Gå til sidens indhold

Danmark fortsat dyrest i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2013

Med et prisniveau på 39 pct. over EU-gennemsnittet har Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Norge og Schweiz har endnu højere priser. I Norge må forbrugerne af med 57 pct. ekstra, og i Schweiz gælder det 55 pct. ekstra sammenlignet med EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU findes i Sverige, Finland og Luxembourg, der ligger mellem 32 og 21 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland ligger derimod på niveau med EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i 2011-2013 i samarbejde med de deltagende lande.

Prisniveauindeks for husholdningernes forbrug. 2013*

Fødevarer dyrest i Danmark

De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger også i top inden for EU med priser på 41 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen kun af Norge og Schweiz, som ligger 76 og 50 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande er Sverige 25 pct. dyrere, mens Tyskland ligger 8 pct. over EU-gennemsnittet.

Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU

Det generelle prisniveau i Danmark (BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer) ligger i toppen blandt EU-landene med 36 pct. over EU's gennemsnit. Igen er Norge og Schweiz dyrere. Norge har et prisniveau på 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens Schweiz ligger 48 pct. over. Sverige ligger 35 pct. og Tyskland 5 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden ligger Bulgarien på under halvdelen af EU-gennemsnittet.

Indeks udtrykker den reelle forskel

Ved at sammenholde købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Købekraftparitet er en slags reel valutakurs, der udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Prisniveauet bliver omdannet til et indeks, og prisniveauindekset angiver dermed prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU's 28 medlemslande.

Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2013*

Land

Privat
forbrug
 

Fødevarer og drikkevarer
uden alkohol

BNP
 

 

Land

Privat
forbrug
 

Fødevarer og drikkevarer
uden alkohol

BNP
 

 

EU-28 = 100

 

 

EU-28 = 100

EU

100

100

100

 

Cypern

91

108

89

EU-15

107

106

106

 

Slovenien

83

99

81

Euroområdet

103

106

104

 

Malta

83

100

78

 

 

 

 

 

Estland

78

89

73

Danmark

139

141

136

 

Letland

71

87

68

Sverige

132

125

135

 

Slovakiet

69

89

68

Finland

123

123

123

 

Tjekkiet

69

84

68

Luxembourg

121

119

121

 

Kroatien

68

93

64

Irland

120

117

110

 

Litauen

64

78

61

Storbritannien

115

101

109

 

Ungarn

60

80

58

Nederlandene

111

97

110

 

Polen

56

62

58

Belgien

111

112

113

 

Rumænien

54

69

50

Frankrig

110

108

113

 

Bulgarien

49

71

48

Østrig

107

122

112

 

 

 

 

 

Italien

103

112

101

 

Tyrkiet

65

86

58

Tyskland

102

108

105

 

 

 

 

 

Spanien

94

94

90

 

Norge

157

176

156

Grækenland

89

101

85

 

Schweiz

155

150

148

Portugal

81

91

78

 

Island

110

120

113

* Foreløbige tal.
Kilde: Eurostat.

Nyt fra Danmarks Statistik

19. december 2014 - Nr. 656

Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. december 2015

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation