Fortsat lave forventninger i detailhandlen
Konjunkturbarometer for detailhandel februar 2017
Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er steget svagt fra nettotallet 1 i januar til 3 i februar, men det er ikke nok til at rette op på den faldende tendens igennem 2016. Tallene er ikke sæsonkorrigerede.
Sammenlignelige udviklinger i EU-lande
Standardiseret over perioden 2015-2017 viser den sammensatte konjunkturindikator, at dansk detailhandel ligesom EU-landene Frankrig, Italien, Polen og Storbritannien har oplevet en faldende tendens i 2016. Dette har dog rettet sig op i slutningen af året. Kun Tyskland har ligget uden store udsving igennem hele 2016.
Omsætningen langt fra sidste års vurdering
Forventningerne til udviklingen i omsætningen de kommende tre måneder, februar til april, er på nettotallet 15. Dermed er forventningerne rettet noget op fra det forholdsvist lave nettotal på 7 i januar, men er dog langt fra 29 i februar sidste år.
Nettotallet for den faktiske omsætning er på 6, hvilket angiver, at en overvægt på 6 pct. af virksomhederne har vurderet omsætningen som stigende igennem de seneste tre måneder. Det tilsvarende tal var 11 i december og 29 i januar 2016.
Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret
|
|
Omsætning, |
Lager- |
Omsætning, |
Sammensat |
2016 |
Februar |
29 |
17 |
29 |
14 |
|
September |
-13 |
11 |
35 |
4 |
|
Oktober |
-15 |
11 |
30 |
1 |
|
November |
0 |
15 |
32 |
6 |
|
December |
13 |
14 |
28 |
9 |
2017 |
Januar |
11 |
15 |
7 |
1 |
|
Februar |
6 |
13 |
15 |
3 |
1 En lagerbeholdning vurderet som for stor påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning. |
Positive forventninger generelt set
Forventningerne til udviklingen igennem de kommende tre måneder (inklusive februar) er positive for stort set alle brancher med hensyn til omsætning, beskæftigelse og ordrebeholdning hos leverandører. Nettotallet for beskæftigelsesforventningerne er på 6. I januar var det minus 1 og i februar sidste år var tallet 5. Forventningerne til salgspriserne varierer og er samlet set uændrede.
Nyt fra Danmarks Statistik
27. februar 2017 - Nr. 81
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. marts 2017
Kontakt
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
- Paul Lubson, tlf.
Kilder og metode
Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling.
Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor.
Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN.