Lønstigning fortsat højest for kommunalt ansatte
Lønindeks 1. kvt. 2017
I årets første kvartal havde kommunalt ansatte fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,9 pct. i forhold til første kvartal 2016. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,6 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer (i den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 1,6 pct. i første kvartal. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,1 pct. på årsbasis.
Lønstigning øget i kommuner og regioner i forhold til foregående kvartal
Sammenlignet med fjerde kvartal 2016 er lønudviklingen i årets første kvartal øget med 0,4 procentpoint i både kommuner og regioner, mens den er aftaget med 0,2 procentpoint i både virksomheder og organisationer og for de statsansatte.
Forbrugerpriserne steg 1,0 pct. i samme periode
I februar, som er første kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 1,0 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2017:102). Selvom prisudviklingen på årsbasis efterhånden igen er tiltagende, er lønnen også i årets første kvartal steget mere på tværs af sektorerne end priserne. For de statsansatte er forskellen imellem løn- og prisudvikling dog i første kvartal indsnævret til blot 0,1 procentpoint.
Højest lønvækst i sociale institutioner
Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets første kvartal havde de ansatte inden for sociale institutioner i kommuner og regioner, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.
I den modsatte ende ligger de ansatte inden for erhvervsservice i virksomheder og organisationer, som med 1,0 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen i første kvartal.
Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche
|
2016 |
2017 |
Årlig ændring |
|
|
4. kvt. |
1.kvt. |
4. kvt. 2015 |
1. kvt. 2016 |
|
|
|
- 4. kvt. 2016 |
- 1. kvt. 2017 |
|
1. kvt. 2005 = 100 |
pct. |
||
Virksomheder og organisationer i alt1 |
131,1 |
131,4 |
1,8 |
1,6 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
134,1 |
134,7 |
2,4 |
2,1 |
Bygge og anlæg |
129,4 |
130,2 |
2,2 |
2,1 |
Handel og transport mv. |
128,0 |
128,2 |
1,4 |
1,2 |
Information og kommunikation |
133,1 |
133,3 |
1,7 |
1,6 |
Finansiering og forsikring |
142,1 |
142,8 |
2,4 |
2,2 |
Ejendomshandel og udlejning |
129,3 |
130,4 |
1,5 |
1,8 |
Erhvervsservice |
132,0 |
132,1 |
1,4 |
1,0 |
Undervisning og sundhed mv. |
127,2 |
127,8 |
1,6 |
1,6 |
Kultur, fritid og anden service |
125,1 |
125,0 |
1,8 |
1,8 |
Staten i alt |
131,5 |
131,1 |
1,3 |
1,1 |
Forskning og udvikling |
132,7 |
134,0 |
1,2 |
2,6 |
Statslig administration, forsvar og politi |
130,5 |
129,4 |
1,8 |
1,1 |
Undervisning |
130,0 |
130,2 |
1,4 |
1,4 |
Kultur og fritid |
130,2 |
132,5 |
0,9 |
1,9 |
Kommuner og regioner i alt |
134,7 |
135,6 |
2,4 |
2,8 |
Rengøring og anden operationel service |
139,9 |
142,1 |
1,5 |
2,3 |
Kommunal og regional administration |
131,1 |
132,4 |
1,7 |
2,8 |
Undervisning |
135,1 |
135,4 |
2,0 |
2,0 |
Sundhedsvæsen |
131,9 |
133,0 |
2,2 |
2,4 |
Sociale institutioner |
134,5 |
135,4 |
2,9 |
3,4 |
Kultur og fritid |
137,0 |
139,8 |
2,0 |
3,3 |
Regioner i alt |
134,3 |
135,7 |
2,2 |
2,6 |
Kommuner i alt |
134,1 |
135,2 |
2,5 |
2,9 |
1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret. |
Nyt fra Danmarks Statistik
30. maj 2017 - Nr. 224
Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. august 2017
Kontakt
- Eva Borg, tlf. 24 78 53 57
Kilder og metode
De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.