Gå til sidens indhold

Danskejet industri er større ude end hjemme

Danske datterselskaber i udlandet 2015

Med 378.500 ansatte beskæftigede danskejede industrivirksomheder i udlandet 74.500 flere end industrien hjemme i Danmark i 2015. Dermed voksede forskellen mellem antallet af industriansatte i danskejet industri i udlandet og industrien i Danmark med 4.000 i forhold til 2014. Samlet set var Storbritannien det land med flest ansatte i danskejede datterselskaber med størstedelen inden for handel og transport mv. og industri mv. Se mere herom i sidste afsnit.

Ansatte i danske datterselskaber i udlandet og ansatte i private byerhverv i Danmark. 2015

Danske selskaber i udlandet beskæftiger flest inden for erhvervsservice

Samlet set var der 1.350.000 ansatte i danske datterselskaber i udlandet. Tallet kan sammenholdes med, at der i Danmark var 1.675.000 ansatte i de private byerhverv i 2015. Mens der i Danmark var flest ansatte i handel og transport mv., så var der i danske datterselskaber i udlandet flest ansatte inden for erhvervsservice (især rengøring og ejendomsservice).

Danskejet fødevareindustri dobbelt så stor i udlandet

Inden for industri mv. havde danske datterselskaber i udlandet flest ansatte i føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (især inden for drikkevarer, slagterier og mejerier). Med næsten 110.000 ansatte i 2015 havde de tilsammen dobbelt så mange ansatte som fødevareindustrien i Danmark. Den næststørste industri var maskinindustri (især motorer, vindmøller og pumper) med 50.700 ansatte. Møbel og anden industri mv., som udover møbler bl.a. inkluderer fremstilling af smykker, medicinske instrumenter og legetøj, havde 45.600 ansatte i danske datterselskaber i udlandet, mens der var 27.000 ansatte i de samme brancher i Danmark.

Ansatte inden for industri i danske datterselskaber i udlandet og inden for industrien i Danmark. 2015

Flest ansatte i Storbritannien

Landene i top-10 målt på ansatte i udenlandske datterselskaber beskæftigede tilsammen 733.000 personer i 2015. Det var mere end halvdelen af samtlige ansatte i danske datterselskaber i udlandet. Storbritannien var det land med flest ansatte i danskejede datterselskaber - i alt 91.500 fordelt på næsten 760 selskaber. Det var 3.000 flere end i 2014. I Storbritannien var der flest ansatte i handel og transport mv. og industri mv. Kina gik også frem, men ikke nok til at overtage førstepladsen. Med en stigning på 5.000 ansatte rykkede USA forbi Thailand og Indonesien.

De ti største lande i 2015 målt på ansatte i udenlandske datterselskaber

 

Ansatte

Selskaber

 

2014

2015

2014

2015

 

antal

antal

I alt

1330867

1348318

12349

13260

Top-10 lande

714388

732767

6049

6402

Storbritannien

88309

91458

726

756

Kina

86271

89792

468

487

Tyskland

77705

80597

1700

1856

Indien

82355

76366

132

142

Sverige

74506

70624

1354

1378

USA

64935

70153

672

733

Thailand

64966

69427

66

73

Indonesien

67231

68226

33

39

Polen

56683

61769

508

511

Frankrig

51427

54355

390

427

Nyt fra Danmarks Statistik

22. marts 2017 - Nr. 119

Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. marts 2018

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er spørgeskemabaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Nationalbanken, virksomhedernes årsregnskaber og kommercielle registre. Statistikken omfatter udenlandske kontrol, hvis den direkte/indirekte ejer mere end 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse.Statistikken over danske virksomheders udenlandske datterselskaber er årlig og er af relativ bevægelig karakter. Der kan forekomme store ændringer i omfanget af datterselskaber og ansatte. De årlige udsving skal derfor fortolkes varsomt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation