Fakta om arbejdsmarked

Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen.

24. juni 2022 kl. 11:30

Af Sigrid Friis Neergaard

Flere lønmodtagere end nogensinde 

I 1. kvartal 2022 havde i alt 2.932.154 personer et lønmodtagerjob i Danmark, hvis man korrigerer for sæson, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er flere lønmodtagere end nogensinde.

Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 1. kvartal 2022, viser tal fra Danmarks Statistik. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede, var der 2.447.269 lønmodtagere.

De seneste månedstal for lønmodtagere kan findes på emnesiden for lønmodtagere.

Næsten 3 mio. beskæftigede i alt i november 2020

Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.906.044 personer i november 2020, viser den seneste registerbaserede opgørelse af den samlede beskæftigelse fra Danmarks Statistik.

Beskæftigede og lønmodtagere (1.000 personer)

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/lbesk22 og statistikbanken.dk/ras300 

Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder

Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 74,5 pct. i november 2020, hvor den seneste opgørelse er fra. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 76,3 pct. i 2020, mens den var 72,8 pct. for kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i denne tabel i Statistikbanken.

Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse

Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse i alderen 16-64 år var beskæftigelsesfrekvensen 77,0 pct. i 2020. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 58,1 pct., mens den var 69,1 pct. for vestlige indvandrere i 2020, viser tal fra Danmarks Statistik.

Flere ældre i arbejde

Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 25,8 pct. i 2020 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,6 pct. fra 2008 til 2020. 

Danmark har den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i Europa

Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af de europæiske lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 76,5 pct. i 4. kvartal 2021. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i Europa, overgået af Island, Nederlandene, Schweiz og Norge, viser sæsonkorrigeret data fra Eurostat. Italien havde med 59,3 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 4. kvartal 2021.

Arbejdsløshed

Arbejdsløsheden opgjort ud fra antal registrerede ledige lå i april 2022 på 2,4 pct. af arbejdsstyrken, , hvilket svarer til 70.042 personer omregnet til fuldtid. Tallene er sæsonkorrigerede.

En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Ifølge den var ledigheden 131.000 personer i 1. kvartal 2022, hvilket svarer til 4,4 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden skyldes blandt andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens arbejdsløsheden er omregnet til fuldtidspersoner. Se mere i faktaboksen nedenfor.

Registrerede ledige og AKU-ledige

Anm.: *Registrerede ledige t.o.m. april 2022; AKU-ledige t.o.m. 1. kvt. 2022
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/aus07 og www.statistikbanken.dk/aku100K

Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede ledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-64-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.  Den registerbaserede opgørelse består af de 16-65-årige (omregnet til fuldtidsmodtagere), som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. Opgørelsen laves normalt og som i figuren brutto, hvilket indikerer, at aktiverede ledige er talt med, mens de aktiverede ledige ikke indgår i nettoledigheden. 

Læs mere om ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Næsten 18.000 af de registrerede ledige personer er samtidig langtidsledige 

I november 2021 var der 17.868 langtidsledige personer, svarende til lige over 18 pct. af alle de personer, der har været ledige i løbet af november 2021.

Størstedelen var på dagpenge, mens 3.711 modtog kontanthjælp. Man er langtidsledig, når man har været ledig i mindst 52 uger. Der er for langtidsledighed ikke korrigeret for sæsonudsving.

Langtidsledige, personer i pct. af ledighedsberørte
 Anm.: *T.o.m. november 2021. Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er dog inkluderet i opgørelsen af langtidsledige.

Kilde: Danmarks Statistik; www.statistikbanken.dk/AULK09

Antallet af offentligt forsørgede er faldet svagt

I 2021 var der 750.560 offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, når man ser bort fra SU-modtagere. Det er et fald på knap 6.000 siden 2020. 

Offentligt forsørgede

Kilde: www.statistikbanken.dk/AUKS01

Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft

Antallet af ledige stillinger har generelt været højt i 2021, hvilket bl.a. kan ses i denne Nyt fra Danmarks Statistik. Andelen af virksomheder, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, slog rekord i 2021 og har indtil videre været fortsat høj i 2022 – se denne Nyt fra Danmarks Statistik. Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i industrien, bygge og anlæg og serviceerhverv i Statistikbanken.

Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte:

Lønmodtagerbeskæftigelsen: Lars Peter Smed Christensen, specialkonsulent, 39 17 30 46, lpc@dst.dk.

Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, psd@dst.dk.

Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Wendy Tacaks Jensen, afdelingsleder, 39 17 34 02, wta@dst.dk.

Registerbaseret arbejdsløshed og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, mzi@dst.dk.

Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen, afdelingsleder, 39 17 32 45, can@dst.dk.

Ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, hro@dst.dk.

Mangel på arbejdskraft: Simon Bolding Halifax, specialkonsulent, 39 17 30 88, sbh@dst.dk.

Tabel med de seneste tal for arbejdsmarkedet