Svag økonomisk udvikling
Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2015
Ændret 31. august 2015 kl. 11:42Der er desværre konstateret fejl i tabellen i denne Nyt-artikel, idet de årlige vækstrater i tabel og tekst var baseret på ikke-sæsonkorrigerede tal og ikke som angivet på sæsonkorrigerede tal. De kvartalsvise vækstrater er korrekte. Statistikbanken er ikke berørt. De rettede tal er markeret med rødt.
Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Der var små positive bidrag fra produktionen i bl.a. industrien, bygge og anlæg og råstofindvinding. I årets første halvår steg BNP med 1,7 pct. i forhold til samme periode sidste år. Den relativt høje halvårsvækst skal ses på baggrund af et højt aktivitetsniveau mod slutningen af 2014 og en pæn vækst i første kvartal i år. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.
Højere vækst i USA end i EU
USA's BNP voksede 0,6 pct. i andet kvartal, mens væksten i EU var 0,4 pct. I første halvår var væksten i EU i forhold til samme periode sidste år på niveau med halvårsvæksten i Danmark, mens der i USA var en halvårsvækst på 2,6 pct. I juli offentliggjorde USA reviderede tal tilbage til første kvartal 2011. Tallene viser en lavere vækst i perioden 2011-2014 og højere vækst i første kvartal 2015 end hidtil antaget.
Fald i husholdningernes forbrug
Husholdningernes forbrug faldt 0,5 pct. i andet kvartal. Købet af køretøjer steg, men andre varer og tjenester faldt. I første halvår steg husholdningernes forbrug 2,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Betragtes husholdningernes forbrug eksklusive el og brændsel, var halvårsvæksten 1,5 pct. Det offentlige forbrug faldt 0,2 pct. i andet kvartal, men steg 1,3 pct. i forhold til første halvår 2014.
Beskeden vækst i investeringerne
I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,8 pct. Der var især fremgang i transportmiddelinvesteringer, men også bygge- og anlægsinvesteringerne steg. Investeringer i maskiner og intellektuelle rettigheder gik tilbage. Investeringerne eksklusive transportmidler faldt 0,4 pct. i andet kvartal. I forhold til første halvår sidste år voksede investeringerne samlet set med 1,2 pct. Også halvårsvæksten er primært drevet af transportmiddelinvesteringer. Ses der således bort fra transportmidler, var investeringerne uændrede i første halvår i forhold til samme periode sidste år.
Faldende udenrigshandel
Der var fald i eksporten og importen i andet kvartal. Eksporten faldt 2,2 pct. og importen 3,4 pct. Både udenrigshandlen med varer og tjenester gik tilbage. Betragtes udviklingen i første halvår i forhold til samme periode sidste år steg eksporten 0,4 pct. i første halvår, mens importen faldt 1,5 pct. Der var tilbagegang i importen og eksporten af tjenester. Til gengæld steg udenrigshandlen med varer i den periode.
Svag stigning i beskæftigelsen
Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i andet kvartal. I årets første halvår voksede beskæftigelsen 0,9 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af præsterede timer steg 0,8 pct.
Danmarks nationalregnskab
|
2015 |
||||
|
2. kvt. |
2. kvt. |
1.-2. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
|
Løbende priser |
Sæsonkorrigeret realvækst |
|||
|
|
Årlig vækst1 |
Kvartalsvis vækst1 |
||
|
mia. kr. |
pct. |
|||
Bruttonationalprodukt (BNP) |
495,6 |
1,8 |
1,7 |
0,5 |
0,2 |
Import af varer og tjenester |
234,4 |
-3,5 |
-1,5 |
-0,2 |
-3,4 |
Import af varer |
145,3 |
-2,3 |
0,4 |
1,1 |
-3,2 |
Import af tjenester |
89,1 |
-5,7 |
-4,8 |
-2,5 |
-3,9 |
Forsyning i alt |
730,0 |
0,0 |
0,7 |
0,3 |
-1,0 |
Eksport af varer og tjenester |
265,8 |
-0,5 |
0,4 |
1,8 |
-2,2 |
Eksport af varer |
161,8 |
1,6 |
3,4 |
4,5 |
-1,7 |
Eksport af tjenester |
104,0 |
-3,9 |
-4,1 |
-2,3 |
-3,0 |
Husholdningernes forbrugsudgifter |
230,7 |
1,5 |
2,1 |
0,6 |
-0,5 |
Køb af køretøjer |
9,4 |
6,2 |
1,8 |
2,5 |
3,4 |
Andre varer |
92,3 |
1,2 |
2,7 |
0,6 |
-1,1 |
Tjenester inkl. turisme |
129,1 |
1,4 |
1,7 |
0,4 |
-0,3 |
NPISH forbrugsudgifter2 |
7,6 |
1,4 |
0,8 |
0,4 |
0,6 |
Offentlige forbrugsudgifter |
130,3 |
1,4 |
1,3 |
1,2 |
-0,2 |
Faste bruttoinvesteringer |
91,5 |
1,3 |
1,2 |
-3,1 |
0,8 |
Boliger |
18,6 |
-2,1 |
-2,1 |
-1,6 |
0,3 |
Andet byggeri og anlæg |
19,2 |
1,4 |
2,0 |
-9,4 |
0,6 |
Maskiner, transportmidler mv. |
29,8 |
5,5 |
3,9 |
-1,7 |
3,0 |
Intellektuelle rettigheder |
23,8 |
-0,6 |
0,2 |
-0,5 |
-1,2 |
Lagerforøgelser mv.3 |
4,1 |
-0,8 |
-0,9 |
-0,6 |
0,2 |
Endelig anvendelse i alt4 |
730,0 |
0,2 |
0,7 |
0,2 |
-0,8 |
Samlede præsterede timer i alt (mio.) |
999 |
-0,3 |
0,8 |
1,0 |
-1,5 |
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer) |
2807 |
0,9 |
0,9 |
0,2 |
0,2 |
1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2015
Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2015. Der er foretaget revisioner i første kvartal primært på baggrund af reviderede tal for betalingsbalancen og en korrektion af husholdningernes energiforbrug. Derudover er der foretaget korrektioner af en overførselspost i 2014 for at sikre fuld konsistens mellem betalingsbalancen og institutionelle sektorer. Revisionerne har ikke påvirket BNP-væksten. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var Nyt fra Danmarks Statistik 2015:335 fra 30. juni 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.
Offentligt forbrug
Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2015 er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen.
Beskæftigelse, præsterede timer og løn
Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af det arbejdstidsregnskab, der udkommer 15. september 2015. Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes.
Sæsonkorrektion og påsken
Ved betragtning af den kvartalsvise udvikling bør man være opmærksom på påskens placering. Ved sæsonkorrektion tages i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
Udenrigshandel og betalingsbalance
Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance for seneste kvartal på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 10. august i Nyt fra Danmarks Statistik 2015:386, Betalingsbalancen over for udlandet juni 2015
Firmaernes køb og salg
Statistikken over firmaernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med større usikkerhed end normalt - se Nyt fra Danmarks Statistik nr. 393, Firmaernes køb og salg juni 2015. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser.
Byggeri
Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten.
Nyt fra Danmarks Statistik
31. august 2015 - Nr. 412
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. september 2015
Kontakt
- Louise Julie Bille, tlf.
- Jonas Dan Petersen, tlf. 30 57 18 26
Kilder og metode
Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.