Gå til sidens indhold

Svag opadgående tendens i byggeriet

Konjunkturbarometer for bygge og anlæg juli 2015

Den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er minus 13 i juli mod minus 14 i juni. Begge indikatorens komponenter, beskæftigelsesforventninger og ordrebeholdning, er steget. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Siden januar 2000 har indikatoren i gennemsnit ligget på minus 12.

Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret

Negative forventninger til ordrebeholdningen

Siden krisen i 2008-09 ses der i konjunkturbarometerundersøgelsen en vedholdende vurdering af ordrebeholdningen som ikke tilstrækkelig. Virksomhederne, der angiver denne vurdering, har dog ikke nødvendigvis fald i omsætningen. I spørgeskemaundersøgelsen, der ligger til grund for konjunkturbarometeret, melder 9 pct. af de deltagende virksomheder (vægtet efter beskæftigelse) i juli om øget omsætning gennem de seneste tre måneder samtidig med utilstrækkelig ordrebeholdning. Størsteparten, 67 pct., melder om uændret omsætning, mens 24 pct. melder om både utilstrækkelig ordrebeholdning og faldende omsætning.

Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret


Nettotal

 

Beskæftigelses-
forventninger

Ordre-
beholdning1

Sammensat
konjunkturindikator

2014

Juli

-3

-13

-8

2015

Februar

5

-29

-12

 

Marts

-3

-30

-17

 

April

-4

-28

-16

 

Maj

-5

-26

-16

 

Juni

3

-30

-14

 

Juli

4

-29

-13

1 Vurdering af ordrebeholdningens størrelse i forhold til det normale er opgjort ultimo foregående måned.

Store dele af anlægsentreprenørvirksomhederne mangler arbejdskraft

Virksomheder, der repræsenterer 11 procent af den samlede beskæftigelse i bygge og anlæg, melder om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor. For anlægsentreprenørerne drejer det sig om hele 39 pct. Herefter kommer anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed med 16 pct. samt maler og glarmestervirksomheder med 11 pct. Manglen formodes især at gælde specialiseret arbejdskraft.

Antal måneders arbejde, som ordrebøgerne rækker til, var i juni oppe på 5,1 måned og er i juli faldet til 4,8 måned, hvilket dog stadig er højt i forhold til det seneste par år. Her tegner anlægsentreprenørerne sig også med det højeste tal blandt brancherne, nemlig 8,0 måneders arbejde i ordrebøgerne. Herefter kommer murere med 6,8 og byggeentreprenører med 6,4 måneders arbejde.

Fremgang i forventningerne i forhold til juli sidste år

Der er positive forventninger til både omsætning og beskæftigelse. I ikke-sæsonkorrigerede tal ligger bygge- og anlægssektorens forventninger til de kommende tre måneders beskæftigelse på nettotallet 14 i juli mod 7 i juli sidste år. Tømrerne stikker ud med meget beskedne beskæftigelsesforventninger.

Forventninger til udviklingen de næste tre måneder, juli-september 2015, ikke-sæsonkorrigeret

Optimistisk vurdering af omsætningen

Forventninger til omsætningen ligger på 18 i juli mod 13 i juli sidste år, og her er alle branchegrupperinger pænt optimistiske.

Forventningerne til tilbudspriser ved licitation er på minus 1 mod minus 5 i juli 2014. Her varierer forventningerne meget imellem brancherne. Vvs- og blikkenslagerforretninger har de mest negative forventninger, mens murerne har de mest positive forventninger.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. juli 2015 - Nr. 369

Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. august 2015

Kontakt

Kilder og metode

Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.

Vis hele teksten » « Minimer teksten