Serviceerhvervene stiger svagt
Konjunkturbarometer for serviceerhverv marts 2015
Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhvervene er steget fra 7 i februar til 8 i marts. Igennem det seneste år spores en svagt stigende tendens. Alle indikatorens tre komponenter stiger i denne måned, og vurderingen af forretningssituationen sætter rekord. Tallene er korrigerede for normale sæsonudsving.
Rekordhøj vurdering af forretningssituationen
Vurderingen af den faktiske forretningssituation er på nettotallet 8 i marts, hvilket er den højeste værdi, der er målt, siden statistikken begyndte i maj 2011. Nettotal udtrykker forskellen imellem den procentandel, der har givet hhv. positiv og negativ vurdering.
Forventningerne til den kommende omsætning er steget fra 6 i februar til 7 i marts.
Vurderingen af den faktiske omsætning er på 8 i marts mod 7 i februar.
Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens komponenter, sæsonkorrigeret.
|
|
Omsætning, |
Forretnings- |
Omsætning, |
Sammensat |
2014 |
Oktober |
4 |
6 |
12 |
7 |
|
November |
2 |
4 |
9 |
5 |
|
December |
6 |
4 |
7 |
6 |
2015 |
Januar |
7 |
5 |
11 |
8 |
|
Februar |
7 |
7 |
6 |
7 |
|
Marts |
8 |
8 |
7 |
8 |
Omkring halvdelen har ingen produktionsbegrænsninger
I ikke-sæsonkorrigerede tal angiver virksomheder, der repræsenterer 48 pct. af de beskæftigede i serviceerhvervene, ingen produktionsbegrænsninger i marts. I samme måned sidste år var tallet 39 pct.
Manglende efterspørgsel angives som produktionsbegrænsende faktor af 39 pct., hvor tallet var 43 pct. samme tid sidste år.
Virksomheder, der repræsenterer 8 pct. af de beskæftigede i serviceerhvervene, melder, at der i marts var finansielle begrænsninger. Sidste år var det 11 pct. Mangel på arbejdskraft angives af 7 pct. mod 8 pct. i marts sidste år. Mangel på lokaler eller materiel angives af 2 pct. Andre årsager angives af 5 pct.
Positive forventninger i turismeerhvervet
I ikke-sæsonkorrigerede tal er beskæftigelsesforventningerne i marts på 4 mod nul i marts sidste år. Branchegrupperne forlag, tele og it samt rengøring og anden operationel service har de mest positive forventninger. Som de eneste har finans, forsikring, ejendom mv. negative forventninger til beskæftigelsen.
Serviceerhvervene har positive forventninger til omsætningen med nettotallet 12 i marts. I samme måned sidste år var tallet 11. Turisme og rengøring og anden operationel service samt forlag, tele og it har de mest positive forventninger.
Forventninger til salgspriser og servicetakster er på nettotallet minus 1. I marts måned 2014 var tallet nul. Branchegruppen finans, forsikring, ejendom mv. markerer sig med mest negative forventninger, mens turisme har de mest positive forventninger.
Nyt fra Danmarks Statistik
30. marts 2015 - Nr. 156
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. april 2015
Kontakt
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
- Paul Lubson, tlf.
Kilder og metode
Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.