Positive udsigter i serviceerhvervene
Konjunkturbarometer for serviceerhverv juni 2015
Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhvervene steget fra 6 i maj til 9 i juni. Herved tangeres det højeste niveau i fire år fra maj 2014. Af indikatorens tre komponenter er forventningerne til den kommende omsætning steget pænt, mens vurderingen af den faktiske omsætning og af forretningssituationen stort set er uændrede. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.
Omsætningen forventes stigende
Forventningerne til den kommende omsætning er steget fra nettotallet 6 i maj til 12 i juni. Nettotallet udtrykker forskellen imellem de procentandele, der har angivet henholdsvis positiv og negativ forventning.
Vurderingen af den faktiske omsætning er steget fra 7 i maj til 8 i juni. Vurderingen af den faktiske forretningssituation er uændret på 6 i juni.
Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens komponenter, sæsonkorrigeret
|
|
Omsætning, |
Forretningssituation, |
Omsætning, |
Sammensat |
2014 |
Juni |
3 |
2 |
9 |
5 |
2015 |
Januar |
8 |
5 |
10 |
8 |
|
Februar |
7 |
6 |
6 |
6 |
|
Marts |
7 |
7 |
7 |
7 |
|
April |
7 |
5 |
5 |
6 |
|
Maj |
7 |
6 |
6 |
6 |
|
Juni |
8 |
6 |
12 |
9 |
Bedring i efterspørgslen, men også større mangel på arbejdskraft
Manglende efterspørgsel angives kun som produktionsbegrænsende faktor af virksomheder, der repræsenterer 36 pct. af de beskæftigede i serviceerhvervene, hvor tallet var 43 pct. på samme tid sidste år. Til gengæld er der flere, der oplever mangel på arbejdskraft, nemlig 11 pct. mod 7 pct. i juni sidste år.
Virksomheder, der repræsenterer 9 pct. af de beskæftigede i serviceerhvervene, melder, at der i juni var finansielle begrænsninger. Sidste år var det også 9 pct. Mangel på lokaler eller materiel angives af 3 pct. Andre årsager angives af 8 pct.
Virksomheder, der repræsenterer 45 pct. af de beskæftigede i serviceerhvervene, melder, at de ingen produktionsbegrænsninger har i juni. I samme måned sidste år var tallet 43 pct.
Positive forventninger i brancherne
I ikke-sæsonkorrigerede tal ligger beskæftigelsesforventningerne på nettotallet 5 i juni mod 2 i juni sidste år. De fleste branchegrupperinger viser positive forventninger. Undtaget er finans, forsikring, ejendom mv. samt rådgivning, forskning og anden vidensservice.
Samtlige branchegrupperinger har positive forventninger til omsætningen, hvilket resulterer i nettotallet 13. Det var også niveauet i juni sidste år.
Forventninger til salgspriser og servicetakster ligger på minus 4 i juni måned mod minus 1 i juni måned sidste år. Kun turisme samt kultur, fritid og anden service forventer højere salgspriser/takster.
Nyt fra Danmarks Statistik
29. juni 2015 - Nr. 331
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. juli 2015
Kontakt
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
- Paul Lubson, tlf.
Kilder og metode
Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.