Bygge- og anlægskonjunkturen fortsætter opad
Konjunkturbarometer for bygge og anlæg marts 2016
Den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er minus 3 i marts mod minus 4 i februar. Det er stort set uændret, men den opadgående tendens, der er set over det seneste år, bekræftes.
Mindre negativ vurdering af ordrebeholdningen
Ordrebeholdningen vurderes som ikke tilstrækkelig med et nettotal på minus 19. Dette er mindre negativt end i februar, hvor tallet var minus 22 og i marts sidste år, hvor tallet var minus 30. Nettotallet er forskellen imellem det antal procenter af virksomheder, som vurderer henholdsvis stigning og fald for en given indikator.
Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret
|
|
Beskæftigelses- |
Ordre- |
Sammensat |
2015 |
Marts |
-3 |
-30 |
-17 |
|
Oktober |
4 |
-27 |
-12 |
|
November |
7 |
-21 |
-7 |
|
December |
10 |
-23 |
-7 |
2016 |
Januar |
12 |
-22 |
-5 |
|
Februar |
15 |
-22 |
-4 |
|
Marts |
14 |
-19 |
-3 |
1 Vurdering af ordrebeholdningens størrelse i forhold til det normale er opgjort ultimo foregående måned. |
Også fremgang i de enkelte brancher
I ikke-sæsonkorrigerede tal er den sammensatte konjunkturindikator på nettotallet minus 2 i marts. Ved beregning af den sammensatte konjunkturindikator på brancheniveau ses det, at alle brancher er gået frem - ikke alene i forhold til vintermånederne, men også i forhold til marts sidste år. Elinstallation ligger stærkest med nettotallet 6. Tømrer- og byggevirksomheder ligger svagest med nettotallet minus 9.
Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke sæsonkorrigeret
|
2015 |
2016 |
|||||
Nettotal |
Mar. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Bygge og anlæg i alt |
-16 |
-13 |
-15 |
-13 |
-15 |
-13 |
-2 |
Byggeentreprenører |
-12 |
-19 |
-18 |
-19 |
-11 |
-19 |
0 |
Anlægsentreprenører |
-14 |
-13 |
-20 |
-13 |
-26 |
-13 |
-4 |
El-installation mv. |
-7 |
0 |
10 |
0 |
-1 |
0 |
6 |
Vvs- og blikkenslagerforretninger |
-14 |
-8 |
-8 |
-8 |
-10 |
-8 |
3 |
Tømrer- og bygningsvirksomhed mv. |
-22 |
-18 |
-18 |
-18 |
-10 |
-18 |
-9 |
Maler- og glarmestervirksomhed mv. |
-27 |
-16 |
-32 |
-16 |
-27 |
-16 |
-2 |
Murere |
-9 |
-18 |
-22 |
-18 |
-39 |
-18 |
-6 |
Anden spec. bygge- og anlægsvirksomhed mv. |
-31 |
-12 |
-28 |
-12 |
-30 |
-12 |
-2 |
Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af forventet beskæftigelse og vurderet ordrebeholdning. |
Mangel på efterspørgsel og arbejdskraft
Mangel på efterspørgsel angives som en produktionsbegrænsning af 22 pct. mod 27 pct. i marts 2015. Andelen af virksomheder, der peger på mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning, er i marts på 15 pct., hvilket er omtrent dobbelt så højt som i marts 2015, hvor tallet var 8. Andelen af virksomheder, der ikke oplever produktionsbegrænsninger, er i marts på 56 pct. lige som i marts sidste år.
Positive beskæftigelses- og omsætningsforventninger i alle branchegrupper
I ikke-sæsonkorrigerede tal ligger bygge- og anlægssektorens forventninger til de kommende tre måneders beskæftigelse på nettotallet 23 i marts mod 6 i marts sidste år. Der er positive forventninger til beskæftigelsen i alle branchegrupper. Det samme gælder forventningerne til omsætningen, der samlet ligger på nettotallet 24 mod 7 i marts sidste år. Tilbudspriserne er der mere blandede forventninger til.
Nyt fra Danmarks Statistik
30. marts 2016 - Nr. 148
Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. april 2016
Kontakt
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
Kilder og metode
Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.