Faldende forventninger i industrien
Konjunkturbarometer for industri marts 2015
Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er faldet fra minus 13 i februar til minus 16 i marts. Tallene er korrigerede for normale sæsonudsving. Af indikatorens tre komponenter er produktionsforventningerne fortsat positive, mens ordrebeholdningen fortsat er meget negativ. Færdigvarelagrene vurderes som for store, hvilket også tæller negativt.
Produktionsforventningerne er stadig positive
De sæsonkorrigerede produktionsforventninger er i marts på 8 mod 9 i februar. I marts 2014 var tallet 24. I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens vurdering af ordrebeholdningen på minus 29 mod minus 33 i februar. I marts 2014 var tallet 23.
I Nyt fra Danmarks Statistik 2015 nr. 92 bragte vi en analyse, der konkluderede, at det er forskellige virksomheder, der enten har utilstrækkelig ordrebeholdning eller positive produktionsforventninger. Det forklarer, at disse to indikatorer peger i hver sin retning.
Med nettotallet 28 vurderer en overvægt af virksomhederne, at færdigvarelagrene er for store ved marts måneds start. Tallet var 15 i februar og 10 i marts 2014.
Sammensat konjunkturindikator for industri
|
|
Færdig- |
Samlet |
|
Produktions- |
Sammensat |
|
|
ikke-sæsonkorrigeret |
|
sæsonkorrigeret |
||
2014 |
Oktober |
23 |
-32 |
|
8 |
-16 |
|
November |
25 |
-28 |
|
8 |
-15 |
|
December |
27 |
-27 |
|
-2 |
-19 |
2015 |
Januar |
25 |
-31 |
|
18 |
-13 |
|
Februar |
15 |
-33 |
|
9 |
-13 |
|
Marts |
28 |
-29 |
|
8 |
-16 |
1 Færdigvarelagre vurderet som for store påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning. |
Stigning i ikke-sæsonkorrigeret produktionsforventninger
Det ikke-sæsonkorrigerede nettotal for forventningerne til produktionen er steget fra 11 i februar til 13 i marts 2015. I marts 2014 var indikatoren på 29.
Forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen er steget fra minus 2 i februar til 3 i marts 2015. Sidste år, i marts 2014, var forventningerne på 7. Forventningerne til salgspriserne er faldet fra minus 8 i februar til minus 9 i marts. I marts sidste år var indikatoren på minus 4.
Blandede forventninger i brancherne
Investeringsgodeindustrien (fx maskiner til produktion m.m.) viser positive forventninger til produktionen og de mest negative forventninger til både beskæftigelse og salgspriser.
Mellemproduktindustrien (fx kemiske produkter) viser positive forventninger til alle ovenstående indikatorer undtagen salgspriser.
Fremstilling af varige forbrugsgoder (fx møbler, elektronik og legetøj) viser positive forventninger til alle ovenstående indikatorer undtagen beskæftigelsen.
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) viser positive forventninger til alle ovenstående indikatorer.
Nyt fra Danmarks Statistik
30. marts 2015 - Nr. 155
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. april 2015
Kontakt
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
Kilder og metode
Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.
Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer.
Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving.