Gå til sidens indhold

Byggeriets konjunkturindikatorer går opad

Konjunkturbarometer for bygge og anlæg februar 2017

Den sæsonkorrigerede sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg fortsætter sin fremgang og er i februar oppe på minus 3 mod minus 5 i januar. De to underliggende indikatorer for ordrebeholdning og beskæftigelsesforventninger er begge gået opad i forhold til sidste måned.

Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret

Det danske byggeri følger tendensen i EU

Udviklingen i den standardiserede sammensatte konjunkturindikator for dansk bygge og anlæg har over de seneste par år, 2015-2017, i store træk fulgt samme tendens som Tyskland, Frankrig og Italien. Polen følger også denne stigende tendens om end med udsving. Storbritannien afviger med en svagt faldende tendens over perioden.

Standardiseret sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg i seks EU-lande, sæsonkorrigeret

Gunstig vurdering af ordrebeholdningen

Vurderingen af ordrebeholdningerne er på nettotallet minus 17 og er dermed på det højeste niveau siden juli 2014, hvor indikatoren var på minus 12. Beskæftigelsesforventningerne er positive på 12 i februar. Det er det højeste tal siden marts 2016, hvor det også var på 12, men ikke så højt som februar 2016, hvor tallet var 16.

Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret


Nettotal

 

Beskæftigelses-
forventninger

Ordre-
beholdning1

Sammensat
konjunkturindikator

2016

Februar

16

-23

-4

 

September

6

-19

-7

 

Oktober

7

-20

-7

 

November

7

-19

-6

 

December

8

-19

-6

2017

Januar

11

-20

-5

 

Februar

12

-17

-3

1 Vurdering af ordrebeholdningens størrelse i forhold til det normale er opgjort ultimo foregående måned.

Sæsonbestemte negative forventninger

I ikke-sæsonkorrigerede tal er der i det samlede bygge og anlæg positive forventninger til beskæftigelsen. Med nettotallet 8 er de lidt lavere end i februar sidste år, hvor tallet var 11. Forventningerne til omsætningen er med nettotallet 11 også lidt lavere end sidste års februartal, der var på 13. Vvs-branchen markerer sig med negative beskæftigelsesforventninger og kun svagt positive omsætningsforventninger. Se mere i statistikbanktabellen KBYG11.

Forventninger til udviklingen de næste tre måneder, februar - april 2017, ikke-sæsonkorrigeret

Nyt fra Danmarks Statistik

27. februar 2017 - Nr. 79

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. marts 2017

Kontakt

Kilder og metode

Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.

Vis hele teksten » « Minimer teksten