Overskud på de offentlige finanser
Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014
Overskuddet på de offentlige finanser i fjerde kvartal 2014 er opgjort til 9 mia. kr. Det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 23 mia. kr. som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen. I fjerde kvartal 2013 var der et underskud på 4 mia. kr., hvoraf det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 14 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster ville resultatet have været et underskud på 18 mia. kr. i fjerde kvartal 2013 og 14 mia. kr. i fjerde kvartal 2014.
Stigning i det offentlige forbrug
Det offentlige forbrug var på 133 mia. kr. i fjerde kvartal 2014. Det er en stigning på 4 mia. kr. eller 4 pct. i forhold til det foregående kvartal, som især skyldes flere udgifter til køb af varer og tjenester. I forhold til samme kvartal i 2013 steg det offentlige forbrug med 2 mia. kr. (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger).
Større provenu fra skatter og afgifter end året før
Det samlede provenu fra skatter og afgifter var 251 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er en stigning på 20 mia. kr. i forhold til samme kvartal året før. Stigningen skyldes større provenu fra personlige indkomstskatter på 11 mia. kr. samt 9 mia. kr. større provenu fra pensionsafkastskatten. I forhold til sidste offentliggørelse er pensionsafkastskatten i 2014 nedjusteret med 1 mia. kr. i hvert kvartal som følge af ny information om årets resultat. Skønnet for pensionsafkastskatten påvirkes af udviklingen på de finansielle markeder og er derfor behæftet med usikkerhed.
Stigning i de offentlige investeringer
Der var offentlige investeringer for 22 mia. kr. i fjerde kvartal, og det er 3 mia. kr. mere end tredje kvartal. Til sammenligning udgjorde de offentlige investeringer 18 mia. kr. i fjerde kvartal 2013.
Større udgifter til folkepensioner
De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgjorde 86 mia. kr. i fjerde kvartal. Sammenlignet med fjerde kvartal 2013 var der en stigning i udgifterne på 2 mia. kr. Stigningen skyldes primært større udgifter til folkepension som følge af en generel stigning i satsen.
Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*
|
|
2013* |
2014* |
||||||
|
|
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
|
|
mia. kr. |
|||||||
1. |
Driftsudgifter i alt |
252,1 |
250,0 |
248,1 |
251,8 |
258,3 |
253,0 |
249,3 |
256,7 |
1.1 |
Indkomstoverførsler til husholdningerne |
88,5 |
85,5 |
84,3 |
84,0 |
91,3 |
86,4 |
84,1 |
86,0 |
1.2 |
Øvrige løbende overførsler |
17,6 |
14,2 |
14,1 |
13,0 |
17,9 |
14,7 |
13,1 |
13,4 |
1.3 |
Andre driftsudgifter |
146,0 |
150,3 |
149,8 |
154,9 |
149,1 |
152,0 |
152,1 |
157,3 |
2. |
Kapitaludgifter i alt |
15,7 |
19,8 |
19,9 |
19,2 |
16,9 |
20,3 |
20,2 |
24,0 |
2.1 |
Investeringer |
14,2 |
18,3 |
18,2 |
17,6 |
14,9 |
18,2 |
18,1 |
22,0 |
2.2 |
Kapitaloverførsler |
1,5 |
1,6 |
1,7 |
1,6 |
2,0 |
2,1 |
2,1 |
2,0 |
A. |
Udgifter i alt |
267,8 |
269,8 |
268,1 |
271,0 |
275,2 |
273,3 |
269,5 |
280,7 |
3. |
Driftsindtægter |
261,4 |
269,5 |
257,6 |
266,5 |
270,5 |
282,2 |
278,5 |
289,2 |
3.1 |
Salg af varer og tjenester |
18,4 |
18,8 |
18,4 |
18,3 |
18,9 |
19,4 |
18,6 |
18,9 |
3.2 |
Erhvervs- og formueindtægter |
17,5 |
12,0 |
8,4 |
6,7 |
10,8 |
9,8 |
9,2 |
9,0 |
3.3 |
Skatter og afgifter1 |
215,0 |
228,4 |
220,4 |
231,2 |
231,1 |
243,6 |
241,4 |
251,5 |
3.4 |
Løbende overførsler |
10,5 |
10,3 |
10,3 |
10,3 |
9,7 |
9,4 |
9,4 |
9,9 |
4. |
Kapitalindtægter2 |
0,7 |
0,3 |
0,4 |
0,4 |
0,5 |
0,5 |
0,5 |
0,6 |
B. |
Indtægter i alt |
262,1 |
269,7 |
258,0 |
266,9 |
271,1 |
282,7 |
279,1 |
289,9 |
C. |
Den offentlige saldo |
-5,7 |
-0,1 |
-10,1 |
-4,2 |
-4,1 |
9,4 |
9,5 |
9,2 |
D. |
Offentligt forbrug |
121,3 |
125,5 |
125,9 |
131,2 |
124,6 |
127,2 |
128,3 |
133,4 |
* Foreløbige tal. |
2 Inklusive kapitalskatter. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Første offentliggørelse af fjerde kvartal 2014
Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for fjerde kvartal 2014. Derudover er første, andet og tredje kvartal revideret. Opgørelsen sker for kommuner og regioner med udgangspunkt i de indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for året fra bogføringssystemerne. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet. Der er en forskel mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke er foretaget i løbet af året, men først er konteret i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Ved opgørelsen af fjerde kvartal erstattes det skønnede bidrag fra supplementsperioden til de enkelte kvartaler med bidrag fra den reelle, men foreløbige supplementsperiode. Der må således tages forbehold for eventuelle senere korrektioner og rettelser i bidraget fra supplementsperioden, når den endelige afslutning af regnskaberne har fundet sted.
Nyt fra Danmarks Statistik
25. marts 2015 - Nr. 144
Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. juni 2015
Kontakt
- Bente Juul, tlf. 21 54 41 63
- Per Svensson, tlf. 20 56 93 96