Gå til sidens indhold

Underskud på de offentlige finanser

Kvartalsvise offentlige finanser 1. kvt. 2015

Underskuddet på de offentlige finanser var 11 mia. kr. i første kvartal 2015. Sammenlignes med samme kvartal sidste år, er den offentlige saldo forringet med 9 mia. kr. Forringelsen skyldes et fald i det ekstraordinære skatteprovenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. I første kvartal 2014 var der et underskud på 2 mia. kr., idet skatteprovenuet fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 8 mia. kr. Uden denne ekstraordinære post ville resultatet have været et underskud på 10 mia. kr. i første kvartal 2014 og 13 mia. kr. i første kvartal 2015.

Den offentlige saldo*

Større offentligt forbrug end året før

Det offentlige forbrug udgjorde 127 mia. kr. i første kvartal, og det er en stigning på 3 mia. kr. eller 2 pct. i forhold til første kvartal 2014 (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til foregående kvartal faldt det offentlige forbrug med 6 mia. kr., hvilket kan henføres til et fald i køb af varer og tjenester.

Større provenu fra produktionsskatter end samme kvartal sidste år

Det samlede provenu fra produktionsskatter er opgjort til 82 mia. kr. i første kvartal. I forhold til samme kvartal sidste år er det en stigning på 3 mia. kr., som primært skyldes en stigning i provenuet fra moms. I forhold til fjerde kvartal faldt provenuet fra produktionsskatter med 1 mia. kr.

Mindre provenu fra indkomstskatter

Indkomstskatternes samlede provenu er opgjort til 147 mia. kr. i første kvartal, hvilket er et fald på 7 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. De personlige indkomstskatter faldt med 2 mia. kr., som dels skyldes et fald på 6 mia. kr. i provenuet fra omlægningen af kapitalpensionsordningen og dels en stigning på 4 mia. kr. i provenuet fra de ordinære indkomstskatter. Skønnet for pensionsafkastskatten i første kvartal er nedjusteret med 4 mia. kr. i forhold til sidste år.

Offentlige investeringer på samme niveau som sidste år

Der var offentlige investeringer for 15 mia. kr. i første kvartal, hvoraf 5 mia. kr. er investeringer i forskning og udvikling. De offentlige investeringer i første kvartal 2014 var på samme niveau.

Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*

 

 

2013

2014

2015

 

 

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

 

 

mia. kr.

1.

Driftsudgifter i alt

252,1

250,0

248,1

251,8

257,1

251,9

248,1

255,5

259,6

1.1

Indkomstoverførsler til husholdningerne

88,5

85,5

84,3

84,0

91,4

86,6

84,2

86,1

91,5

1.2

Øvrige løbende overførsler

17,6

14,2

14,1

13,0

17,4

14,1

12,6

12,9

17,7

1.3

Andre driftsudgifter

146,0

150,3

149,8

154,9

148,3

151,2

151,3

156,5

150,5

2.

Kapitaludgifter i alt

15,7

19,8

19,9

19,2

16,9

20,1

19,8

23,8

17,2

2.1

Investeringer

14,2

18,3

18,2

17,6

15,1

18,2

17,9

22,1

15,5

2.2

Kapitaloverførsler

1,5

1,6

1,7

1,6

1,8

2,0

1,9

1,6

1,8

A.

Udgifter i alt

267,8

269,8

268,1

271,0

274,0

272,0

267,9

279,2

276,9

3.

Driftsindtægter

261,4

269,5

257,6

266,5

271,4

283,1

279,6

291,0

265,6

3.1

Salg af varer og tjenester

18,4

18,8

18,4

18,3

18,9

19,4

18,6

18,9

19,1

3.2

Erhvervs- og formueindtægter

17,5

12,0

8,4

6,7

10,8

9,8

9,2

9,0

8,0

3.3

Skatter og afgifter1 

215,0

228,4

220,4

231,2

232,2

244,8

242,7

253,5

228,7

3.4

Løbende overførsler

10,5

10,3

10,3

10,3

9,5

9,2

9,1

9,6

9,8

4.

Kapitalindtægter2

0,7

0,3

0,4

0,4

0,8

0,7

0,5

0,6

0,5

B.

Indtægter i alt

262,1

269,7

258,0

266,9

272,2

283,9

280,1

291,6

266,1

C.

Den offentlige saldo

-5,7

-0,1

-10,1

-4,2

-1,8

11,8

12,2

12,4

-10,7

D.

Offentligt forbrug

121,3

125,5

125,9

131,2

124,0

126,6

127,7

132,7

126,9

* Foreløbige tal.
1 Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter.

2 Inklusive kapitalskatter.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af første kvartal 2015

Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for første kvartal 2015. Derudover er alle kvartaler i 2014 revideret. Opgørelsen sker for kommuner og regioner med udgangspunkt i indberettede foreløbige regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne for første kvartal 2015. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Der er en forskel mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke er foretaget i løbet af året, men først konteres i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2015.

Nyt fra Danmarks Statistik

25. juni 2015 - Nr. 320

Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. september 2015

Kontakt

Statistik­dokumentation