To ud af tre løsladte begår kriminalitet inden to år
Tilbagefald til kriminalitet 2011-2013
Blandt personer, der i 2011 blev løsladt fra afsoning eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, begik 31 pct. en ny lovovertrædelse i løbet af to år. For personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel, var tilbagefald til ny kriminalitet mest udbredt. Her havde 38 pct. begået en ny lovovertrædelse i løbet af de første seks måneder, yderligere 14 pct. i løbet af de seks næste måneder og i alt 65 pct. inden for to år. Personer, der havde en foranstaltningsdom, der enten ophørte eller blev ophævet i 2011 var med 26 pct. den gruppe, hvor færrest begik ny kriminalitet. Foranstaltningsdomme kan idømmes personer, der var utilregnelige på gerningstidspunktet og derfor ikke straffes. Foranstaltningen kan bestå i tilsyn, psykiatrisk behandling, afvænningsbehandling mv.
Løsladte fra fængsel begår også flest nye lovovertrædelser
Næsten halvdelen af de personer, der begik ny kriminalitet, begik kun én ny lovovertrædelse i løbet af de undersøgte to år, mens knap hver fjerde begik fire eller flere
Personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel havde med 52 pct. den største andel, der begik fire eller flere nye lovovertrædelser. Det samme gjaldt kun for 19 pct. af personer med en bødeafgørelse.
Unge begår oftest ny kriminalitet
Andelen, der begår ny kriminalitet, er for både mænd og kvinder størst i de yngre aldersgrupper. Fx var der 51 pct. af de 15-19-årige mænd, der begik ny kriminalitet, men kun 14 pct. blandt mænd i alderen 60 år og derover. Tilsvarende mønster gælder for kvinderne, men med langt mindre forskelle.
Syv ud af ti dømte for indbrud begår ny lovovertrædelse
Blandt de personer, der oprindelig havde fået en dom for overtrædelse af straffeloven, begik 48 pct. en ny lovovertrædelse inden for to år. Særlig høj var andelen blandt personer, der blev dømt for indbrud i beboelse, nemlig 72 pct. Seksualforbrydere lå i den modsatte ende med et tilbagefald på 23 pct.
Lovovertrædelse ved første tilbagefald. 2011-2013
|
Sek-sual-forbr. |
Volds-forbry-delse |
Ejen-doms-forbr. |
Andre |
Færd- |
Ovetr. af andre særlove |
Tilbage- |
Ingen |
I alt |
Tilbage-falds-procent |
|
antal |
pct. |
||||||||
I alt |
94 |
2002 |
7135 |
808 |
24994 |
12314 |
47347 |
107848 |
155195 |
31 |
Straffelov i alt |
52 |
909 |
4117 |
320 |
3569 |
3140 |
12107 |
13211 |
25318 |
48 |
Seksualforbrydelse |
20 |
15 |
17 |
2 |
34 |
23 |
111 |
376 |
487 |
23 |
Voldsforbrydelse |
12 |
390 |
483 |
58 |
861 |
838 |
2642 |
2718 |
5360 |
49 |
Ejendomsforbrydelse |
18 |
436 |
3430 |
189 |
2267 |
1951 |
8291 |
9016 |
17307 |
48 |
Andre straffelovsforbrydelser |
2 |
68 |
187 |
71 |
407 |
328 |
1063 |
1101 |
2164 |
49 |
Færdselslovsovertrædelse |
30 |
613 |
1708 |
295 |
17632 |
4305 |
24583 |
77478 |
102061 |
24 |
Overtrædelse af øvrige særlove |
12 |
480 |
1310 |
193 |
3793 |
4869 |
10657 |
17159 |
27816 |
38 |
Nyt fra Danmarks Statistik
5. november 2015 - Nr. 523
Hent som PDF
Næste udgivelse: 5. oktober 2016
Kontakt
- Jonas Ellemand, tlf. 24 90 74 98
Kilder og metode
Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet