Lille stigning i påbegyndt byggeri
Byggevirksomheden 3. kvt. 2016
Fra andet til tredje kvartal 2016 steg det samlede påbegyndte etageareal med 2 pct., hvorimod det samlede boligbyggeri (antal boliger) faldt med 18 pct. Den lille stigning i det samlede etageareal skyldes, at påbegyndelsen af erhvervsbygninger og især øvrige bygninger (bygninger til undervisning og hospitaler mv.) overstiger faldet i påbegyndelsen af beboelsesbygninger. Det faldende boligbyggeri skal dog ses i lyset af den store stigning i det fuldførte boligbyggeri, der markerer, at der har været en stor aktivitet inden for boligbyggeriet i 2016. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.
Særlige forhold de seneste kvartaler
Tallene i denne opgørelse skal tages med det forbehold, at Aarhus Kommune - pga. forskellige forhold - stadig kun har indberettet få pct. af det normale niveau for det påbegyndte byggeri. På landsplan skønnes det, at der i tredje kvartal 2016 mangler at blive indrapporteret ca. 10 pct. af påbegyndte boliger og ca. 6 pct. af det påbegyndte etageareal.
Erhvervsbygninger og øvrige bygninger opvejer fald
Den lille stigning i det samlede påbegyndte etageareal (2 pct.) beror på, at påbegyndelserne inden for erhvervsbygninger og øvrige bygninger har opvejet faldet for beboelsesbygninger. For erhvervsbygninger er der tale om mindre stigninger inden for bygninger til landbrug, industri og værksteder og kontor, lager, mv. For kategorien øvrige bygninger er der navnlig sket en tilgang (ikke-sæsonkorrigeret) inden for bygninger til undervisning og hospitaler på ca. 85.000 m2.
Fortsat fald i påbegyndelsen af boliger i enfamiliehuse
Nedgangen i det påbegyndte antal boliger i enfamiliehuse på 7 pct. dækker primært - og for tredje kvartal i træk - over et stort fald i byggeriet af række-, kæde- og dobbelthuse. De store ændringer i påbegyndelsen af boliger i etagebyggeri skal ses i relation til, at påbegyndelsen af etageboliger er meget svingende, da der ofte er tale om store projekter. Fx påbegyndtes der i Københavns Kommune næsten 1.833 etageboliger i første kvartal, men kun 263 i tredje kvartal 2016 (ukorrigerede tal). Påbegyndelsen af boliger i døgninstitutioner er næsten gået i stå.
I forhold til byggebeskæftigelsen/nybyggeri og konjunkturbarometer for byggeri, se Nyt fra Danmarks Statistik nr. 434 og Nyt fra Danmarks Statistik nr. 411, ses der også små stigninger.
Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2015 |
2016 |
3. kvt. 2016 |
|||
|
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
2. kvt. 2016 |
|
1.000 m2 |
pct. |
||||
Påbegyndt |
1154 |
1155 |
1164 |
916 |
934 |
2 |
Beboelsesbygninger |
514 |
530 |
602 |
429 |
354 |
-17 |
Erhvervsbygninger1 |
420 |
390 |
362 |
298 |
336 |
13 |
Øvrige bygninger2 |
220 |
235 |
200 |
189 |
244 |
29 |
Fuldført |
1511 |
1462 |
1302 |
1059 |
984 |
-7 |
Beboelsesbygninger |
453 |
574 |
557 |
409 |
487 |
19 |
Erhvervsbygninger1 |
761 |
610 |
511 |
454 |
282 |
-38 |
Øvrige bygninger2 |
296 |
279 |
233 |
196 |
216 |
10 |
1 Omfatter bygninger til produktion, administration mv. |
Boligbyggeri, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2015 |
2016 |
3. kvt. 2016 |
|||
|
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
2. kvt. 2016 |
|
antal boliger |
pct. |
||||
Påbegyndt |
4661 |
3942 |
5188 |
3423 |
2808 |
-18 |
Enfamiliehuse1 |
2016 |
1900 |
1827 |
1575 |
1468 |
-7 |
Etagebyggeri |
1779 |
1749 |
3027 |
1255 |
978 |
-22 |
Øvrige bygninger2 |
866 |
292 |
333 |
593 |
362 |
-39 |
Fuldført |
3144 |
4614 |
4603 |
3175 |
4164 |
31 |
Enfamiliehuse1 |
1747 |
1904 |
1839 |
1422 |
1496 |
5 |
Etagebyggeri |
950 |
2166 |
2048 |
1233 |
1775 |
44 |
Øvrige bygninger2 |
447 |
545 |
716 |
520 |
893 |
72 |
1 Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse. |
Forsinkede indberetninger til BBR
Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Danmarks Statistik korrigerer for denne forsinkelse via en estimationsmodel, der for de seneste 18 måneder skønner omfanget af forsinkelserne og korrigerer de indberettede tal for dette. Skønnet er behæftet med usikkerhed, da der ikke er et fast mønster i forsinkelsernes omfang og årsager. I forhold til de ovenstående tabeller gælder det generelt, at oplysningerne om det fuldførte byggeri er mere pålidelige end for det påbegyndte byggeri, samt at oplysninger om det samlede etageareal er mere pålidelige end for antallet af boliger.
Nyt fra Danmarks Statistik
3. november 2016 - Nr. 460
Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. februar 2017
Kontakt
- Paul Lubson, tlf.
- Majbrit Holst, tlf. 24 94 08 24
Kilder og metode
Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden.