Danmark er fortsat dyrest i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2014

Med et prisniveau på 39 pct. over EU-28-gennemsnittet har Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Schweiz og Norge har endnu højere priser. Schweizerne må af med 49 pct. mere, og nordmændene med 47 pct. mere sammenlignet med EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU findes i Sverige med 26 pct., mens Irland, Finland og Storbritannien alle ligger 22 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland ligger derimod på niveau med EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse.

Prisniveauindeks for husholdningernes forbrug. 2014*

Fødevarer dyrest i Danmark

De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger også i top inden for EU med priser på 45 pct. over gennemsnittet. Men også her overgås Danmark af de to EFTA-lande Norge og Schweiz, som ligger 66 pct. og 55 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande er Sverige 25 pct. dyrere, mens Tyskland kun ligger 4 pct. over EU-gennemsnittet.

Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU

Det generelle prisniveau i Danmark (BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer) ligger også i top med 35 pct. over EU's gennemsnit. Igen er Norge og Schweiz dyrere. Norge har et prisniveau på 50 pct. over EU-gennemsnittet, mens Schweiz ligger 46 pct. over. Sverige ligger 32 pct. og Tyskland 4 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden ligger Bulgarien på under halvdelen af EU-gennemsnittet.

Indeks udtrykker den reelle forskel

Ved at sammenholde købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Købekraftparitet er en slags reel valutakurs, der udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Prisniveauet bliver omdannet til et indeks, og prisniveauindekset angiver dermed prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU's 28 medlemslande.

Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2014*

Land	Privat forbrug	Fødevarer og drikkevarer uden alkohol	BNP	Land	Privat forbrug	Fødevarer og drikkevarer uden alkohol	BNP
	EU-28 = 100				EU-28 = 100
EU-28	100	100	100	Cypern	90	108	91
EU-151	107	106	107	Slovenien	82	96	80
Euroområdet	101	105	102	Malta	81	103	80
				Estland	76	89	73
Danmark	139	145	135	Letland	70	90	68
Sverige	126	125	132	Slovakiet	68	90	66
Irland	122	123	111	Kroatien	66	92	63
Finland	122	123	124	Tjekkiet	64	80	63
Storbritannien	122	105	117	Litauen	63	79	60
Luxembourg	120	116	120	Ungarn	58	80	57
Nederlandene	110	99	109	Polen	56	64	58
Belgien	109	108	110	Rumænien	53	68	50
Frankrig	108	110	110	Bulgarien	48	71	46
Østrig	106	120	109
Italien	103	110	101	Tyrkiet	60	85	54
Tyskland	102	104	104
Spanien	92	93	90	Schweiz	149	155	146
Grækenland	85	103	82	Norge	147	166	150
Portugal	82	94	78	Island	118	119	120

* Foreløbige tal.
Kilde: Eurostat.

1 EU-15 dækker over de 15 oprindelige EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. december 2015 - Nr. 619

Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. december 2016

Kontakt

Zdravka Bosanac, tlf. 61 15 16 74

Kilder og metode

Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistikdokumentation

Købekraftpariteter

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Publikationer

Tværgående publikationer

Statistisk Tiårsoversigt
26. september 2024
65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig
29. april 2014

Anden information

Seneste nyt om Prisindeks