Gå til sidens indhold

Importrestriktioner mærkes på svinepriserne

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2014

Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,7 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer steg med 0,6 pct. En af forklaringerne på faldet i priserne på jordforbrugets salgsprodukter er effekten af Ruslands importrestriktioner. Det ses bl.a. ved faldende priser på svin, som er en vigtig eksportvare for Danmark.

Ændring i prisindeks for jordbrugets salg og køb i forhold til samme kvartal året før

Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser

Prisindekset for salgsprodukter er 114 i forhold til 2010 og er dermed 14 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010.

Generelt prisfald på jordbrugets salgsprodukter

Faldet i prisindekset for salgsprodukter blev i alt på 12,7 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 52,6 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 9,3 pct. Prisen på mælk faldt med 2,9 pct. Kornpriserne faldt med 17,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser.

I forhold til andet kvartal 2014 er salgsprisindekset faldet med 1,8 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 0,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,3 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt med 15,7 pct., mens grøntsager og prydplanter faldt med 4,1 pct. For de animalske produkter skyldes faldet mælk, der faldt med 7,7 pct. og svin der faldt med 0,7 pct.

Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter.

Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede

Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Det seneste kvartal er det faldet med 0,7 pct. Årsagen til den lille stigning det seneste år er især en stigning på plantebeskyttelsesmidler på 52,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals fald er et fald på foderstoffer på 3 pct.

Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.

Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer

 

Prisindeks

Ændringer

 

2010-vægt
fordeling

2. kvt.
2014

3. kvt.
2014

3. kvt. 2013
- 3. kvt. 2014

2. kvt. 2014
- 3. kvt. 2014

 

promille

2010 = 100

pct.

Bytteforholdet

98

97

-13,2

Jordbrugets salgsprodukter i alt

1000

116

114

-12,7

-1,8

Vegetabilske salgsprodukter i alt

285

116

115

-10,9

-0,9

Heraf

 

 

 

 

 

Korn

116

133

112

-17,2

-15,7

Grøntsager og prydplanter

72

102

98

2,1

-4,1

Animalske salgsprodukter i alt

715

116

114

-13,6

-2,3

Heraf

 

 

 

 

 

Kvæg

42

128

122

-5,7

-4,6

Svin

340

116

116

-9,3

-0,7

Fjerkræ

25

121

120

-9,1

-0,5

Mælk

213

128

118

-2,9

-7,7

Æg

11

102

104

-0,1

2,0

Pelsskind

81

93

88

-52,6

-5,3

Forbrug og investeringer i alt

1000

119

118

0,6

-0,7

Forbrug i produktionen i alt

807

121

120

0,0

-0,9

Heraf

 

 

 

 

 

Energi

70

120

119

-3,8

-0,3

Gødningsstoffer

35

117

112

2,3

-4,3

Plantebeskyttelsesmidler

33

190

191

52,1

0,3

Foderstoffer

300

124

120

-9,3

-3,0

Vedligeholdelse og reparation

95

111

111

4,5

0,2

Investeringsgoder i alt

193

111

111

3,3

0,5

Nyt fra Danmarks Statistik

20. november 2014 - Nr. 588

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. februar 2015

Kontakt

Kilder og metode

Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation