Positive investeringsforventninger i industrien
Industriens investeringsforventninger oktober 2015
Industrien forventer, at investeringerne i 2015 vil stige med 9 pct. og i 2016 med 4 pct. i forhold til året før. Investeringsstrukturen viser, at rationalisering af driften er den primære årsag til nye investeringer tæt fulgt af erstatning af nedslidt materiel eller udstyr. Det fremgår af en undersøgelse af industriens investeringsforventninger, som blev gennemført i oktober.
Forventninger til de endelige investeringstal
Der er en ret stabil tendens til at de to midterste målinger for et investeringsår, skyder højere end første og sidste måling. På baggrund af analyse af tredje og fjerde målings tal gennem de seneste 20 år, forventes det endelige tal for 2015 med 95 pct. sandsynlighed at ligge i et interval på ±7 procentpoint omkring en forventet vækst på 4 pct. Hvis der kun regnes med 67 pct. sandsynlighed, vil det endelige tal ligge i et interval på ±3,5 procentpoint omkring den forventede vækst på 4 pct.
Ud fra tilsvarende analyse af første og fjerde målings tal, forventes det endelige tal for 2016-investeringerne med 95 pct. sandsynlighed at blive 5 pct. ±14 procentpoint, mens det med 67 pct. sandsynlighed forventes at blive 5 pct. ±7 procentpoint. Det endelige resultat vil dog i høj grad være påvirket af den økonomiske, politiske og markedsmæssige udvikling.
Fremgang for mellemprodukter samt varige og ikke-varige forbrugsgoder
For tre ud af fire industrisektorer ventes der stigende investeringer både i 2015 og 2016. Det gælder mellemproduktindustrien, fremstilling af varige forbrugsgoder og fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder. Derimod halter det for investeringsgodeindustrien, hvor der i forhold til året før forventes uændrede investeringer i 2015 og et fald i 2016. Investeringstallene opgøres i løbende priser.
Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater. Opgjort i løbende priser
|
Årlig |
Vækst i investeringer |
|||||
|
opgørelse |
2014 |
2015 |
2016 |
|||
|
|
Oktober |
Marts |
Oktober |
Marts |
Oktober |
Oktober |
|
mio. kr. |
pct. |
|||||
Industri1 |
21226 |
4 |
4 |
-2 |
9 |
9 |
4 |
Investeringsgodeindustri |
4855 |
13 |
-2 |
-9 |
-7 |
0 |
-2 |
Mellemproduktindustri |
7043 |
-9 |
-10 |
12 |
11 |
3 |
5 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
462 |
2 |
-8 |
13 |
48 |
42 |
8 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
8579 |
12 |
20 |
-13 |
7 |
16 |
5 |
Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra Regnskabs- |
1 Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer. |
Investeringer skal rationalisere driften og erstatte nedslidt udstyr
Virksomhederne har kunnet afkrydse et eller flere formål med investeringerne. Vægtet efter beskæftigelsen har flest virksomheder, 31 pct., markeret rationalisering af driften som hovedformål. Herefter følger erstatning af nedslidt materiel eller udstyr med 29 pct., og udvidelse af produktionskapacitet med 22 pct. Færrest, 18 pct., har markeret andre formål, som fx vedrører miljø og sikkerhed.
Formål med forventede investeringer fordelt på sektorer
|
Erstatning af nedslidt |
Udvidelse af |
Rationalisering |
Andre formål, |
||||
|
2015 |
2016 |
2015 |
2016 |
2015 |
2016 |
2015 |
2016 |
|
pct. |
|||||||
Industri |
32 |
29 |
23 |
22 |
28 |
31 |
17 |
18 |
Investeringsgodeindustri |
34 |
30 |
20 |
20 |
27 |
31 |
19 |
19 |
Mellemproduktindustri |
36 |
30 |
23 |
23 |
23 |
27 |
18 |
20 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
37 |
37 |
14 |
16 |
40 |
36 |
9 |
11 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
26 |
26 |
27 |
25 |
34 |
33 |
13 |
16 |
Anm.: Tallene for 2015 revideres ikke yderligere mens tal for 2016 revideres ved næste års oktober-tælling. |
Blandt de fire industrisektorer varierer formålet med investeringerne. Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder angiver med 33 pct. rationalisering af driften som hovedformålet med investeringerne. Det gør investeringsgodeindustrien også med 31 pct. Fremstilling af varige forbrugsgoder angiver erstatning af nedslidt materiel eller udstyr som hovedformål med 37 pct., hvilket også er tilfældet for mellemproduktindustrien med 30 pct.
Nyt fra Danmarks Statistik
20. november 2015 - Nr. 555
Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. april 2016
Kontakt
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
- Paul Lubson, tlf.