Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter
Ud af landets samlede sundhedsudgifter på 266 mia. kr. i 2022 stod hospitalerne for 45 pct. De samlede udgifter til sundhed svarer til ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en årrække.
11. oktober 2023 kl. 7:30
Der var desværre en mindre fejl i tallet for andel af BNP. Rettelse foretaget 12. oktober 2023.
De samlede sundhedsudgifter i Danmark lød i 2022 på i alt ca. 266 mia. kr. Beløbet omfatter både udgifter, der er betalt af det offentlige samt udgifter, der er betalt af husholdninger og af private forsikringer.
Beløbet på de 266 mia. svarer til en ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en længere årrække.
”Sundhedsudgifternes andel af BNP har ligget forholdsvis fast i mange år: Fra 2010 til 2022 har andelen ligget i intervallet 10,6 - 9,4 pct.”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Louise Mathilde Justesen.
Udgifterne er fordelt på mange forskellige aktører på sundhedsområdet med hospitalerne som den største samlede post. Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter, svarende til 120 mia. kr. Heraf afholdes 91 pct. af udgifterne på somatiske hospitaler og 9 pct. på psykiatriske hospitaler.
Udgifter til hjemmepleje, plejehjem og botilbud, dvs. primært udgifter til ældre og handicappede, udgør 21 pct.
Udgifterne til sundhed fordelt på aktører, 2022
Kilde: Statistikbanken.dk/sha1
Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme, som fx udgifter til informationskampagner
45 mia. til praktiserende behandlere
Den tredjestørste post på 17 pct. af sundhedsudgifterne går til de mange forskellige typer af behandlere, som borgere typisk selv opsøger på klinikker, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykiatere, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.v. Tilsammen stod gruppen af praktiserende behandlere for ca. 45 mia. kr. af sundhedsudgifterne i 2022.
Ud af denne gruppe står tandlægerne alene for omkring 30 pct. af udgifterne, svarende til ca. 13,4 mia. kr. Alment praktiserende læger står for en næsten lige så stor del af udgifterne, nemlig 25 pct.
Speciallæger, som fx øjenlæger og hudlæger, står for tilsammen 8 pct. Psykiaterne står for 1 pct. af udgifterne til de praktiserende behandlere.
Udgifterne til de forskellige praktiserende behandlere, 2022
Kilde: Statistikbanken.dk/sha1
Borgerne betaler selv 13 pct.
Størstedelen (85 pct.) af de samlede sundhedsudgifter på de 266 mia. kr. blev betalt af det offentlige: staten, regionerne og kommunerne. De private husholdninger stod for 13 procent af udgifterne. Den sidste rest på 2 pct. blev betalt af sundhedsforsikringer.
Denne fordeling af finansieringen af sundhedsudgifterne har ligget fast siden 2010.
Finansiering af de forskellige aktører på sundhedsområdet, 2022
Kilde: Statistikbanken.dk/sha1
Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme som fx udgifter til informationskampagner.
FAKTA
I nogle af de beskrevne kategorier afviges der fra terminologien i statistikbankstabellerne.
Det gælder:
Hjemmepleje, plejehjem og botilbud: Denne kategori dækker aktører, der leverer kvalificerede sygeplejetjenester i patienternes eget hjem eller på boligfaciliteter såsom plejehjem, botilbud til psykisk syge og misbrugere. Hjemmeplejedelen refererer til 3.5 Aktører på hjemmeplejeområdet, mens plejehjem og botilbud referer til 2. Boligfaciliteter med langtidspleje.
Offentlig sygesikring: Den offentlige sygesikring kendetegnes ved vores gule sundhedskort og er en universal ordning, der er fastsat ved lov eller bestemt af regeringen. Der er fastlagt et særskilt budget for ordningen, som et forvaltningsorgan har det overordnede ansvar for. Den offentlige sygesikring varetages af regionerne, kommunerne og staten. Offentlig sygesikring kaldes for 1. Offentlige sundhedsordninger og obligatoriske sundhedsforsikringer i tabellen SHA1 i statistikbanken.
Sundhedsforsikringer: Dækker private sundhedsforsikringer, som er tegnet af borgeren selv eller igennem arbejdsgiveren. Her ligger desuden bidrag fra non-profit organisationer til behandling og forebyggelse. Denne kategori referer til 2. Frivillige sundhedsforsikringer i SHA1.Praktiserende behandlere: Denne kategori dækker praksissektoren dvs. almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeuter, psykologer osv. De praktiserende behandlere refererer alle til hovedkategori 3. Ambulante aktører og dækker underkategorierne 3.1 Praksissektor, 3.2 Tandlægepraksis, 3.3 Øvrige sundhedsklinikker samt 3.4 Ambulante sundhedscentre.