Detailhandlens konjunkturindikator falder lidt
Konjunkturbarometer for detailhandel april 2016
Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er 6 i april mod 9 i marts og 18 i april sidste år. Indikatoren ligger dog stadig inden for intervallet 2 til 19, som den har bevæget sig i de seneste tre år. Udviklingen i den faktiske omsætning vurderes som den laveste i to år.
Første negative vurdering af den faktiske omsætning i 2 år
Virksomhederne vurderer udviklingen i den faktiske omsætning over de seneste tre måneder (januar, februar, marts) som negativ med nettotallet minus 6. Det er det laveste tal siden april 2014, hvor det var på minus 10. Til sammenligning var det 34 i april 2015. Generelt spores der ikke sæsonmønster i data, hvorfor de ikke korrigeres herfor, men sammenligninger fra år til år kan godt være påvirket af, om påsken falder i april eller i marts.
Lagerbeholdningen vurderes som for stor med nettotallet 17.
Nettotallet er forskellen imellem den procentvise andel af virksomheder, som vurderer henholdsvis stigning og fald for en given indikator.
Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret
|
|
Omsætning, |
Lagerbeholdning1 |
Omsætning, |
Sammensat |
2015 |
April |
34 |
20 |
41 |
18 |
|
November |
17 |
17 |
33 |
11 |
|
December |
19 |
19 |
27 |
9 |
2016 |
Januar |
32 |
15 |
11 |
9 |
|
Februar |
29 |
17 |
29 |
14 |
|
Marts |
8 |
15 |
34 |
9 |
|
April |
-6 |
17 |
40 |
6 |
1 En lagerbeholdning vurderet som for stor påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning. |
Brancherne ligger dårligere end sidste år
Ved beregning af den sammensatte konjunkturindikator for branchegrupper er de fleste gået tilbage i forhold til april sidste år. Undtaget er bilværksteder, der uændret ligger på nettotallet 3. Bilhandel inkl. engros er gået tilbage fra 13 til 2. Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer er gået tilbage fra 37 til 12.
Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret
|
2015 |
2016 |
|||||
Nettotal |
Apr. |
Nov. |
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Apr. |
Detailhandel i alt |
18 |
11 |
9 |
9 |
14 |
9 |
6 |
Bilhandel inkl. engros |
13 |
0 |
-4 |
0 |
4 |
-3 |
2 |
Bilværksteder |
3 |
-2 |
-2 |
-3 |
2 |
1 |
3 |
Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer |
37 |
26 |
24 |
28 |
31 |
23 |
12 |
Anden detailhandel ekskl. tankstationer |
4 |
2 |
-2 |
-5 |
0 |
1 |
0 |
Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt. |
Positive forventninger til den kommende periode
Detailhandlen forventer øget omsætning over de kommende tre måneder med nettotallet 40. I april 2015 var tallet 41. Samtlige branchegrupper er positive. Mest positiv er handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer.
Der er også positive forventninger til beskæftigelsen, hvor nettotallet er 10 i april mod 6 i april 2015. Her er anden detailhandel negativ i sine forventninger som eneste branchegruppe.
Forventningerne til ordrer afgivet til leverandører er på 7 mod 28 i april 2015. Endelig er forventningerne til salgspriserne på 4 mod 1 i april 2015.
Nyt fra Danmarks Statistik
28. april 2016 - Nr. 195
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. maj 2016
Kontakt
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
- Paul Lubson, tlf.
Kilder og metode
Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling.
Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor.
Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN.