Gå til sidens indhold

Højere lønstigninger

Lønindeks 1. kvt. 2016

I årets første kvartal havde de ansatte i kommunerne den højeste lønstigning på 2,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,1 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer steg den gennemsnitlige timeløn i første kvartal med 1,8 pct. på årsbasis. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,2 pct. på årsbasis. Den årlige lønstigning er i alle sektorer højere end i fjerde kvartal 2015. I både kommuner og regioner er stigningen på årsbasis øget mest med 0,6 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. Derefter kom de statsansatte, hvis lønudvikling var 0,4 procentpoint højere i årets første kvartal end kvartalet før. I virksomheder og organisationer øgedes lønstigningen på årsbasis med 0,3 procentpoint i forhold til kvartalet før.

Årlig ændring i timefortjenesten

Forbrugerpriserne steg 0,3 pct. i samme periode

I første kvartals midterste måned, februar, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,3 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2016:109). Lønnen er i årets første kvartal altså steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne.

Især høj lønvækst i ejendomshandel og finansiering

I virksomheder og organisationer er det de ansatte inden for ejendomshandel og udlejning, der med 2,7 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til første kvartal 2015. De blev efterfulgt af ansatte inden for finansiering og forsikring med en årlig stigning på 2,5 pct. i perioden. Ansatte inden for kultur, fritid og anden service havde med 1,2 pct. den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen i virksomheder og organisationer. Det lå også lavest i det foregående kvartal.

Sociale institutioner steg mest inden for offentlig forvaltning og service

I staten var lønstigningen i første kvartal højest for de ansatte inden for statslig administration, forsvar og politi, som steg med 1,7 pct. Inden for statslig forskning og udvikling steg gennemsnitstimelønnen mindst med 0,4 pct. i samme periode. Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for sociale institutioner med 2,4 pct. i forhold til første kvartal sidste år. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for kommunal og regional administration og inden for undervisning med 1,7 pct. i samme periode.

Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche

 

2015

2016

Årlig ændring

 

4. kvt.

1.kvt.

4. kvt. 2014

1. kvt. 2015

 

 

 

- 4. kvt. 2015

- 1. kvt. 2016

 

1. kvt. 2005 = 100

pct.

Virksomheder og organisationer i alt1

128,8

129,4

1,5

1,8

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

130,9

131,8

1,9

2,2

Bygge og anlæg

126,5

127,3

1,8

2,1

Handel og transport mv.

126,3

126,8

1,0

1,4

Information og kommunikation

130,9

131,3

1,8

1,5

Finansiering og forsikring

138,9

139,7

2,3

2,5

Ejendomshandel og udlejning

128,0

127,2

2,3

2,7

Erhvervsservice

130,1

130,7

1,7

1,7

Undervisning og sundhed mv.

125,2

125,8

1,6

2,1

Kultur, fritid og anden service

122,6

123,3

0,1

1,2

Staten i alt

129,9

129,6

0,8

1,2

Forskning og udvikling

131,1

130,6

-0,2

0,4

Statslig administration, forsvar og politi
(inklusive sociale kasser og fonde)

128,1

128,1

0,5

1,7

Undervisning

128,2

128,4

0,8

1,0

Kultur og fritid

129,1

130,1

0,9

0,9

Kommuner og regioner i alt

131,5

131,9

1,6

2,2

Rengøring og anden operationel service

137,9

138,8

2,0

2,1

Kommunal og regional administration

129,0

128,8

1,9

1,7

Undervisning

132,4

132,7

1,8

1,7

Sundhedsvæsen

129,1

129,9

1,5

2,1

Sociale institutioner

130,7

130,9

1,7

2,4

Kultur og fritid

134,4

135,3

1,7

2,0

Regioner i alt

131,4

132,2

1,5

2,1

Kommuner i alt

130,9

131,3

1,7

2,3

1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.

Nyt fra Danmarks Statistik

31. maj 2016 - Nr. 243

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. august 2016

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation