Gå til sidens indhold

Lønstigning fortsat højest for kommunalt ansatte

Lønindeks 1. kvt. 2017

I årets første kvartal havde kommunalt ansatte fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,9 pct. i forhold til første kvartal 2016. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,6 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer (i den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 1,6 pct. i første kvartal. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,1 pct. på årsbasis.

Årlig ændring i timefortjenesten

Lønstigning øget i kommuner og regioner i forhold til foregående kvartal

Sammenlignet med fjerde kvartal 2016 er lønudviklingen i årets første kvartal øget med 0,4 procentpoint i både kommuner og regioner, mens den er aftaget med 0,2 procentpoint i både virksomheder og organisationer og for de statsansatte.

Forbrugerpriserne steg 1,0 pct. i samme periode

I februar, som er første kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 1,0 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2017:102). Selvom prisudviklingen på årsbasis efterhånden igen er tiltagende, er lønnen også i årets første kvartal steget mere på tværs af sektorerne end priserne. For de statsansatte er forskellen imellem løn- og prisudvikling dog i første kvartal indsnævret til blot 0,1 procentpoint.

Højest lønvækst i sociale institutioner

Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets første kvartal havde de ansatte inden for sociale institutioner i kommuner og regioner, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.

I den modsatte ende ligger de ansatte inden for erhvervsservice i virksomheder og organisationer, som med 1,0 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen i første kvartal.

Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche

 

2016

2017

Årlig ændring

 

4. kvt.

1.kvt.

4. kvt. 2015

1. kvt. 2016

 

 

 

- 4. kvt. 2016

- 1. kvt. 2017

 

1. kvt. 2005 = 100

pct.

Virksomheder og organisationer i alt1

131,1

131,4

1,8

1,6

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

134,1

134,7

2,4

2,1

Bygge og anlæg

129,4

130,2

2,2

2,1

Handel og transport mv.

128,0

128,2

1,4

1,2

Information og kommunikation

133,1

133,3

1,7

1,6

Finansiering og forsikring

142,1

142,8

2,4

2,2

Ejendomshandel og udlejning

129,3

130,4

1,5

1,8

Erhvervsservice

132,0

132,1

1,4

1,0

Undervisning og sundhed mv.

127,2

127,8

1,6

1,6

Kultur, fritid og anden service

125,1

125,0

1,8

1,8

Staten i alt

131,5

131,1

1,3

1,1

Forskning og udvikling

132,7

134,0

1,2

2,6

Statslig administration, forsvar og politi
(inklusive sociale kasser og fonde)

130,5

129,4

1,8

1,1

Undervisning

130,0

130,2

1,4

1,4

Kultur og fritid

130,2

132,5

0,9

1,9

Kommuner og regioner i alt

134,7

135,6

2,4

2,8

Rengøring og anden operationel service

139,9

142,1

1,5

2,3

Kommunal og regional administration

131,1

132,4

1,7

2,8

Undervisning

135,1

135,4

2,0

2,0

Sundhedsvæsen

131,9

133,0

2,2

2,4

Sociale institutioner

134,5

135,4

2,9

3,4

Kultur og fritid

137,0

139,8

2,0

3,3

Regioner i alt

134,3

135,7

2,2

2,6

Kommuner i alt

134,1

135,2

2,5

2,9

1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. maj 2017 - Nr. 224

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. august 2017

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation