Gå til sidens indhold

Detailhandels forventninger til omsætningen falder

Konjunkturbarometer for detailhandel juli 2016

Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er 6 i juli mod 13 i juni og 10 i juli sidste år. Faldet i forhold til sidste måned skyldes især, at vurderingen af forventet omsætning falder. Trods udsving er tendensen over de seneste tre år vandret.

Sammensat konjunkturindikator for detailhandel, ikke-sæsonkorrigeret

Fald i omsætningsforventningerne

Virksomhederne estimerer udviklingen i den forventede omsætning over de kommende tre måneder (juli, august, september) som positiv med nettotallet 11. I juli sidste år var tallet 31. Lagerbeholdningen vurderes som for stor med nettotallet 11 ved indgangen til juli mod 16 i juli 2015. Nettotallet er forskellen imellem den procentvise andel af virksomheder, vægtet med beskæftigelsen, som vurderer hhv. stigning og fald for en given indikator.

Virksomhederne vurderer udviklingen i den faktiske omsætning over de seneste tre måneder (april, maj og juni) som positive med nettotallet 17 mod 16 i juli 2015. Generelt spores der ikke sæsonmønster i data, hvorfor de ikke korrigeres herfor.

Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret


Nettotal

 

Omsætning,
faktisk

Lagerbeholdning1

Omsætning,
forventet

Sammensat
konjunkturindikator

2015

Juli

16

16

31

10

2016

Februar

29

17

29

14

 

Marts

8

15

34

9

 

April

-6

17

40

6

 

Maj

27

17

38

16

 

Juni

19

11

32

13

 

Juli

17

11

11

6

1 En lagerbeholdning vurderet som for stor påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning.

Især handel med fødevarer o.a. er aftaget

Ved beregning af den sammensatte konjunkturindikator for branchegrupper er handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer gået tilbage i forhold til juli sidste år fra 23 til 9. Anden detailhandel ekskl. tankstationer har haft en fremgang fra minus 3 i juli sidste år til 4 i år. Bilhandel inkl. engros er gået tilbage fra 10 til 3, og bilværksteder er gået tilbage fra 4 til 2.

Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret

 

2015

2016

Nettotal

Juli

Feb.

Mar.

Apr.

Maj

Juni

Juli

Detailhandel i alt

10

14

9

6

16

13

6

Bilhandel inkl. engros

10

4

-3

2

4

6

3

Bilværksteder

4

2

1

3

5

2

2

Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer

23

31

23

12

32

23

9

Anden detailhandel ekskl. tankstationer

-3

0

1

0

4

7

4

Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt.

Positive forventninger til de kommende måneder

Detailhandlen forventer øget omsætning over de kommende tre måneder med nettotallet 11. I juli sidste år var tallet 31. Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer har de mest positive forventninger, mens bilhandel inkl. engros har de mest negative omsætningsforventninger.

Der er også positive forventninger til beskæftigelsen med nettotallet 6 i juli mod 8 i juli 2015. Mest positive forventninger ses også her i handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer. Forventningerne til ordrer afgivet til leverandører er på 7 mod 21 i juli 2015. Forventningerne til salgspriserne er på minus 1 mod plus 1 i juli 2015.

Forventninger til udviklingen de næste tre måneder, juli-sept. 2016, ikke-sæsonkorrigeret

Nyt fra Danmarks Statistik

28. juli 2016 - Nr. 328

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. august 2016

Kontakt

Kilder og metode

Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling.
Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor.
Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN.

Vis hele teksten » « Minimer teksten