Færre laver hårdt fysisk arbejde i Danmark sammenlignet med EU-gennemsnittet

Danmark ligner ikke umiddelbart det gennemsnitlige EU-arbejdsmarked, når man kigger på typer af arbejdsopgaver, vi udfører. Sammenlignet med gennemsnittet for EU er der færre i Danmark, som bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde.

29. august 2024 kl. 7:30

Af Sigrid Friis Neergaard

17 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde. Det er en noget lavere andel end EU-gennemsnittet på 27 pct. Det viser resultatet fra en tillægsundersøgelse i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) i 2022 i alle EU-lande. I Danmark var der i henhold til AKU’en knap 3 mio. beskæftigede mellem 15 og 74 år i 2022. Det svarer til omkring halvanden procent af den samlede beskæftigelse i EU på 203 mio. personer.

”Danmark er blandt de EU-lande, hvor hårdt fysisk arbejde fylder mindst i arbejdsdagen. Kun Sverige, Holland og Luxembourg har en lavere andel af beskæftigede, hvor mere end halvdelen af arbejdstiden går med hårdt fysisk arbejde. Det vidner om, at vi har et arbejdsmarked, der i høj grad er præget af videns- og servicearbejde og i mindre grad af fx landbrugs- og håndværksarbejde sammenlignet med andre EU-lande,” siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

I den høje ende finder vi en række sydeuropæiske lande som Italien, Frankrig, Grækenland og Cypern, hvor ca. en tredjedel udfører hårdt fysisk arbejde mindst halvdelen af deres arbejdstid.

Andel af de beskæftigede, der udfører hårdt fysisk arbejde mindst halvdelen af arbejdstiden, 2022

Anm.: Hårdt fysisk arbejde kan eksempelvis være at flytte tunge genstande, løfte mennesker eller arbejde i smertefulde eller udmattende stillinger.
Kilde: Labour Force Survey, Eurostat

Flest udfører sociale arbejdsopgaver

Hårdt fysisk arbejde hører til under det, der i undersøgelsen kategoriseres som manuelt arbejde. Her finder vi også præcisionsopgaver med fingrene, hvilket kan dække over fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer. Den type opgaver udførte 11 pct. af de beskæftigede i Danmark mindst halvdelen af arbejdstiden i 2022.

En af de arbejdsopgaver, der fylder mere i Danmark end resten af EU, er sociale arbejdsopgaver, hvilket i denne sammenhæng består af mundtlig kommunikation henholdsvis på og uden for arbejdspladsen. Interne opgaver på arbejdspladsen kan fx være undervisning af kollegaer, mens eksterne opgaver uden for arbejdspladsen fx kan være kommunikation med kunder, leverandører, patienter eller elever. Over halvdelen af de beskæftigede i Danmark (54 pct.) har sociale arbejdsopgaver mere end halvdelen af arbejdstiden, hvilket er et stykke over EU-gennemsnittet (45 pct.). Der er en lille overvægt af dem, der har interne kommunikative opgaver sammenlignet med eksterne.

Mens mere end halvdelen af de beskæftigede udførte sociale arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden, havde henholdsvis 23 og 12 pct. af de beskæftigede manuelle og kognitive arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden. Kognitive arbejdsopgaver består i undersøgelsen af læsetunge arbejdsopgaver samt komplicerede beregninger.

”Undersøgelsen indikerer, at det danske arbejdsmarked, sammenlignet med de øvrige EU-lande, er præget af sociale arbejdsopgaver, hvor kontakt med andre mennesker fylder meget, hvad end der er tale om kommunikation med kollegaer, kunder eller elever. Fx ved vi, at tjenesteerhvervene såsom restauranter, barer og kommunikation fylder en større del af økonomien sammenlignet med EU, mens landbrug og industri fylder mindre. Det vidner om et arbejdsmarked i Danmark, hvor den menneskelige kontakt fylder mere,” siger Daniel Gustafsson.

Andel beskæftigede, der udfører forskellige arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden, 2022

Anm.: Respondenten i undersøgelsen kan godt have svaret ja til flere af arbejdsopgaverne. Der er også en restgruppe, der ikke i mindst halvdelen af deres arbejdstid beskæftiger sig med en af de tre arbejdsopgaver. Derfor giver tallene ikke nødvendigvis 100 pct.
Kilde: Labour Force Survey, Eurostat

Hver anden beskæftigede oplever at have meget selvbestemmelse på deres arbejde

I forhold til EU oplever en høj andel af de beskæftigede i Danmark at have meget medbestemmelse på både indholdet og rækkefølgen af deres arbejde. Gælder det blot at have medbestemmelse på et af parametrene, er forskellen endnu større. 54 pct. af de danske beskæftigede har således ifølge eget udsagn meget medbestemmelse over enten indhold eller rækkefølgen af deres arbejde, hvor EU-gennemsnittet er 42 pct.

”I Danmark har vi meget autonomi på vores arbejdspladser i forhold til mange andre EU-lande. Vi bliver dog overgået af vores nordiske naboer i Sverige og Finland samt Luxembourg, Holland og Østrig. Der er generelt færrest med meget medbestemmelse over deres eget arbejde i de sydøsteuropæiske lande,” siger Daniel Gustafsson.

Kun 16 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de hverken bestemmer noget i forhold til indholdet af deres arbejdsopgaver eller rækkefølgen af dem.

Andel beskæftigede med meget eller rigtig meget medbestemmelse på deres arbejde, 2022

Anm.: ’I hvilken grad kan du påvirke rækkefølgen af dine opgaver?’ og ’I hvilken grad kan du påvirke indholdet af dine opgaver? (eksempelvis omfanget, metoden eller arbejdsværktøjerne)’
Kilde: Labour Force Survey, Eurostat

Beskæftigede danskere er blandt dem, der i mindst omfang udfører repetitivt arbejde

I Arbejdskraftundersøgelsen er der målt på flere forskellige parametre for arbejdets indhold i 2022. Et parameter er, om man laver repetitivt arbejde, altså om man har mange opgaver, der gentages. Det kan fx være kassemedarbejderen, der scanner varer igen og igen. 45 pct. af de beskæftigede danskere nikker genkendende til, at de udfører repetitivt arbejde i høj eller meget høj grad. Her lægger de danske beskæftigede sig forholdsvis tæt op ad EU-gennemsnittet på 49 pct.

Generelt ligger EU-landene nærmere hinanden på dette parameter med undtagelse fra Cypern, der ligger lidt alene i den meget høje ende, mens Frankrig ligger lavest.

En analyse, Danmarks Statistik udgav tidligere på året, viste også, at arbejde, der i høj grad består af kognitive rutineopgaver, har det største potentiale for at drage nytte af store sprogmodeller såsom ChatGPT.