Svinebestand ligger stabilt omkring 12,5 mio. svin
Svinebestanden 1. juli 2017
Den samlede svinebestand i Danmark var 0,2 pct. lavere 1. juli 2017 end 1. april 2017, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Den stort set uændrede bestand dækker dog over ændringer i sammensætningen, som bl.a. skyldes den store eksport af smågrise. I faktiske tal var bestanden 12,5 mio. svin, hvilket er en stigning på 1,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,3 mio. svin.
Lidt flere søer
I faktiske tal var der 1.013.000 søer 1. juli, hvilket er 1,5 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Der ses stigning i alle kategorier af søer. Der var 187.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 584.000 andre drægtige søer og 208.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 215.000, hvilket er et fald på 1,4 pct.
Der var 2.543.000 pattegrise, hvilket er en stigning på 3,4 pct. Derudover var der 5.832.000 smågrise og 2.847.000 slagtesvin, hvilket er hhv. en stigning på 2,0 pct. og et fald på 1,9 pct. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise, som udgjorde over 40 pct. af den totale produktion af svin i 2016. Eksporten sker primært til Tyskland og Polen. Læs mere om produktionen af svin i Nyt fra Danmarks Statistik 2016:492.
Antal bedrifter med svin falder, men den enkelte bedrift bliver større
Antallet af bedrifter med svin faldt 7 pct. fra 2015 til 2016 til 3.174 bedrifter ifølge landbrugs- og gartneritællingen, se www.statistikbanken.dk/HDYR2. De havde i snit 3.800 svin, hvilket er en stigning på 13 pct. i forhold til 2015. Langt de fleste af disse bedrifter er enkeltmandsvirksomheder, se Nyt fra Danmarks Statistik 2017:218.
18 pct. af alle beskæftigede i landbruget arbejder på bedrifter med svin, men for lønmodtagere på fuldtid er det hver tredje. Over halvdelen af de beskæftigede på bedrifter med svin er i 2016 lønmodtagere på fuldtid. I 1999 var det kun 20 pct.
Antallet af årsværk på bedrifter med svin er omtrent blevet halveret fra 1999 til 2016 samtidig med, at produktionen af svin er steget. Det samlede antal årsværk for alle bedrifter er kun reduceret med en fjerdedel.
Beskæftigelse i landbruget
|
1999 |
2003 |
2005 |
2007 |
2010 |
2013 |
2016 |
|
antal personer |
||||||
Alle bedrifter |
|
|
|
|
|
|
|
Beskæftigelse i alt |
102674 |
93301 |
96649 |
84809 |
80529 |
80971 |
74942 |
Lønmodtagere |
25596 |
28232 |
29527 |
24675 |
24673 |
29906 |
29246 |
Heraf på fuldtid |
16633 |
17717 |
18158 |
17931 |
18463 |
22018 |
21510 |
|
antal årsværk |
||||||
Omregnet til årsværk |
64022 |
58473 |
58323 |
53683 |
50993 |
52276 |
48982 |
|
antal personer |
||||||
Bedrifter med svin |
|
|
|
|
|
|
|
Beskæftigelse i alt |
30602 |
25609 |
22503 |
19354 |
15654 |
14631 |
13353 |
Lønmodtagere |
8978 |
9952 |
10065 |
9159 |
8455 |
9132 |
8867 |
Heraf på fuldtid |
6023 |
6911 |
7285 |
7290 |
6994 |
7445 |
7305 |
|
antal årsværk |
||||||
Omregnet til årsværk |
22786 |
19683 |
17864 |
15971 |
13342 |
12554 |
11667 |
Bedre økonomi for svineproducenter
Økonomisk går det bedre for svineproducenterne i 2016 pga. stigende priser, se Nyt fra Danmarks Statistik 2017:295.
Svinebestanden
|
2016 |
2017 |
Ændring |
||||
|
1. juli |
1. okt. |
1. jan. |
1. april |
1. juli |
- 1. juli 2017 |
|
|
1.000 stk. |
pct. |
|||||
Svin i alt, faktiske tal |
12313 |
12337 |
12281 |
12228 |
12467 |
154 |
1,3 |
Avlsorner |
10 |
11 |
11 |
11 |
11 |
1 |
10,0 |
Søer i alt: |
998 |
997 |
1002 |
1014 |
1013 |
15 |
1,5 |
Gylte |
186 |
181 |
187 |
190 |
187 |
1 |
0,5 |
Andre drægtige |
574 |
578 |
578 |
581 |
584 |
10 |
1,7 |
Diegivende |
204 |
203 |
202 |
207 |
208 |
4 |
2,0 |
Golde |
34 |
35 |
35 |
36 |
34 |
0 |
0,0 |
Udsættersøer og orner til slagtning |
6 |
6 |
6 |
6 |
6 |
0 |
0,0 |
Sopolte |
218 |
219 |
234 |
216 |
215 |
-3 |
-1,4 |
Pattegrise ved søerne |
2460 |
2454 |
2445 |
2520 |
2543 |
83 |
3,4 |
Fravænnede svin under 50 kg |
5718 |
5703 |
5677 |
5697 |
5832 |
114 |
2,0 |
Slagtesvin, 50 kg og derover |
2903 |
2947 |
2906 |
2764 |
2847 |
-56 |
-1,9 |
Svin i alt, sæsonkorrigerede tal |
12473 |
12179 |
12345 |
12367 |
12342 |
• |
• |
Nyt fra Danmarks Statistik
8. august 2017 - Nr. 315
Hent som PDF
Næste udgivelse: 9. februar 2018
Kontakt
- Mona Larsen, tlf. 24 81 68 47
Kilder og metode
Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage.