Gå til sidens indhold

Positiv vækst i Hovedstaden og Nordjylland

Regionale regnskaber 2013

Ændret 17. december 2014 kl. 12:49

Der var desværre fejl i tabellen ved offentliggørelsen, hvor de regionsfordelte tal for BNP 2013 var forkert angivet. Tallene er rettet og markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Bruttonationalproduktet (BNP) steg i 2013 med 0,7 pct. i Region Hovedstaden. Region Nordjyllands BNP steg med 0,2 pct. For landet som helhed faldt BNP i 2013 med 0,5 pct. Dermed øgede Region Hovedstaden afstanden til de øvrige regioner og stod i 2013 for knap 40 pct. af landets samlede BNP.

Bruttonationalprodukt, økonomisk vækst. 2013

Ingen vækst i resten af landet

Region Syddanmarks BNP var uændret i 2013. Det øvrige Danmark oplevede negativ vækst. Både Region Sjælland og Region Midtjylland oplevede en nedgang i BNP med vækstrater på hhv. minus 0,2 og minus 0,5 pct. Også i kategorien uden for region var væksten negativ med et fald på hele 18,6 pct. Uden for region omfatter aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas.

BNP måler, hvor produktionen foregår - ikke, hvor indkomsterne modtages

De regionale regnskaber viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i regionerne, og ikke hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen derfor ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Region Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Region Sjælland pendler til en arbejdsplads i Region Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet.

Bruttonationalprodukt fordelt på regioner

 

BNP
2013

BNP pr. indbygger1 2013

Gns. årlig realvækst 2007-2013

Årlig
realvækst 2013

 

årets priser
mio. kr.

årets priser
1.000 kr.

indeks hele landet = 100

pct.

Hele landet

1886393

336,1

100

-0,7

-0,5

Hovedstaden

728678

418,7

125

0,4

0,7

Sjælland

191283

234,3

70

-1,5

-0,2

Syddanmark

361495

300,8

90

-0,7

0,0

Midtjylland

389729

305,8

91

-0,6

-0,5

Nordjylland

167772

289,1

86

-0,9

0,2

Uden for region

47437

-10,7

-18,6

1 Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for regioner.
Kategoriens BNP indgår dog i totalen for hele landet.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2013

Med denne udgivelse offentliggøres for første gang regionale regnskaber for 2013, og tallene for 2011 og 2012 er reviderede i forhold til den seneste offentliggørelse. 15. september 2014 blev de regionale regnskaber revideret tilbage til 1993 i forbindelse med overgangen til ESA2010. De vigtigste effekter af revisionen på de regionale regnskaber kan ses i kapitel 10 i temapublikationen Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010.

Nyt fra Danmarks Statistik

16. december 2014 - Nr. 642

Hent som PDF
Næste udgivelse: 14. december 2015

Kontakt

Kilder og metode

De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation