Storbritannien er en god forretning for Danmark

Udenrigsøkonomi 2016

Danmark havde i 2016 et overskud på betalingsbalancens løbende poster over for Storbritannien på 11,7 mia. kr. Overskuddet skyldes hovedsagelig et overskud på varer på 19,1 mia. kr. Siden 2010 har betalingsbalanceoverskuddet over for Storbritannien ligget på over 10 mia. kr. Overskuddet har dog været faldende siden 2014, bl.a. som følge af lavere formueindkomst.

Storbritannien er det fjerdestørste eksportmarked

Danmarks samlede eksport af varer og tjenester til Storbritannien udgjorde i 2016 77,5 mia. kr. Dette gør Storbritannien til Danmarks fjerdestørste eksportmarked af varer og tjenester efter Tyskland, USA og Sverige. I 2016 udgjorde eksporten til Storbritannien lidt mere end 7 pct. af den samlede eksport til hele verden, mens importen udgjorde lidt mindre end 7 pct. I 2016 steg eksporten for første gang i fire år.

Fald i formueindkomst fra Storbritannien

I 2016 er der sket et fald i betalingsbalanceoverskuddet på 5,6 mia. kr. i forhold til 2015. Bag faldet ligger især et fald i indtægterne fra danske investeringer i Storbritannien, formueindkomsten. Indtægter fra formueindkomst faldt 32,3 pct. i 2016, hvilket medførte et underskud på formueindkomsten på 2,7 mia. kr. i 2016. Afkastet fra britiske investeringer i Danmark overstiger således afkastet fra danske investeringer i Storbritannien. Faldet i formueindkomsten kan bl.a. tilskrives et lavere udbytte fra porteføljeinvesteringer i Storbritannien, hvilket også skal ses i lyset af svækkelsen af det britiske pund.

To forskellige varebegreber

Varehandel i udenrigshandelsstatistikken er defineret som værdien af varer, når de passerer den danske grænse, mens varehandel i betalingsbalancen opgøres efter et ejerskifteprincip, således at værdien opgøres når varen skifter ejer. I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem ejerskifte og grænsepassage, men da varer godt kan krydse den danske grænse, uden der sker et ejerskifte, og da et ejerskifte godt kan forekomme uden at varer har krydset den danske grænse, korrigeres værdien af varehandlen, når den indgår i betalingsbalancen.

Stigning i merchanting, fald i bunkring

Forskellen mellem betalingsbalancens og udenrigshandlens vareeksport skyldes hovedsageligt køb og videresalg af varer, som ikke passerer den danske grænse (merchanting). Nettoeksporten fra merchantingsalg til Storbritannien steg 6,5 pct. i 2016 til 4,0 mia. kr.

Køb af brændstof i udenlandske havne (bunkring) udgør den væsentligste forskel mellem betalingsbalancens og udenrigshandlens vareimport. Denne anskaffelse er ikke med i udenrigshandel med varer, da varen ikke fysisk krydser Danmarks grænse. Køb af proviantering og bunkring fra Storbritannien er faldet de seneste år. I 2016 faldt importen af denne varegruppe 38,0 pct. til ca. 1,8 mia. kr.

Vareeksporten er hårdt ramt af fald i oliepris

Ser man på udenrigshandelsstatistikken faldt vareeksporten til Storbritannien med omkring 35 pct. fra 2012 til 2015. I samme periode steg Danmarks samlede vareeksport til hele verden. Udviklingen skyldes bl.a. et fald i eksporten af råolie, som skal ses i lyset af de seneste års markante fald i olieprisen, hvilket også er med til at forklare faldet i importen af bunkring. Vareimporten er også faldet, og derfor er Danmark stadig nettoeksportør af varer til Storbritannien. Den største eksportgruppe til Storbritannien inden for varer er næringsmidler, drikkevarer mv. Denne gruppe udgjorde næsten 26 pct. af vareeksporten til Storbritannien i 2016.

Den modsatte udvikling har gjort sig gældende for tjenesteeksporten. Fra 2012 til 2016 steg Danmarks eksport af tjenester til Storbritannien fra 23,0 mia. kr. til 33,2 mia. kr. Bag stigningen ligger bl.a. en stigning i eksport af bygge- og anlægstjenester. Søtransport tegner sig for den største andel af tjenesteeksporten til Storbritannien - 29,5 pct. i 2016, hvilket svarer til 9,8 mia. kr. Tjenesteimporten ligger på et højere niveau end eksporten, hvilket gør Danmark til nettoimportør af tjenester fra Storbritannien. Det er særligt søtransport og forskellige forretningstjenester, der importeres.