To ud af tre personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående
Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant.
21. februar 2020 kl. 11:00
25. februar: Vi har tilføjet en tabel med finere formueintervaller end i figuren i bunden af artiklen.
Flere danske banker og sparekasser har meldt ud, at kunder skal betale renter for at have penge over et vist beløb stående. Grænsen for, hvornår bankkunderne skal betale renter, afhænger af det enkelte pengeinstitut og den konkrete kontotype. Flere banker har valgt en grænse på 750.000 kr. for almindelige indeståender. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2018 179.000 personer i Danmark, der havde mere end 750.000 kr. stående. Det svarer til en andel på omkring 3,8 procent af alle personer med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre end 100.000 kr. stående. I 2018 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,8 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til 69 procent. 38 procent havde i 2018 mindre end 25.000 kr. stående.
Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 155.000 kr. i 2018.
Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån
Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.
Indestående i pengeinstitutter. Ultimo 2018
Gennemsnitsbeløb |
Antal personer |
|
Alle |
155.153 |
4.756.898 |
< 25.000 |
11.058 |
1.790.467 |
25.000-49.999 |
35.968 |
762.545 |
50.000-74.999 |
61.641 |
429.271 |
75.000-99.999 |
86.575 |
285.975 |
100.000-199.999 |
142.730 |
593.361 |
200.000-249.999 |
223.689 |
165.293 |
250.000-299.999 |
273.768 |
124.177 |
300.000-349.999 |
323.936 |
94.865 |
350.000-399.999 |
373.909 |
74.669 |
400.000-449.999 |
424.157 |
60.112 |
450.000-499.999 |
474.187 |
48.339 |
500.000-749.999 |
608.125 |
148.699 |
750.000-999.999 |
858.635 |
69.122 |
1.000.000-1.999.999 |
1.349.633 |
80.310 |
2.000.000-7.499.999 |
3.126.385 |
27.743 |
7.500.000-9.999.999 |
8.576.660 |
794 |
10.000.000-24.999.999 |
14.392.651 |
931 |
25.000.000 og over |
52.275.392 |
225 |
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på formuestatistikken.
Anm.: Beløbet kan være opdelt i forskellige konti i forskellige pengeinstitutter, og det kan dække over forskellige kontotyper.
Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på bom@dst.dk eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på jsd@dst.dk eller 3917 3054.