gruppe af lande.

Baggrund for væksten i arbejdsproduktiviteten

Arbejdsproduktiviteten er defineret som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. Væksten i arbejdsproduktiviteten kan opdeles på tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de bidrag, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt.

Baggrunden for produktivitetsudviklingen i de nordiske lande er næsten ens

Nedenstående figur viser, at baggrunden for produktivitetsvæksten i Danmark og Sverige er næsten ens. I begge lande bidrager produktionsapparatet til omtrent halvdelen af væksten i arbejdsproduktiviteten. Noget lignende gælder for Finland, som sammen med Nederlandene har det højeste bidrag fra uddannelse. Tyskland og UK har de relativt højeste bidrag fra totalfaktorproduktivitet, idet over 60 pct. af deres arbejdsproduktivitet stammer derfra.

Revisioner

Siden sidste offentliggørelse har nationalregnskabet 15. november 2016 gennemgået en datarevision tilbage til 1966. Dette er således den første opgørelse af Produktivitetsudviklingen siden datarevisionen. Datarevisionen og de ordinære løbende revisioner har medført en væsentlig opjustering af Arbejdsproduktiviteten i 2013-2015. Se flere detaljer i Nyt fra Danmarks Statistik 2016:539 fra 20. december 2016.

Fra og med denne offentliggørelse er det besluttet at beregne arbejdsproduktiviteten som real bruttoværditilvækst (i stedet for bruttofaktorindkomst) pr. arbejdstime. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab november-version 2015, Nyt fra Danmarks Statistik 2016:476 fra 15. november 2016.