Danmark fortsat dyrest i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2013

Med et prisniveau på 39 pct. over EU-gennemsnittet har Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Norge og Schweiz har endnu højere priser. I Norge må forbrugerne af med 57 pct. ekstra, og i Schweiz gælder det 55 pct. ekstra sammenlignet med EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU findes i Sverige, Finland og Luxembourg, der ligger mellem 32 og 21 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland ligger derimod på niveau med EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i 2011-2013 i samarbejde med de deltagende lande.

Prisniveauindeks for husholdningernes forbrug. 2013*

Fødevarer dyrest i Danmark

De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger også i top inden for EU med priser på 41 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen kun af Norge og Schweiz, som ligger 76 og 50 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande er Sverige 25 pct. dyrere, mens Tyskland ligger 8 pct. over EU-gennemsnittet.

Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU

Det generelle prisniveau i Danmark (BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer) ligger i toppen blandt EU-landene med 36 pct. over EU's gennemsnit. Igen er Norge og Schweiz dyrere. Norge har et prisniveau på 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens Schweiz ligger 48 pct. over. Sverige ligger 35 pct. og Tyskland 5 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden ligger Bulgarien på under halvdelen af EU-gennemsnittet.

Indeks udtrykker den reelle forskel

Ved at sammenholde købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Købekraftparitet er en slags reel valutakurs, der udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Prisniveauet bliver omdannet til et indeks, og prisniveauindekset angiver dermed prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU's 28 medlemslande.

Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2013*

Land	Privat forbrug	Fødevarer og drikkevarer uden alkohol	BNP	Land	Privat forbrug	Fødevarer og drikkevarer uden alkohol	BNP
	EU-28 = 100				EU-28 = 100
EU	100	100	100	Cypern	91	108	89
EU-15	107	106	106	Slovenien	83	99	81
Euroområdet	103	106	104	Malta	83	100	78
				Estland	78	89	73
Danmark	139	141	136	Letland	71	87	68
Sverige	132	125	135	Slovakiet	69	89	68
Finland	123	123	123	Tjekkiet	69	84	68
Luxembourg	121	119	121	Kroatien	68	93	64
Irland	120	117	110	Litauen	64	78	61
Storbritannien	115	101	109	Ungarn	60	80	58
Nederlandene	111	97	110	Polen	56	62	58
Belgien	111	112	113	Rumænien	54	69	50
Frankrig	110	108	113	Bulgarien	49	71	48
Østrig	107	122	112
Italien	103	112	101	Tyrkiet	65	86	58
Tyskland	102	108	105
Spanien	94	94	90	Norge	157	176	156
Grækenland	89	101	85	Schweiz	155	150	148
Portugal	81	91	78	Island	110	120	113

* Foreløbige tal.
Kilde: Eurostat.

Nyt fra Danmarks Statistik

19. december 2014 - Nr. 656

Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. december 2015

Kontakt

Zdravka Bosanac, tlf. 61 15 16 74

Kilder og metode

Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistikdokumentation

Købekraftpariteter

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Publikationer

Tværgående publikationer

Statistisk Tiårsoversigt
26. september 2024
65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig
29. april 2014

Anden information

Seneste nyt om Prisindeks