Gå til sidens indhold

Svagt stigende tendens i serviceerhvervene

Konjunkturbarometer for serviceerhverv februar 2015

Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhvervene faldt fra 8 i januar til 7 i februar. Igennem det seneste år spores der dog en svagt stigende tendens. Disse tal er korrigerede for normale sæsonudsving. I øvrigt viser månedens undersøgelse, at der er langt færre produktionsbegrænsninger end samme måned sidste år, hvilket primært er drevet af, at færre melder om manglende efterspørgsel.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv, sæsonkorrigeret

Forretningssituationens udvikling vurderes positivt

Vurderingen af den faktiske forretningssituation er på nettotallet 7 i februar, hvilket tangerer tidsseriens højeste værdi, der senest forekom i maj 2014.

Forventningerne til den kommende omsætning er faldet fra 10 i januar til 6 i februar. Vurderingen af den faktiske omsætning er på 7 i februar mod 8 i januar.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens komponenter, sæsonkorrigeret.



Nettotal

 

Omsætning,
faktisk

Forretnings-
situation,
faktisk

Omsætning,
forventet

Sammensat
konjunkturindikator

2014

September

2

5

9

5

 

Oktober

4

6

12

7

 

November

2

4

9

5

 

December

6

4

7

6

2015

Januar

8

5

10

8

 

Februar

7

7

6

7

Langt færre produktionsbegrænsninger end sidste år

I ikke sæsonkorrigerede tal angiver virksomheder, der repræsenterer 51 pct. af de beskæftigede i serviceerhvervene, ingen produktionsbegrænsninger i februar. I samme måned 2014 var tallet 40 pct.

Manglende efterspørgsel angives som produktionsbegrænsende faktor af 33 pct., hvor tallet var 45 pct. i februar 2014.

Virksomheder, der repræsenterer 9 pct. af de beskæftigede i serviceerhvervene, melder, at der i februar 2015 var finansielle begrænsninger. I januar sidste år var det 13 pct. Mangel på arbejdskraft angives af 9 pct. mod 6 pct. i februar sidste år. Mangel på lokaler eller materiel angives af 2 pct. Andre årsager angives af 5 pct.

Forventning til udviklingen de næste tre måneder, februar - april 2015, ikke-sæsonkorrigeret

Positive forventninger i turismeerhvervet

I ikke-sæsonkorrigerede tal er beskæftigelsesforventningerne i februar 2015 på minus 1 mod minus 7 i februar 2014. Branchegrupperne turisme og forlag, tele og it samt rengøring og anden operationel service ligger med de mest positive forventninger. Til gengæld ligger finans, forsikring, ejendom mv. med meget negative forventninger til beskæftigelsen.

Serviceerhvervene har positive forventninger til omsætningen med nettotallet 5 for februar 2015. I samme måned i 2014 var tallet 10. Som med beskæftigelsen har turisme og forlag, tele og it samt rengøring og anden operationel service de mest positive forventninger, mens kun transport har negative forventninger.

Forventninger til salgspriser og servicetakster er på nettotallet minus 2 i februar 2015. I samme måned 2014 var tallet 1. Branchegruppen finans, forsikring, ejendom mv. markerer sig med flest negative forventninger.

Nyt fra Danmarks Statistik

26. februar 2015 - Nr. 94

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. marts 2015

Kontakt

Kilder og metode

Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.

Vis hele teksten » « Minimer teksten