Gå til sidens indhold

Højeste lønudvikling for de statsansatte i fire år

Lønindeks 2. kvt. 2017

I årets andet kvartal steg gennemsnitslønnen pr. time for de statsligt ansatte med 1,7 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Det er den højeste årlige udvikling i gennemsnitstimelønnen for de statsligt ansatte siden første kvartal 2013. På tværs af alle sektorer er det dog de regionalt ansatte, som med 2,7 pct. havde den højeste udvikling i timelønnen i årets andet kvartal, tæt efterfulgt af de kommunalt ansatte som havde en udvikling på 2,5 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer (i den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 1,8 pct. i andet kvartal.

Årlig ændring i timefortjenesten

Højere stigning i gennemsnitslønnen i tre ud af fire sektorer

Sammenlignet med første kvartal 2017 steg lønstigningstakten i både virksomheder og organisationer, staten og regionerne i årets andet kvartal. I den statslige sektor øgedes stigningen på årsbasis mest med 0,6 procentpoint mellem første og andet kvartal. I kommunerne aftog udviklingen i den gennemsnitlige timeløn på årsbasis med 0,4 procentpoint imellem de to kvartaler.

Forbrugerpriserne steg 0,8 pct. i samme periode

I maj, som er andet kvartals midterste måned, viste Forbruger- og nettoprisindekset maj 2017 en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,8 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2017:244). På tværs af alle sektorer er gennemsnitstimelønnen dermed steget betydeligt mere end priserne i årets andet kvartal.

Højest lønvækst igen i sociale institutioner

For andet kvartal i træk var det de ansatte inden for sociale institutioner i kommuner og regioner, som havde den højeste stigning i den gennemsnitlige timeløn. Her steg lønnen med 3,2 pct. i andet kvartal, hvilket dog er en nedgang på 0,2 pct. i forhold til det foregående kvartal.

Den laveste udvikling i timelønnen i andet kvartal havde ansatte inden for kultur og fritid i staten med 0,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.

Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche

 

2017

Årlig ændring

 

1. kvt.

2.kvt.

1. kvt. 2016

2. kvt. 2016

 

 

 

- 1. kvt. 2017

- 2. kvt. 2017

 

1. kvt. 2005 = 100

pct.

Virksomheder og organisationer i alt1

131,5

132,2

1,6

1,8

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

134,7

135,3

2,1

2,0

Bygge og anlæg

130,2

130,9

2,1

1,9

Handel og transport mv.

128,3

128,9

1,2

1,5

Information og kommunikation

133,3

133,4

1,6

1,3

Finansiering og forsikring

142,8

143,6

2,2

2,3

Ejendomshandel og udlejning

130,5

130,0

1,8

1,2

Erhvervsservice

132,2

133,9

1,0

2,0

Undervisning og sundhed mv.

127,9

128,5

1,6

1,6

Kultur, fritid og anden service

125,4

125,7

1,8

1,7

Staten i alt

131,1

133,2

1,1

1,7

Forskning og udvikling

134,0

136,3

2,6

3,0

Statslig administration, forsvar og politi
(inklusive sociale kasser og fonde)

129,4

131,5

1,1

1,8

Undervisning

130,2

132,3

1,4

1,8

Kultur og fritid

132,5

131,7

1,9

0,4

Kommuner og regioner i alt

135,6

136,2

2,8

2,6

Rengøring og anden operationel service

142,1

140,0

2,3

2,1

Kommunal og regional administration

132,4

132,4

2,8

2,6

Undervisning

135,4

135,3

2,0

1,5

Sundhedsvæsen

133,0

134,1

2,4

2,5

Sociale institutioner

135,4

137,0

3,4

3,2

Kultur og fritid

139,8

138,5

3,3

2,7

Regioner i alt

135,7

136,8

2,6

2,7

Kommuner i alt

135,2

135,6

2,9

2,5

1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.

Nyt fra Danmarks Statistik

31. august 2017 - Nr. 341

Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. november 2017

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation