Lille stigning i ØMU-gæld og offentlig nettogæld
Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 2. kvt. 2014
Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg med 6,6 mia. kr. til 862,4 mia. kr. i andet kvartal 2014, så den udgør 44,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg marginalt med 0,1 mia. kr. i andet kvartal, så den ved udgangen af juni var på 81,3 mia. kr., svarende til 4,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er alene en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving.
Passiverne og aktiverne steg
Den marginale stigning i nettogælden i andet kvartal skyldes et overskud på den offentlige saldo på næsten 3,2 mia. kr. (se Nyt fra Danmarks Statistik nr. 489), der blev modsvaret af et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 3,2 mia. kr. Samlet gav disse to forhold en forøgelse af gælden på 0,1 mia. kr.
Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 23,3 mia. kr. og udgjorde 1.098,0 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal. Årsagen til ændringen i passiv-beholdningen er en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 18,1 mia. kr. og en stigning som følge af omvurderinger på obligationer mv. på 5,2 mia. kr.
Aktivbeholdningen steg med 23,2 mia. kr. i andet kvartal og udgjorde dermed 1.016,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 21,3 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 1,9 mia. kr.
Fra nettoformue til nettogæld
I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens og blev i 2011 vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I andet kvartal 2014 udgjorde nettogælden 4,2 pct. af BNP.
ØMU-gælden steg
Den offentlige ØMU-gæld i pct. af BNP, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, steg med 0,3 procentpoint til 44,5 pct. i andet kvartal, svarende til en stigning i ØMU-gælden på 6,6 mia. kr. Stigningen skyldes en stigning i kommunernes kortfristede lån. Dermed udgjorde ØMU-gælden 862,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2014. I forhold til andet kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 1,4 procentpoint.
Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?
ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel.
Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi
|
2012* |
2013* |
2014* |
|||||||
|
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
|
mia. kr. |
|||||||||
ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret |
827,1 |
857,0 |
879,0 |
850,6 |
839,3 |
867,8 |
882,3 |
851,1 |
855,8 |
862,4 |
Handelskreditter mv.1 |
115,9 |
122,9 |
114,5 |
142,6 |
122,1 |
116,0 |
110,8 |
152,4 |
114,9 |
121,0 |
Korrektion for markedsværdi |
109,9 |
128,8 |
141,6 |
130,2 |
124,9 |
109,1 |
103,7 |
79,9 |
104,0 |
114,6 |
Samlede passiver, |
1 052,9 |
1 108,7 |
1 135,1 |
1 123,4 |
1 086,3 |
1 092,9 |
1 096,8 |
1 083,4 |
1 074,7 |
1 098,0 |
Aktiver, markedsværdi |
1 036,0 |
1 056,0 |
1 058,6 |
1 017,8 |
1 011,3 |
1 034,9 |
1 042,6 |
1 032,0 |
993,5 |
1 016,7 |
Nettogæld (passiver - aktiver), markedsværdi |
16,8 |
52,6 |
76,5 |
105,6 |
75,0 |
58,1 |
54,1 |
51,5 |
81,2 |
81,3 |
|
pct. af BNP |
|||||||||
ØMU-gæld |
44,4 |
46,0 |
47,2 |
45,6 |
44,4 |
45,9 |
46,7 |
45,0 |
44,2 |
44,5 |
Nettogæld |
0,9 |
2,8 |
4,1 |
5,7 |
4,0 |
3,1 |
2,9 |
2,7 |
4,2 |
4,2 |
* Foreløbige tal., Det anvendte BNP er fra www.statistikbanken.dk/NATHO02. |
Nyt fra Danmarks Statistik
25. september 2014 - Nr. 490
Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. december 2014
Kontakt
- Jesper Feddersen, tlf. 20 51 61 92
Kilder og metode
Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet.