Fakta om dansk økonomi
Danmarks Statistik har samlet et ark med fakta om udviklingen i dansk økonomi. Generelt har væksten i bruttonationalproduktet været positiv både i Danmark og i vores nabolande de seneste 55 år. Den seneste nedgangsperiode var i forbindelse med COVID-19-pandemien, der har påvirket økonomien markant i både Danmark og udlandet.
29. marts 2019 kl. 9:00 - Opdateret 21. marts 2022 kl. 16:20
21. marts 2022: Denne artikel er opdateret med de nyeste tal for 2021.
COVID-19 gav negativ vækst i 2021
Danmark oplevede i 2021 en kraftig vækst på 4,1 pct. i bruttonationalproduktet (BNP)efter en nedgang i 2020 på -2,1 pct. BNP-væksten i 2020 var kraftigt påvirket af nedlukningerne på grund af COVID-19 og var negativ for første gang siden finanskrisen i 2009. Periode fra 2014 til 2019 anses for en sammenhængende periode med relativt solid vækst (i gennemsnit 2,4 pct.). Til sammenligning har den gennemsnitlige vækst siden årtusindskiftet været 1,2 pct.
Her kan du finde mere information om BNP samt nye data efterhånden, som de offentliggøres.
BNP og realvækst
Kilde: Danmarks Statistik; www.statistikbanken.dk/nan1
* Foreløbige tal 2019-2021.
Endelige og foreløbige tal
Alle tal for 2019-2021 er foreløbige og vil blive revideret i henhold til Nationalregnskabets faste revisionsrytme. Det endelige nationalregnskab bliver offentliggjort cirka to og et halvt år efter årets udløb.
Se mere på www.dst.dk/Nationalregnskab.
Siden 1966 er BNP vokset gennemsnitligt 2,0 pct. om året, og siden da har der været seks perioder, hvor væksten var lav eller negativ. Disse perioder er markeret med orange i figuren ovenfor. Ud over den negative vækst under covid-19 nedelukningen var den økonomiske vækst senest negativ under finanskrisen i 2008-2009. Faldet i BNP på 4,9 pct. i 2009 er i øvrigt klart den største nedgang i dansk BNP siden 1966.
BNP er den samlede værdi, der skabes på de danske arbejdspladser. Siden 1966 er vi blevet en million flere indbyggere i Danmark, og beregnet pr. indbygger er BNP mere end fordoblet sinde da, når man tager højde for prisudvikling.
Danmark i forhold til Sverige, Tyskland og USA
Siden finanskrisen har væksten været positiv i både Danmark og andre lande, som vi sammenligner os med. I gennemsnit har væksten i perioden siden finanskrisen været noget højere i Sverige (2,5 pct.) og USA (2,2 pct.) end i Danmark (1,9 pct.), og Tyskland (1,6 pct.) og EU som helhed (1,3 pct.). Set i et længere perspektiv - siden årtusindskiftet - har den gennemsnitlige vækst i Danmark (1,4 pct.) ligget på niveau med EU som helhed (1,4 pct.).
Målt pr. indbygger har udviklingen også været positiv i de udvalgte lande. Væksten i BNP pr. indbygger i perioden 2000-2021 i Danmark (0,8 pct.) har ligget under de lande vi sammenligner os med. i Sverige (1,3 pct.) har væksten i BNP pr. indbygger været højere end både i USA (1,1) og EU27 som helhed (1,1).
Udvikling i BNP og BNP pr. indbygger i udvalgte lande, korrigeret for prisudvikling
Anm: EU-27 tal for 2021 er beregnet på baggrund af de tilgængelige kvartalstal.
Kilde: Macrobond og www.census.gov samt Eurostat.
Danmarks BNP målt pr. indbygger blandt de højeste i EU
Det danske BNP pr. indbygger er blandt de højeste i EU. I 2021 var BNP pr. indbygger 425.000 kr. (løbende priser-priser). Det niveau kan man ikke umiddelbart sammenligne med BNP pr. indbygger i andre lande. Hvis man vil sammenligne velstand på tværs af lande, bør man omregne til samme valuta samt tage højde for, at man ikke kan købe det samme for pengene i forskellige lande.
