Sportstilskuere er oftest mænd, de er over 45 år og ser sport på tv
13 pct. af befolkningen tager jævnligt på stadion for at overvære sport, mens 67 pct. ser sport på tv, viser tal fra Danmarks Statistik. Lidt færre indvandrere og efterkommere overværer sport på stadion og tv, men de overværer i højere grad sport på sociale medier.
12. juli 2021 kl. 13:00
Det er særligt mænd og personer over 45 år, der overværer sportsbegivenheder i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse.
”Sport samler danskerne bredt, og danskerne er især vilde med at overvære sport på tv. Andelen, der ser sport på tv, er fem gange højere end andelen, der ser sportsbegivenheder på stadion - og seks gange højere end andelen, der ser sport via nettet eller følger sport i radioen,” siger Monika Bille Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.
67 pct. af befolkningen, svarerende til 3,2 mio. mennesker, havde i 1. kvartal 2019 overværet sport på tv i løbet af seneste tre måneder. Lidt over hver ottende, hvilket svarer til 650.000 personer, tog i samme kvartal på stadion for at overvære sportsbegivenheder.
”I 2020 og 2021 så vi nogle særlige forhold som følge af COVID-19, og derfor har vi i denne artikel valgt at se på 1. kvartal 2019 for at belyse, hvordan sportstilskuere normalvis fordeler sig. Bemærk dog, at COVID-19 påvirkede tallene markant. Fx faldt antallet af sportstilskuere på stadion fra 13 pct. i 1. kvartal 2019 til 3 pct. i 1. kvartal 2021. Udsvingene i tallene kan forklares ved, at en række sportsbegivenheder blev påvirket af nedlukningerne og restriktionerne under COVID-19,” siger Monika Bille Nielsen.
Vi fokuserer på sportstilskuere fordelt på køn, alder, geografi, herkomst og motionsvaner længere nede i artiklen.
Figur 1: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer). 1. kvartal 2019-2021.
Kilde: www.statistikbanken.dk/KVUMS03.
Fakta: Om Kulturvaneundersøgelsen i denne artikel
- I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen fra 16 år og opefter spurgt om deres kulturvaner.
- Svarpersonerne spørges blandt andet til, hvor de har overværet eller lyttet til en sportsbegivenhed inden for de seneste tre måneder. Her kunne man vælge ét eller flere svar.
- Vi fokuserer på 1. kvartal for at kunne sammenligne med nyeste tal, som er 1. kvartal 2021. Niveauet for forbruget af sportsbegivenheder har normalt ikke de store udsving fra kvartal til kvartal.
- Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema her.
Flest mænd og personer over 45 år ser sportsbegivenheder
At overvære sportsbegivenheder er især populært blandt mænd. 69 pct. af mændene havde fx overværet sport på tv i 1. kvartal 2019, mens det samme var tilfældet for 65 pct. af kvinderne.
Samtidig er det oftere personer over 45 år, der dyrker sportsbegivenhederne. 76 pct. i aldersgrupperne fra 45 år og op havde overværet sport i 1. kvartal 2019 mod 55 pct. mellem 16 og 44 år.
”Omvendt havde næsten tre gange så mange 16-44 årige personer overværet sportsbegivenheder på internettet og fire gange så mange på sociale medier sammenlignet med aldersgruppen 45+,” siger Monika Bille Nielsen.
Figur 2: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) fordelt på køn og alder. 1. kvartal 2019
Kilde: www.statistikbanken.dk/KVUMS03.
Sportsbegivenheder samler på tværs af geografi
Der er ikke de store geografiske forskelle på, hvordan sportstilskuerne fordeler sig.
I Region Midtjylland var det en lidt større andel, der tog på stadion for at overvære sportsbegivenheder i 1. kvartal 2019, hvor 18 pct. havde oplevet livesport på stadion inden for de seneste tre måneder. De resterende regioner lå mellem 12-13 pct.
”Der ses også en forskel mellem Region Hovedstadens, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks forbrug af sport på tv. Der var ca. seks ud af ti i Region Hovedstaden, som overværede sport på tv i 1. kvartal 2019. Det samme var tilfældet for syv ud af ti i Region Midtjylland og Region Syddanmark.”
Figur 3: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter geografi. 1. kvartal 2019
Kilde: Særkørsel på baggrund af Kulturvaneundersøgelsen.
Lidt færre indvandrere overværer sport på stadion
Der er lidt større forskelle, når svarene inddeles efter herkomst.
”Indvandrer- og efterkommere tager i mindre grad på stadion og ser i mindre grad sport på tv end personer med dansk herkomst, men til gengæld overværer de i højere grad sportsbegivenheder på internettet og på sociale medier,” siger Monika Bille Nielsen.
14 pct. af personer med dansk oprindelse tog på stadion for at overvære sport i løbet af seneste tre måneder i 1. kvartal 2019, mens det samme var tilfældet for 9 pct. af indvandrere og efterkommere.
Figur 4: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter herkomst. 1. kvartal 2019
Kilde: Særkørsel på baggrund af Kulturvaneundersøgelsen.
Motionister overværer oftere sport på tv og på stadion
Kulturvaneundersøgelsen i Danmarks Statistik kan også sige noget om andelen af befolkningen, der har dyrket motion inden for de seneste tre måneder.
”Personer, der selv dyrker motion, overværer i højere grad sport på tv og på stadion end personer, der ikke dyrker motion,” siger Monika Bille Nielsen.
I 1. kvartal 2019 havde 69 pct. af de personer, der dyrker motion, overværet sport på tv, mens andelen blandt dem, der ikke havde dyrket motion, lå på 58 pct.
Blandt dem, der dyrker motion, havde 15 pct. overværet sportsbegivenheder på stadion i samme kvartal, mens andelen blandt dem, der ikke have dyrket motion, lå på 6 pct.
Figur 5: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter motionsforbrug. 1. kvartal 2019
Kilde: Særkørsel på baggrund af www.statistikbanken.dk/KVUMS03.
Find flere tal om danskerne motions- og sportsvaner i Kulturvaneundersøgelsen her: https://www.statistikbanken.dk/10071.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Monika Bille Nielsen, som også har leveret data. Har du spørgsmål til tallene, kan hun kontaktes på 39 17 35 95 eller mbs@dst.dk.