Positive forventninger i serviceerhvervene
Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2015
Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhvervene er stort set uændret på 6 i maj mod 5 i april. Således fortsætter det jævne forløb, der ses over de seneste tre kvartaler. Af indikatorens tre komponenter ligger forventningerne til den kommende omsætning lidt lavere end vurderingerne af den faktiske omsætning og forretningssituationen. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.
Stabilt positive vurderinger
Vurderingen af den faktiske omsætning er på nettotallet 7 i maj ligesom de foregående tre måneder. Nettotallet udtrykker forskellen imellem de procentandele, der har givet henholdsvis positiv og negativ vurdering.
Vurderingen af den faktiske forretningssituation er på nettotallet 7 i maj mod 5 i april. Forventningerne til den kommende omsætning er steget fra 4 i april 5 i maj.
Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens komponenter, sæsonkorrigeret
|
|
Omsætning, |
Forretningssituation, |
Omsætning, |
Sammensat |
2014 |
December |
5 |
4 |
7 |
5 |
2015 |
Januar |
8 |
5 |
10 |
8 |
|
Februar |
7 |
6 |
6 |
6 |
|
Marts |
7 |
7 |
6 |
7 |
|
April |
7 |
5 |
4 |
5 |
|
Maj |
7 |
7 |
5 |
6 |
Færre produktionsbegrænsninger end samme tid sidste år
I ikke-sæsonkorrigerede tal angiver virksomheder, der repræsenterer 49 pct. af de beskæftigede i serviceerhvervene, at de ingen produktionsbegrænsninger har i maj. I samme måned sidste år var tallet 43 pct.
Manglende efterspørgsel angives som produktionsbegrænsende faktor af 32 pct., hvor tallet var 44 pct. samme tid sidste år.
Virksomheder, der repræsenterer 10 pct. af de beskæftigede i serviceerhvervene, melder, at der i maj var finansielle begrænsninger. Sidste år var det også 10 pct. Mangel på arbejdskraft angives af 11 pct. mod 7 pct. i maj sidste år. Mangel på lokaler eller materiel angives af 2 pct. Andre årsager angives af 7 pct.
Negative forventninger i transportbranchen
I ikke-sæsonkorrigerede tal er beskæftigelsesforventningerne i maj på 4 mod 3 i maj sidste år. Finans, forsikring, ejendom mv. samt transport har som eneste branchegruppe negative forventninger til beskæftigelsen.
Bortset fra transport har alle branchegrupper positive forventninger til omsætningen. Det resulterer i et nettotal på 8. I maj sidste år var tallet 10. Rengøring og anden operationel service har de højeste forventninger til omsætningen. Herefter kommer turisme.
Forventninger til salgspriser og servicetakster tegner et udpræget negativt billede og lander i maj på nettotallet minus 5. I maj sidste år var tallet minus 3. Kun turisme ligger positivt.
Nyt fra Danmarks Statistik
28. maj 2015 - Nr. 260
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. juni 2015
Kontakt
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
- Paul Lubson, tlf.
Kilder og metode
Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.