Mænd tjener flest klejner

Indkomster for personer 2015

Selvom forskellen mellem mænds og kvinders indkomster er blevet mindre de seneste årtier, så er mændenes indkomst fortsat 21 pct. højere end kvindernes i 2015. Højere erhvervsindkomst bidrager med 23 procentpoint til denne forskel. Det skyldes blandt andet, at mænd har en højere beskæftigelsesfrekvens, længere arbejdstid, tager mindre barsel og får en højere timeløn. Mænd investerer oftere og har højere pensionsopsparinger, hvilket bidrager med yderligere 4 procentpoint i mændenes favør. Kvinder modtager til gengæld flere offentlige overførsler. Boligstøtte og børnerelaterede ydelser reducerer forskellen mellem kønnene med 2 procentpoint, mens de øvrige offentlige overførsler inkl. folkepension reducerer forskellen mellem kønnene med yderligere 4 procentpoint.

Indkomstforskellen mellem kønnene er blevet mindre

I 1987 havde mændene en indkomst, som var 34 pct. højere end kvindernes. Indkomstgabet mellem kønnene faldt frem til 1993 til 27 pct. I samme periode var der lavvækst i dansk økonomi. I den efterfølgende periode tog den økonomiske vækst til, mens indkomstgabet forblev konstant på omkring 27 pct. Inden det igen blev reduceret i lavkonjunkturen omkring årtusindeskiftet. Fra 2007 til 2009 faldt indkomstgabet til 18 pct. Siden er mændenes indkomst igen vokset relativt mere end kvindernes og følger mønstret fra de foregående relativt stabile perioder i dansk økonomi.

Økonomiske kriser rammer mænd hårdest

Mænds indkomst rammes relativt hårdere end kvinders af økonomiske kriser. Det skyldes blandt andet, at mænd oftere investerer i værdipapirer end kvinder. Finansmarkederne rammes ofte af den første bølge, når de økonomiske kriser skyller forbi. Herudover udgør mænd ifølge beskæftigelsesstatistikken 62 pct. af de ansatte i den private sektor, mens de kun udgør 30 pct. af de ansatte på de kommunale, regionale og statslige arbejdspladser. Det har primært været beskæftigelsen på det private arbejdsmarked, som er blevet ramt under de økonomiske kriser.

Ikke flere offentlige overførsler

Før skat steg den gennemsnitlige indkomst med 9.300 kr. fra 2014 til 2015. Det er dels fordi, værdien af vores arbejdsindsats er steget. Således voksede erhvervsindkomsten med 4.700 kr. Det var også et godt år på finansmarkederne, hvilket resulterede i en stigning i formueindkomsten på 3.100 kr. Endelig fortsætter også de private pensionsudbetalinger med at vokse i omfang. Sidstnævnte kan både henføres til det stigende antal ældre samt større pensionsopsparinger. De samlede overførsler fra det offentlige var på samme niveau som året før.

Flere penge til forbrug og opsparing

Den gennemsnitlige borger over 14 år havde i 2015 renteudgifter for 12.500 kr. og betalte 99.300 kr. i indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag. Derudover betaler nogle skilsmisseforældre underholdsbidrag. Disse trækkes alle fra indkomsten før skat. Dertil lægges en lejeværdi af privat bolig for boligejere. Det resulterede i 2015 i en gennemsnitlig disponibel indkomst på 220.200 kr. Den disponible indkomst voksede med 6.200 kr. i forhold til 2014. Det er en stigning på 2,9 procent i forhold til 2014.

Indkomstuligheden er fortsat voksende

Indkomsten for en typisk lavindkomstfamilie - målt ved grænsen for, hvornår man tilhører de 10 procent med lavest indkomst - voksede fra 2014 til 2015 med 0,7 procent. For en typisk højindkomstfamilie voksede indkomsten med 2,2 pct. Når indkomsten vokser relativt mere i toppen af indkomstfordelingen, stiger indkomstuligheden. Således voksede gini-koefficienten fra 28,3 til 28,8 i 2015. Gini-koefficienten beregnes på familiernes disponible indkomst justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen. Den er 0, hvis alle har præcis samme indkomst og den er 100, hvis en person har al indkomsten.

Flere i risiko for fattigdom

Den højere indkomstulighed kan også aflæses på indikatoren risiko for fattigdom. Den viser, at 7,8 procent af befolkningen i 2015 havde en indkomst, som var mindre end halvdelen af indkomsten i en typisk middelindkomstfamilie. Det er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til året før.

Flere studerende giver unge lav indkomstudvikling

Den disponible indkomst steg kun med 1,5 pct. for unge mellem 20 og 29 år. For hele befolkningen steg den disponible indkomst med 2,9 procent i gennemsnit. Den langsommere indkomstudvikling for de unge er en af de væsentligste drivkræfter bag den stigende indkomstulighed, idet de unge i forvejen har meget lav indkomst.  Et andet stort bidrag til udviklingen i uligheden det seneste år, kommer fra den positive udvikling på finansmarkederne og boligmarkederne, der primært kommer de personer til gavn, som har haft overskud i økonomien til at investere.