De nyeste opgørelser for BNP korrigeret for forskelle i nationale prisniveauer for 2020 viser, at Danmark har Europas højeste BNP per indbygger, og at vi ligger på niveau med Nederlandene, Østrig og Tyskland. Kun Luxembourg og Irland ligger markant bedre end Danmark blandt EU’s medlemslande, og det skyldes særlige omstændigheder vedrørende mange beskæftigede grænsependlere i Luxembourg og mange multinationale virksomheder i Irland.
København og omegn står for en tredjedel af Danmarks BNP
En stadig større andel af BNP produceres i hovedstaden. Siden 2008 er andelen af BNP, som produceres i København og omegn steget. I 2008 stod landsdelene Byen København og Københavns Omegn for 29 pct. af BNP, mens andelen i 2020 var 34 pct.
Med til historien hører dog, at Byen København blev særligt hårdt ramt af COVID19-pandemien i forhold til resten af landet. COVID19-pandemien medførte et fald i andelen af BNP, der i 2020 blev produceret i hovedstaden.
En stor del af stigningen i Københavns andel af BNP fra 2008 til 2020 skyldes, at beskæftigelsen opgjort på arbejdssted i perioden her er steget med 91.000 personer, mens den er faldet med 56.000 i resten af landet. Læs mere om det regionalfordelte nationalregnskab på emnesiden og i NYT fra Danmarks Statistik .
En tredjedel af BNP går til privatforbrug
Den samlede forsyning af varer og tjenester i dansk økonomi består af den samlede danske værdiskabelse (BNP) samt importerede varer og tjenester. Den samlede forsyning i dansk økonomi svarer per definition til den samlede endelige anvendelse af varer og tjenester til eksport, privatforbrug, offentligt forbrug samt investeringer.
Af den samlede forsyning var der i 2021 cirka 30 pct. privatforbrug, 16 pct. offentligt forbrug, 15 pct. investeringer og 39 pct. eksport.
Forsyning og Anvendelse. 2021
Kilde: Danmarks Statistik; www.statistikbanken.dk/nan1
BNP vokser hurtigere end beskæftigelsen
Siden 1966 er Danmarks BNP mere end tredoblet. I samme periode er det samlede antal beskæftigede steget med 31 pct., og arbejdstiden pr. beskæftiget er faldet med ca. 33 pct. Når BNP stiger mere end beskæftigelsen og arbejdstiden, peger det på, at vi er blevet mere produktive. Læs mere om produktivitetsudviklingen i Nyt om produktivitetsudviklingen, hvor den økonomiske udvikling sammenholdes med de præsterede arbejdstimer.
Beskæftigelse og BNP
Kilde: Danmarks Statistik; www.statistikbanken.dk/nan1
Læs mere om beskæftigelsesudviklingen i artikel med fakta om beskæftigelse.
Serviceerhverv har erstattet landbrug, råstofindvinding og industri i den danske værditilvækst
De seneste 55 år er andelen af den danske værditilvækst, der kommer fra klassiske primærerhverv (landbrug, fiskeri og råstofudvinding) samt industri, byggevirksomhed og energiforsyning, blevet reduceret markant. Fra at udgøre cirka 40 pct. af den danske værditilvækst i 1966, udgør den 25 pct. i 2020. I samme periode er andelen af værditilvækst, der kommer fra markedsmæssige serviceerhverv samt offentlig forvaltning og service, steget fra at udgøre cirka 60 pct. til at udgøre 75 pct.
Branchernes andele af den samlede værditilvækst i 1966 og 2021
Kilde: Danmarks Statistik; www.statistikbanken.dk/nabp10
Har du spørgsmålet til tallene i denne artikel, kan du kontakte Bo Siemsen, 39 17 30 69, bsm@dst.dk
Begreber
- BNP - BNP er en forkortelse for bruttonationalproduktet og er den samlede værdi skabt på danske arbejdspladser i en periode, eksempelvis et år eller kvartal.
- Vækst - Væksten i BNP korrigeret for prisudvikling (realvækst) beskriver, hvordan det går med økonomien. Når BNP-væksten er positiv betyder det, at der skabes mere værdi på danske arbejdspladser end tidligere.
- Løbende priser - Løbende priser er det prisniveau, som gælder i den aktuelle periode. For BNP er det priserne for varer og tjenester der gælder.
- Købekraftskorrektion - Ved at korrigere BNP med købekraftspariteter tages der højde for forskelle i landenes pris- og omkostningsniveauer. Det betyder, at de omregnede beløb bliver realt sammenlignelige.