Gå til sidens indhold

Lavere lønstigninger i første kvartal

Lønindeks 1. kvt. 2015

I årets første kvartal steg lønnen på årsbasis med 1,4 pct. for både ansatte i virksomheder og organisationer og de ansatte i regionerne, mens stigningen var på 1,0 pct. for de ansatte i kommunerne Den laveste lønudvikling i perioden havde de ansatte i staten med 0,4 pct. I forhold til fjerde kvartal 2014 er lønudviklingen på årsbasis dermed samlet set aftaget inden for hver af sektorerne. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time.

Årlig ændring i timefortjenesten

Lavere stigning i forbrugerpriser

Til sammenligning med lønudviklingen viste forbruger- og nettoprisindekset for første kvartals midterste måned, februar, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,2 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2015:114 ). Lønnen i alle sektorer er dermed steget mere end priserne.

Lønstigning højest i virksomheder inden for erhvervsservice

I virksomheder og organisationer steg lønnen mest for ansatte inden for erhvervsservice med 2,4 pct. i forhold til første kvartal 2014, efterfulgt af ansatte i bygge og anlæg, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 1,8 pct. i samme periode. Ansatte inden for undervisning og sundhed mv. og inden for kultur, fritid og anden service havde i første kvartal derimod beskedne lønstigninger på 0,6 og 0,5 pct. på årsbasis.

Størst lønstigning blandt de offentligt ansatte inden for kultur og fritid

Blandt alle brancher i den offentlige sektor var det kun kultur og fritid i staten, der havde en højere årlig stigning i gennemsnitslønnen i årets første kvartal end sidste kvartal i 2014. Det var også de ansatte inden for kultur og fritid, som med 0,8 pct. havde den højeste lønstigning af de statsansatte. Den laveste lønstigning i staten havde de ansatte inden for forskning og udvikling, hvor gennemsnitslønnen pr. time faktisk var uændret i forhold til første kvartal 2014, efterfulgt af ansatte inden for undervisning, der havde en årlig stigning på 0,2 pct.

I kommuner og regioner var det ligeledes de ansatte inden for kultur og fritid, som med 2,1 pct. havde den højeste vækst i lønnen på årsbasis, efterfulgt af ansatte inden for rengøring og anden operationel service med en årsstigning på 1,3 pct. Ansatte inden for både sundhedsvæsen og undervisning endte i årets første kvartal med en årlig stigning i løn på 1,2 pct. Den laveste stigning i gennemsnitlønnen for de kommunalt og regionalt ansatte var inden for kommunal og regional administration. Her var lønstigningen på årsbasis i første kvartal 0,6 pct.

Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche

 

2014

2015

Årlig ændring

 

4. kvt.

1.kvt.

4. kvt. 2013

1. kvt. 2014

 

 

 

- 4. kvt. 2014

- 1. kvt. 2015

 

1. kvt. 2005 = 100

pct.

Virksomheder og organisationer i alt1

126,8

127,2

1,5

1,4

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

128,4

128,9

1,1

1,3

Bygge og anlæg

124,4

124,8

1,5

1,8

Handel og transport mv.

125,1

125,1

1,3

1,0

Information og kommunikation

128,6

129,3

1,0

1,3

Finansiering og forsikring

135,5

136,1

1,8

1,7

Ejendomshandel og udlejning

124,5

124,7

2,3

1,7

Erhvervsservice

127,9

128,6

2,5

2,4

Undervisning og sundhed mv.

123,2

123,2

0,8

0,6

Kultur, fritid og anden service

122,4

122,0

1,3

0,5

Staten i alt

128,9

128,1

0,9

0,4

Forskning og udvikling

131,4

130,1

1,3

0,0

Statslig administration, forsvar og politi
(inklusive sociale kasser og fonde)

127,5

125,9

1,3

0,4

Undervisning

127,2

127,1

0,6

0,2

Kultur og fritid

128,0

128,9

0,2

0,8

Kommuner og regioner i alt

129,3

129,0

2,0

1,1

Rengøring og anden operationel service

135,2

135,9

1,9

1,3

Kommunal og regional administration

126,5

126,6

1,3

0,6

Undervisning

130,1

130,6

1,9

1,2

Sundhedsvæsen

127,2

127,2

2,0

1,2

Sociale institutioner

128,6

127,9

1,9

0,8

Kultur og fritid

132,1

132,6

2,2

2,1

Regioner i alt

129,4

129,5

2,2

1,4

Kommuner i alt

128,7

128,4

1,9

1,0

1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.

Nyt fra Danmarks Statistik

29. maj 2015 - Nr. 264

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. august 2015

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation