Gå til sidens indhold

Højdespring i serviceerhvervenes tillidsindikator

Konjunkturbarometer for serviceerhverv oktober 2015

Den sammensatte konjunkturindikator, eller tillidsindikator, er i oktober steget til 12 fra 7 i september. Dermed er indikatoren på sit højeste niveau siden den nuværende tællings start i maj 2011. Det er et bredt udsnit af branchegrupper, der bidrager til de meget positive tal.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv, sæsonkorrigeret

Både faktisk og forventet omsætning går fremad

Vurderingen af udviklingen i omsætningen de seneste tre måneder (faktisk omsætning) er steget fra nettotallet 7 i september til 11 i oktober. Forventningerne til udviklingen i omsætningen de kommende tre måneder, inklusive tællingsmåneden oktober, er steget fra 8 til 14. Nettotallet udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret


Nettotal

 

Omsætning,
faktisk

Forretningssituation,
faktisk

Omsætning,
forventet

Sammensat
konjunkturindikator

2014

Oktober

3

5

10

6

2015

Maj

6

6

7

6

 

Juni

7

5

13

8

 

Juli

5

1

11

6

 

August

5

4

11

7

 

September

7

6

8

7

 

Oktober

11

10

14

12

Optimisme i de fleste branchegrupper

I ikke-sæsonkorrigerede tal er den sammensatte konjunkturindikator på 13 i oktober. Blandt branchegrupperne i serviceerhvervet ligger turisme højest med 20, fulgt af rengøring o.a. operationel service med 19. Lavest ligger kultur, fritid og anden service med minus 1. I forhold til oktober sidste år er transport steget markant fra 4 til 17. Omvendt udviser finans, forsikring o.a vidensservice det største fald fra 12 i oktober sidste år til 7 i oktober 2015.

Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke sæsonkorrigeret

 

2014

2015

Nettotal

Okt.

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sept.

Okt.

Serviceerhverv i alt

8

8

9

11

8

6

13

Transport

4

-1

-1

15

4

3

17

Turisme

11

17

23

13

23

19

20

Forlag, tele og it

3

13

11

14

9

8

12

Finans, forsikring, ejendom mv.

12

10

6

4

6

5

7

Rådgivning, forskning o.a. vidensservice

5

11

9

4

10

6

16

Rengøring o.a. operationel service

19

15

24

21

11

11

19

Kultur, fritid og anden service

2

2

3

0

4

1

-1

Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt faktisk forretningssituation.

Ikke så mange begrænsninger i produktionen

Hos 51 pct. af virksomhederne, vægtet efter beskæftigelse, er der ingen produktionsbegrænsninger i oktober. Hos 31 pct. af virksomhederne er der mangel på efterspørgsel. I samme måned sidste år var tallet 41 pct. Finansielle begrænsninger opleves hos 8 pct., hvor det sidste år var 9 pct. Mangel på arbejdskraft er angivet af 12 pct. mod 7 pct. i oktober sidste år. Manglen på arbejdskraft kan i de enkelte virksomheder dreje sig om få specialiserede jobs, der er svære at besætte.

Forventning til udviklingen de næste tre måneder, oktober-december 2015, ikke-sæsonkorrigeret

Negative beskæftigelsesforventninger i transport og finans m.m.

Alle branchegrupper har positive forventninger til omsætningen. Mht. beskæftigelsen er der negative forventninger i finans, forsikring o.a. vidensservice samt inden for transport. Mht. til salgspriser/servicetakster er billedet broget med både negative og positive forventninger.

Nyt fra Danmarks Statistik

29. oktober 2015 - Nr. 509

Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. november 2015

Kontakt

Kilder og metode

Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.

Vis hele teksten » « Minimer teksten