Gå til sidens indhold

Gode investeringsforventninger i industrien

Industriens investeringsforventninger oktober 2016

Industrien forventer, at investeringerne vil stige i 2016 med 20 pct. i forhold til 2015 og derefter falde med 4 pct. i 2017. Investeringsstrukturen viser, at erstatning af nedslidt materiel eller udstyr er den primære årsag til nye investeringer. Undersøgelsen blev gennemført i oktober, dvs. før USA's præsidentvalg.

Forventet årsvækst i industriens investeringer

Markant stigning i forventningerne til 2016-investeringerne

Sammenlignet med de to foregående målinger (oktober 2015 og marts 2016) for investeringsåret 2016 er forventningerne meget høje og angiver en stigning på 20 pct. i forhold til 2015-investeringerne. Denne markante stigning i investerings-niveauet er påvirket af beslutninger om milliardstore investeringer i enkelte virksomheder. Især branchegruppen fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder har øget sine investeringsforventninger for 2016 i forhold til seneste måling.

På baggrund af de seneste tyve års statistik forventes det, at den endelige investerings-udvikling for 2016, som opgøres i marts næste år, vil vise en stigning i intervallet 11-18 pct. Dette sker med 67 pct. sandsynlighed. Med større sandsynlighed, nemlig 95 pct., vil tallet ligge i intervallet 8-21 pct.

Investeringerne forventes at falde i 2017

Den første måling af forventede investeringer i 2017 viser et fald på 4 pct. i forhold til 2016-investeringerne. Dette forventede fald skal ses i lyset af de førnævnte store investeringsforventninger for 2016, og er ikke nødvendigvis et tegn på dårligere tider. Slutresultatet for 2017 der først måles i marts 2018, estimeres på nuværende tidspunkt at ligge på minus 2,5 pct. inden for et vist usikkerhedsinterval som fremgår af figuren ovenfor.

Investeringer hos ikke-varige forbrugsgoder trækker ned for 2017

Investeringsgodeindustrien (fx maskiner og transportmidler) og mellemprodukt-industrien (fx kemiske produkter) har forventninger om markant øgede investeringer i 2017 i forhold til 2016. Fremstilling af varige forbrugsgoder (fx møbler, elektronik og legetøj) forventer også en stigning for 2017, men mindre end stigningerne i 2016. Endelig forventer fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) et fald i 2017, hvilket skal se på baggrund af forventede store investeringer i 2016.

Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater. Opgjort i løbende priser

 

Årlig
investerings-

Vækst i investeringer

 

opgørelse
2014

2015
opgjort i

2016
opgjort i

2017
opgjort i

 

 

Oktober
2015

Marts
2016

Oktober
2015

Marts
2016

Oktober
2016

Oktober
2016

 

mio. kr.

pct.

Industri1

21686

9

5

4

3

20

-4

Investeringsgodeindustri

5354

0

16

-2

-12

-6

20

Mellemproduktindustri

6656

3

-11

5

11

9

27

Fremstilling af varige forbrugsgoder

447

42

12

8

37

35

7

Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder

8512

16

10

5

5

43

-27

Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra Regnskabsstatistik for private byerhverv 2014 og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne.

1 Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer.

Formål med investeringerne

Vægtet efter beskæftigelse angiver virksomhederne i industrien, at det primære formål med investeringerne er erstatning af nedslidt materiel eller udstyr. Dette er tilfældet både i 2016 og 2017. På sektorniveau stikker fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder ud med en hovedvægt på investeringer i udvidelse af produktions-kapaciteten og nedtonet vægt på rationalisering af driften.

Sektorernes forventede investeringer fordelt på formål

 

Erstatning af nedslidt
materiel eller udstyr

Udvidelse af
produktions-kapaciteten

Rationalisering
af driften

Andre formål,
fx miljø og sikkerhed

 

2016

2017

2016

2017

2016

2017

2016

2017

 

pct.

Industri

32

30

30

26

23

26

15

18

Investeringsgodeindustri

38

32

18

19

31

32

13

17

Mellemproduktindustri

32

29

27

22

22

26

19

23

Fremstilling af varige forbrugsgoder

34

33

29

25

27

33

10

9

Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder

25

28

46

38

14

18

15

16

Anm.: Tallene for 2016 revideres ikke yderligere, mens tal for 2017 revideres ved næste års oktober-tælling.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. november 2016 - Nr. 481

Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. april 2017

Kontakt

Kilder og metode

For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal.
Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation