Højeste lønstigninger til ansatte i kommunerne
Lønindeks 4. kvt. 2015
I fjerde kvartal 2015 havde de ansatte i kommunerne den højeste lønstigning på 1,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. I samme periode var der en ens stigning på 1,5 pct. i gennemsnitstimelønnen for ansatte i regionerne og ansatte i virksomheder og organisationer. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i fjerde kvartal på 0,8 pct. på årsbasis. I forhold til kvartalet før er lønudviklingen på årsbasis samlet set især aftaget i regionerne med 1,0 procentpoint og for de kommunalt ansatte med 0,2 procentpoint. I virksomheder og organisationer og i staten er lønstigningen på årsbasis uændret i forhold til det foregående kvartal.
Forbrugerpriserne steg 0,3 pct. i samme periode
I fjerde kvartals midterste måned, november, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,3 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2015:595). Lønnen er i fjerde kvartal sidste år altså steget mere end priserne på tværs af sektorer.
Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer
I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for finansiering og forsikring og inden for ejendomshandel og udlejning, der med 2,3 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til fjerde kvartal 2014. De blev efterfulgt af ansatte inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med en årlig stigning på 1,9 pct. i perioden. Ansatte inden for kultur, fritid og anden service havde derimod med 0,1 pct. en næsten uændret gennemsnitsløn i virksomheder og organisationer i forhold til fjerde kvartal det foregående år.
Kultur og rengøring steg mest inden for offentlig forvaltning og service
I staten var lønstigningen for de ansatte inden for kultur og fritid med 0,9 pct. højest i fjerde kvartal 2015. Inden for statslig forskning og udvikling aftog gennemsnitstimelønnen en smule med 0,2 pct. i samme periode.
Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for rengøring og anden operationel service med 2,0 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for sundhedsvæsen med 1,5 pct. i samme periode.
Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche
|
2015 |
Årlig ændring |
||
|
3. kvt. |
4.kvt. |
3. kvt. 2014 |
4. kvt. 2014 |
|
|
|
- 3. kvt. 2015 |
- 4. kvt. 2015 |
|
1. kvt. 2005 = 100 |
pct. |
||
Virksomheder og organisationer i alt1 |
128,3 |
128,7 |
1,5 |
1,5 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
130,5 |
130,9 |
1,9 |
1,9 |
Bygge og anlæg |
125,9 |
126,5 |
1,4 |
1,8 |
Handel og transport mv. |
125,7 |
126,3 |
0,9 |
1,0 |
Information og kommunikation |
130,5 |
130,9 |
2,0 |
1,8 |
Finansiering og forsikring |
138,1 |
138,7 |
2,3 |
2,3 |
Ejendomshandel og udlejning |
126,8 |
127,3 |
2,4 |
2,3 |
Erhvervsservice |
129,6 |
130,0 |
2,0 |
1,7 |
Undervisning og sundhed mv. |
124,5 |
125,1 |
1,4 |
1,6 |
Kultur, fritid og anden service |
121,9 |
122,5 |
0,2 |
0,1 |
Staten i alt |
129,6 |
129,9 |
0,8 |
0,8 |
Forskning og udvikling |
131,6 |
131,1 |
0,3 |
-0,2 |
Statslig administration, forsvar og politi |
127,8 |
128,1 |
0,8 |
0,5 |
Undervisning |
128,4 |
128,2 |
0,4 |
0,8 |
Kultur og fritid |
130,3 |
129,1 |
1,4 |
0,9 |
Kommuner og regioner i alt |
131,0 |
131,5 |
2,0 |
1,6 |
Rengøring og anden operationel service |
135,6 |
137,9 |
2,4 |
2,0 |
Kommunal og regional administration |
128,5 |
129,0 |
2,0 |
1,9 |
Undervisning |
132,3 |
132,4 |
2,0 |
1,8 |
Sundhedsvæsen |
129,8 |
129,1 |
2,5 |
1,5 |
Sociale institutioner |
130,2 |
130,7 |
1,7 |
1,7 |
Kultur og fritid |
133,2 |
134,4 |
2,0 |
1,7 |
Regioner i alt |
132,0 |
131,4 |
2,5 |
1,5 |
Kommuner i alt |
130,1 |
130,9 |
1,9 |
1,7 |
1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret. |
Nyt fra Danmarks Statistik
26. februar 2016 - Nr. 91
Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. maj 2016
Kontakt
- Eva Borg, tlf. 24 78 53 57
Kilder og metode
De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.