Industriens konjunkturindikator langsomt stigende
Konjunkturbarometer for industri november 2015
Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er faldet til minus 7 i november fra minus 5 i oktober. Trods faldet spores stadig en stigende tendens siden december 2014. Indikatoren er båret oppe af produktionsforventningerne, mens ordrebeholdning og færdigvarelagre trækker ned.
Positive produktionsforventninger og negative ordrebeholdninger
I sæsonkorrigerede tal har industriens produktionsforventninger ligget positivt igennem hele 2015 og er i øjeblikket på nettotallet 17 for november. Nettotallet udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.
I ikke-sæsonkorrigerede tal har industrien igennem 2015 vurderet ordrebeholdningen som ikke tilstrækkelig, senest med minus 22 ved indgangen til november. Tilsvarende har industriens virksomheder vurderet færdigvarelagrene som for store igennem 2015. Tallet er på 17 ved indgangen til november.
Sammensat konjunkturindikator for industri
|
|
Færdig- |
Samlet |
|
Produktions- |
Sammensat |
|
|
ikke-sæsonkorrigeret |
|
sæsonkorrigeret |
||
2014 |
November |
25 |
-28 |
|
8 |
-15 |
2015 |
Juni |
24 |
-14 |
|
12 |
-9 |
|
Juli |
28 |
-25 |
|
19 |
-11 |
|
August |
20 |
-13 |
|
12 |
-7 |
|
September |
15 |
-15 |
|
11 |
-6 |
|
Oktober |
17 |
-17 |
|
18 |
-5 |
|
November |
17 |
-22 |
|
17 |
-7 |
1 Færdigvarelagre, der er vurderet som værende for store, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning. |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder ligger bedst
I ikke-sæsonkorrigerede tal er den sammensatte konjunkturindikator på minus 11 i november. Blandt branchegrupperne i industrien ligger fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer) bedst i november med tallet minus 8.
Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper i industrien, ikke-sæsonkorrigeret
|
2014 |
2015 |
|||||
Nettotal |
Nov. |
Juni |
Juli |
Aug. |
Sept. |
Okt. |
Nov. |
Industri, i alt |
-18 |
-9 |
-12 |
-5 |
-4 |
-5 |
-11 |
Investeringsgodeindustri |
-23 |
-18 |
-22 |
-7 |
-9 |
-11 |
-12 |
Mellemproduktindustri |
-16 |
-13 |
-6 |
0 |
-4 |
-9 |
-10 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
-17 |
-10 |
-5 |
-7 |
-4 |
-20 |
-21 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
-16 |
5 |
-9 |
-8 |
1 |
6 |
-8 |
Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af forventet produktion, vurderet færdigvarelager og vurderet ordrebeholdning. |
Faldende og negative forventninger til beskæftigelsen
I ikke-sæsonkorrigerede nettotal er forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen faldet fra 1 i oktober til minus 9 i november. I 2014 så man et tilsvarende dyk fra oktober til november, fra 3 til minus 7. Samtlige branchegrupper har negative forventninger til beskæftigelsen.
Positive forventninger til produktionen
Forventningerne til produktionen er positive med nettotallet 7. I november sidste år var tallet minus 2. Ingen af branchegrupperne har negative forventninger. Forventningerne til salgspriserne er på minus 1 mod minus 13 i november 2014.
Nyt fra Danmarks Statistik
27. november 2015 - Nr. 566
Hent som PDF
Næste udgivelse: 6. januar 2016
Kontakt
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
Kilder og metode
Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.
Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer.
Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving.