Opsvinget i dansk økonomi fortsætter
Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2017
Der er desværre konstateret fejl i den første tabel i tallene for kvartalsvis vækst i 2. kvt. 2017 for lagerforøgelse. Tallene er rettet og markeret med rødt.
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Økonomien har vist tiltagende fremgang siden 2013 og efter en kort opbremsning i 2015, har der nu været seks kvartaler i træk med relativt høje vækstrater. Den samlede vækst for første halvår 2017 i forhold til samme periode 2016 var 2,7 pct. Kvartalsvæksten ligger 0,1 procentpoint højere end BNP-indikatorens bud. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.
Dansk vækst på niveau med EU og USA
I andet kvartal voksede BNP med 0,6 pct. i både EU og USA. Udviklingen i dansk økonomi er dermed på niveau med udviklingen i EU og USA i andet kvartal. Vurderes væksten for første halvår 2017 i forhold til første halvår 2016, var den danske BNP-vækst højest med 2,7 pct. I samme periode var væksten i EU og USA på hhv. 2,2 pct. og 2,0 pct.
Uændret privatforbrug
Andet kvartal bød ikke på vækst i privatforbruget i forhold til første kvartal. Der var fremgang i forbruget af tjenester, mens der omvendt var tilbagegang i anskaffelse af køretøjer og andre varer. Det offentlige forbrug steg med 0,4 pct. i andet kvartal. I årets første halvår steg privatforbruget med 2,3 pct. i forhold til tilsvarende periode året før, mens det offentlige forbrug steg med 1,1 pct.
Moderat stigning i investeringsaktiviteter
De faste bruttoinvesteringer steg med 1,7 pct. i andet kvartal. Stigningen skal dog ses i lyset af store skibsinvesteringer i andet kvartal 2017. Ses der bort fra skibsinvesteringer, var der et fald i faste bruttoinvesteringer i andet kvartal på minus 1,0 pct. For det første halvår steg investeringer med 2,0 pct. i forhold til samme periode året før.
Stigende import
Importen steg med 1,8 pct. i andet kvartal, mens eksporten steg med 0,8 pct. Nettoeksporten bidrog dermed negativt til BNP-væksten i andet kvartal. Stigningen i handelen med både varer og tjenester, var størst for tjenester. Ses der bort fra handlen af skibe, var der en stigning i importen med 0,9 pct. i andet kvartal. I forhold til samme periode 2016 var der i første halvår 2017 en stigning i importen og eksporten på hhv. 5,0 pct. og 5,7 pct.
Danmarks nationalregnskab
|
2017 |
||||
|
2. kvt. |
2. kvt. |
1.-2. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
|
Løbende priser |
Sæsonkorrigeret realvækst |
|||
|
|
Årlig vækst1 |
Kvartalsvis vækst |
||
|
mia. kr. |
pct. |
|||
Bruttonationalprodukt (BNP) |
542,4 |
2,7 |
2,7 |
0,6 |
0,6 |
Import af varer og tjenester |
248,1 |
5,8 |
5,0 |
-1,6 |
1,8 |
Import af varer |
154,3 |
7,6 |
6,7 |
-0,9 |
1,1 |
Import af tjenester |
93,7 |
3,0 |
2,2 |
-2,8 |
3,1 |
Forsyning i alt |
790,4 |
3,7 |
3,4 |
-0,1 |
1,0 |
Eksport af varer og tjenester |
291,3 |
5,4 |
5,7 |
-0,9 |
0,8 |
Eksport af varer |
180,9 |
5,2 |
5,6 |
-0,1 |
0,1 |
Eksport af tjenester |
110,4 |
5,8 |
5,7 |
-2,2 |
2,2 |
Privatforbrug |
253,3 |
2,1 |
2,3 |
0,8 |
0,0 |
Husholdningernes forbrugsudgifter |
245,2 |
2,1 |
2,3 |
0,8 |
0,0 |
Køb af køretøjer |
10,1 |
1,5 |
4,4 |
4,3 |
-1,1 |
Andre varer |
96,0 |
2,3 |
1,9 |
0,8 |
-0,2 |
Tjenester i alt inkl. turisme |
139,1 |
2,1 |
2,5 |
0,5 |
0,2 |
Tjenester i alt |
140,9 |
2,5 |
2,7 |
0,5 |
0,6 |
Turistindtægter (-) |
-13,1 |
7,2 |
3,4 |
1,4 |
-5,1 |
Turistudgifter (+) |
11,4 |
1,9 |
1,2 |
-0,9 |
1,1 |
NPISH forbrugsudgifter2 |
8,1 |
2,0 |
2,3 |
0,6 |
0,2 |
Offentlige forbrugsudgifter |
134,0 |
1,0 |
1,1 |
0,8 |
0,4 |
Bruttoinvesteringer |
111,9 |
4,1 |
2,8 |
-1,2 |
1,3 |
Faste bruttoinvesteringer |
107,2 |
2,6 |
2,0 |
-2,1 |
1,7 |
Boliger |
24,6 |
3,4 |
3,9 |
3,7 |
1,3 |
Andet byggeri og anlæg |
24,3 |
1,3 |
-0,9 |
-0,9 |
1,8 |
Maskiner, transportmidler mv. |
32,2 |
4,1 |
2,9 |
-7,4 |
2,9 |
Intellektuelle rettigheder |
26,2 |
1,5 |
1,7 |
-1,6 |
0,7 |
Lagerforøgelser mv.3 |
4,6 |
0,3 |
0,1 |
0,2 |
-0,1 |
Lagerforøgelser3 |
3,8 |
0,3 |
0,1 |
0,2 |
-0,1 |
Nettoansk. af værdigenstande3 |
0,8 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Endelig indenlandsk anvendelse |
499,2 |
2,2 |
2,1 |
0,4 |
0,4 |
Endelig anvendelse i alt4 |
790,4 |
3,4 |
3,4 |
-0,1 |
0,6 |
Samlede præsterede timer i alt (mio.) |
1014,3 |
0,5 |
0,8 |
0,3 |
0,1 |
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer) |
2928,6 |
1,6 |
1,7 |
0,4 |
0,4 |
1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. |
Fremgangen i beskæftigelse har bidt sig fast
Beskæftigelsen steg med 10.600 personer i andet kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. De præsterede timer steg med 0,1 pct. i andet kvartal. I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,7 pct., hvilket svarer til ca. 47.200 personer i forhold til samme periode sidste år. De præsterede timer steg i samme periode med 0,8 pct.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2017
Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2017. Der er foretaget mindre revisioner i første kvartal primært på baggrund af reviderede tal for betalingsbalancen. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af Kvartalsvist nationalregnskab var i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 279 fra 30. juni 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.
BNP fra produktionssiden sæsonkorrigeres mest stabilt
Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion. Det indirekte sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. BNP fra produktionssiden er mest stabil og derfor valgt som det officielle tal, se nedenstående tabel. Serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og har generelt mindre støj end på efterspørgselssiden.
Den statistiske diskrepans i andet kvartal er relativ høj med 0,6 procentpoint, men den bør ikke opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser.
Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
Mål for kvartalsvis sæsonkorrigeret BNP-vækst, 1993-2016
|
Varians |
Korrelation med direkte |
Direkte sæsonkorrektion af BNP |
0,71 |
|
Indirekte sæsonkorrektion, produktionssiden (officielt tal) |
0,79 |
0,96 |
Indirekte sæsonkorrektion, efterspørgselssiden |
1,02 |
0,89 |
Kilde: Danmarks Statistik. |
Beskæftigelse, præsterede timer og løn
Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af Arbejdstidsregnskabet. Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service.
Offentligt forbrug
Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.
Firmaernes køb og salg
Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg, som er baseret på momsindberetninger til SKAT. Statistikken over Firmaernes køb og salg juni 2017 offentliggøres først til september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i visse tjenesteydelser for andet kvartal må forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt.
Byggeri
Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Derudover er der manglende information på antallet af kvadratmeter for andet kvartal. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten.
Udenrigshandel og betalingsbalance
Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. august i Betalingsbalancen over for udlandet juni 2017.
Ekstraordinær revision af konto for udland til november
I forbindelse med offentliggørelsen af det årlige nationalregnskab 7. november 2017 revideres konto for udland ekstraordinært for perioden 1966-2004. Sektorregnskaberne revideres tilbage til 1971. Læs om baggrunden for den kommende revision i Ekstraordinær revision af konto for udland før 2005.
Nyt fra Danmarks Statistik
31. august 2017 - Nr. 340
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. september 2017
Kontakt
- Louise Julie Bille, tlf.
- Jonas Dan Petersen, tlf. 30 57 18 26
Kilder og metode
Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.