Uændret AKU-ledighed i fjerde kvartal
Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2014
Ifølge arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er ledigheden uændret fra tredje til fjerde kvartal korrigeret for sæsonudsving. Dermed var der i fjerde kvartal 190.000 AKU-ledige personer i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 6,3 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. Siden fjerde kvartal 2013 er AKU-ledigheden faldet med 7.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal. Der har været fald i alle undergrupper af AKU-ledige, bortset fra øvrige AKU-ledige, der er steget med 11.000. Denne gruppe omfatter de personer, der ikke er bruttoledige eller studerende.
Større årligt fald i bruttoledigheden
Den kvartalsvise udvikling i AKU-ledigheden er tæt på den udvikling, man ser i den registerbaserede opgørelse af bruttoledigheden, der viser et lille fald på 1.000 personer fra tredje til fjerde kvartal. I løbet af det seneste år er bruttoledigheden, bl.a. som følge af regelændringer, faldet med 17.000 fuldtidspersoner.
Fortsat stigning i AKU-beskæftigelsen i fjerde kvartal
Beskæftigelsen i AKU er steget med 12.000 personer fra tredje til fjerde kvartal. Dermed fortsætter stigningen i AKU-beskæftigelsen, som begyndte i andet kvartal 2014. Stigningen fra tredje til fjerde kvartal er dog mere moderat end tilfældet har været for de øvrige stigninger i 2014. I forhold til fjerde kvartal 2013 er AKU-beskæftigelsen steget med 59.000 i ikke-sæsonkorrigerede tal.
Arbejdsstyrken i AKU er steget med 12.000 personer fra tredje til fjerde kvartal 2014, korrigeret for sæsonudsving. I løbet af det seneste år er arbejdsstyrken steget med 52.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal.
Fald i ledigheden for kvinder
I løbet af det sidste år er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 72,2 pct. til 73,5 pct. Stigningen gælder for begge køn og alle aldersgrupper med undtagelse af de 25-34-årige. Ledighedsprocenten er i samme periode faldet fra 6,6 pct. til 6,3 pct. Kvindernes ledighedsprocent er faldet fra 7,3 pct. til 6,3 pct., hvorimod mændenes ledighedsprocent er steget lidt - fra 6,0 pct. til 6,3 pct. Der har været faldende ledighed for alle aldersgruppe bortset fra de 55-64-årige.
15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 4. kvt. 2014
|
Ikke-sæsonkorrigerede tal |
Sæsonkorrigerede hovedtal |
|||
|
Antal |
Usikkerhed |
4. kvt. 2013 |
Antal |
3. kvt. 2014 |
|
1.000 personer |
||||
15-64-årige i alt |
3634 |
• |
12 |
... |
... |
I arbejdsstyrken |
2852 |
±19 |
52 |
2861 |
12 |
Beskæftigede i alt |
2673 |
±20 |
59 |
2671 |
12 |
Heltid |
2022 |
±22 |
38 |
… |
… |
Deltid |
651 |
±19 |
21 |
… |
... |
AKU-ledige |
179 |
±11 |
-7 |
190 |
0 |
Dagpenge/kontanthjælp |
68 |
±6 |
-9 |
… |
… |
Aktiverede |
15 |
±4 |
-6 |
… |
… |
Studerende |
36 |
±5 |
-4 |
… |
… |
Øvrige AKU-ledige |
60 |
±8 |
11 |
… |
… |
Uden for arbejdsstyrken |
782 |
±19 |
-40 |
772 |
-13 |
Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. |
Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder,
ikke-sæsonkorrigeret. 4. kvt.
|
Beskæftigelsesfrekvens1 |
Ledighedsprocent2 |
||
|
2013 |
2014 |
2013 |
2014 |
|
pct. |
|||
15-64-årige i alt |
72,2 |
73,5 |
6,6 |
6,3 |
Køn |
|
|
|
|
Mænd |
75,0 |
76,2 |
6,0 |
6,3 |
Kvinder |
69,4 |
70,9 |
7,3 |
6,3 |
Alder |
|
|
|
|
15-24 år |
52,4 |
55,8 |
12,2 |
11,0 |
25-34 år |
76,2 |
75,8 |
8,6 |
7,7 |
35-44 år |
84,7 |
84,8 |
5,4 |
5,0 |
45-54 år |
83,3 |
84,8 |
4,5 |
4,3 |
55-64 år |
62,2 |
64,5 |
4,1 |
4,8 |
1 Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen. |
Nyt fra Danmarks Statistik
18. februar 2015 - Nr. 78
Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. maj 2015
Kontakt
- Ida Frederikke Mathiesen, tlf. 21 49 48 53