Mens ejerboliger bliver stadig dyrere taber andelslejligheder værdi
Prisudviklingen for andelslejligheder har ifølge Danmarks Statistiks eksperimentelle statistik om andelsboliger siden 2015 ligget stort set fladt og er endda faldet i løbet af 2019. I samme periode er priserne på både ejerlejligheder og enfamiliehuse steget.
14. september 2020 kl. 8:00 - Opdateret 30. september 2020 kl. 14:00
Note: Der er 30/09-2020 foretaget ændringer i artiklen, hvor det i underrubrikken præciseres, at artiklen bygger på eksperimentel statistik. Ydermere er metoden i faktaboksen blevet yderligere uddybet.
Priserne på andelslejligheder er de seneste år ikke fulgt med priserne på ejerboligmarkedet, viser nye eksperimentelle tal fra Danmarks Statistik. I forhold til 1. kvartal 2015 var priserne på ejerlejligheder og enfamiliehuse i 4. kvartal 2019 henholdsvis 27 pct. og 19 pct. højere. Også udlejningsejendomme er steget i pris i perioden. Til sammenligning var priserne på andelslejligheder 1 pct. lavere, hvilket især skyldes, at priserne på andelslejligheder faldt 7 pct. fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019.
”Forskellen i prisudviklingen for andelslejligheder og ejerlejligheder kan skyldes, at prisfastsættelsen for andelslejligheder ikke er fri, idet lovgivningen fastsætter en maksimalpris, som begrænser andelsbevisernes salgspris i perioder med høj efterspørgsel efter andelslejligheder,” siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
”Særligt hvis ejendommen er værdisat efter den offentlige vurdering, som er fastfrosset på 2011-niveau, vil maksimalprisbestemmelsen sætte en begrænsning på salgsprisen,” fortsætter han.
I foråret 2020 blev Danmark og verden ramt af COVID-19 pandemien. Det har dog ikke bremset prisudviklingen på ejerboliger nævneværdig, viser tal fra Danmarks Statistik, der går frem til 2. kvartal 2020, men ikke omfatter andelslejligheder.
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/ej5 samt eksperimentelle tal for andelslejligheder.
Anm.: Tallene bag figuren kan ses i tabellen nederst i denne artikel.
Eksperimentel statistik
Der er tale om et eksperimentelt prisindeks for andelslejligheder baseret på en frivillig undersøgelse med ca. 150 – 300 priser/observationer pr. kvartal. De relativt få observationer pr. kvartal er årsagen til, at statistikken ikke indgår i Danmark Statistiks officielle statistik. Jo flere observationer, der indgår i beregningerne, jo mindre bliver den statistiske usikkerhed. Derfor vil et officielt salgsregister for andelslejligheder kunne forbedre statistikken betydeligt.
Stikprøvestørrelse:
Stikprøven blev designet i 2014 med 1.000 andelsboligforeninger, men pga. frafald er stikprøven blevet reduceret til ca. 700 andelsboligforeninger i 2018. Det betyder, at særligt tallene for de seneste perioder er behæftet med en vis usikkerhed. Pga. stikprøvestørrelsen har det ikke været muligt at beregne et prisindeks for andelsboligforeninger, der benytter hhv. anskaffelsesprisen, valuarvurderingen og den offentlige vurdering som værdiansættelsesmetode af foreningens ejendomme.
Stikprøvesammensætning:
I stikprøven benytter ca. 2/3 af andelsboligforeningerne den offentlige vurdering, som værdiansættelsesmetode, ca. 30 pct. benytter valuarvurderingen, mens den resterende del (ca. 5 pct.) benytter anskaffelsesprisen. Andelen i stikprøven der benytter valuarvurderingen har været nogenlunde konstant over hele den indsamlede periode.
Kilde: Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?
Denne analyse fra januar 2018 beskriver bl.a. metoden til andelslejlighedsprisindekset.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Jakob Holmgaard, jho@dst.dk.
Prisudvikling for enfamiliehuse, ejerlejligheder og andelslejligheder. (Indeks 100 = 2015 1. kvt.)
Periode |
Ejendomstype |
||||
År |
Kvartal |
Enfamilie- |
Ejer- |
Andels- |
Udlejnings- |
2015 |
1. |
100 |
100 |
100 |
100 |
2. |
103 |
104 |
99 |
114 |
|
3. |
103 |
106 |
102 |
111 |
|
4. |
103 |
107 |
102 |
110 |
|
2016 |
1. |
104 |
110 |
100 |
112 |
2. |
106 |
112 |
104 |
116 |
|
3. |
107 |
114 |
105 |
121 |
|
4. |
107 |
114 |
103 |
115 |
|
2017 |
1. |
108 |
117 |
103 |
114 |
2. |
111 |
120 |
103 |
121 |
|
3. |
112 |
122 |
104 |
118 |
|
4. |
111 |
122 |
101 |
131 |
|
2018 |
1. |
113 |
126 |
101 |
124 |
2. |
116 |
128 |
104 |
125 |
|
3. |
115 |
126 |
105 |
137 |
|
4. |
115 |
125 |
106 |
135 |
|
2019 |
1. |
116 |
125 |
104 |
141 |
2. |
118 |
127 |
101 |
130 |
|
3. |
119 |
127 |
101 |
117 |
|
4. |
119 |
127 |
99 |
123 |
Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentelt prisindeks for andelslejligheder