Fakta om udgifter til velfærd
Her får du udvalgte informationer om det offentliges udgifter til velfærd og det offentliges indtægter fra skat og afgifter, samt offentligt ansatte - herunder hvilke velfærdsområder, de er beskæftiget i.
24. januar 2019 kl. 8:00
Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kr., så bruger Danmark 437 kr. på social beskyttelse, der dermed er den tungeste af det offentliges ti overordnede udgiftsposter. Social beskyttelse består bl.a. af udgifter til alderdom (161 kr.), invaliditet (87 kr.), familier og børn (86 kr.) og arbejdsløshed (44 kr.).
Offentlige udgifter skaleret til 1.000 kr. 2017
Kilde: Danmarks Statistik: www.statistikbanken.dk/OFF29
Offentlige udgifter i 2017 fordelt efter formål. Skaleret til 1.000 kr.
Kilde: Danmarks Statistik: www.statistikbanken.dk/OFF29
Udgifter til social beskyttelse dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck.
Den næstetungeste overordnede udgiftspost er sundhedsvæsen, hvortil det offentlige har 164 kr. i udgifter. Herunder ligger udgifter til hospitalstjenester og ambulant behandling, der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 23 kr. Også udgifter for 11 kr. til medicinske produkter, apparater og udstyr hører til sundhedsvæsnets samlede udgifter.
Den fulde gennemgang af det offentliges forbrug af 1.000 kr. kan findes her.
Hvis der var 1.000 kr. i "skattekisten", hvor kom de så fra?
Men hvor kommer skattekronerne egentlig fra? Hvis det offentliges indtægter skaleres ned til 1.000 kr., så ville 534 kr. stamme fra personlige indkomstskatter, som dermed udgør størstedelen af de penge, der ryger ned i skattekisten.
Den næststørste sum kommer fra de to omsætningsafgifter: Moms og lønsumsafgift. Tilsammen beløber de sig til 216 kr.
Skatter og afgifter skaleret til 1.000 kr. 2017
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/SKAT
Afgifter af specielle varer, specielle transaktioner og specielle tjenester udgør den tredjestørste gruppe af skatter. Hvis man tog 1.000 kr. op ad skattekisten, så ville 91 kr. således stamme fra disse tre afgifter.
De tre specielle afgifter omfatter blandt andet registreringsafgift af motorkøretøjer, som alene udgør 20 kr. for hver gang 1.000 kr. lander i skattekisten.
Udover de tre specielle afgifter findes bl.a. en række afgifter på motorkøretøjer så som vægtafgifter, vejbenyttelsesafgift og miljøbidrag af biler. Tilsammen udgør disse afgifter på motorkøretøjer 12 kr.
Den fulde gennemgang af det ’skattekisten’ kan findes her.
Hvis de offentligt fuldtidsansatte var 1.000 personer, hvor var de så ansat?
Hvis alle offentlige fuldtidsansatte blev nedskaleret til 1.000 personer, så ville 323 arbejde med social beskyttelse. Denne gruppe dækker b. la. alderdom, invaliditet, familier og børn og arbejdsløshed.
Næst flest, 257 personer, ville arbejde inden for sundhedsvæsen, altså på hospitaler og i det offentlige sundhedsvæsen herunder dele af det kommunale pleje- og omsorgsområde.
Offentligt ansatte nedskaleret til 1.000 personer 2. kvt. 2018
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/OBESK4
I tredje kvartal 2018 var der 717.500 offentligt fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Antallet af offentligt beskæftigede er vokset med 5.900 fuldtidsbeskæftigede siden første kvartal 2017, hvor antallet af offentligt ansatte var på sit laveste niveau siden 2008.
Stigningen har primært fundet sted inden for områderne social beskyttelse (3.600 fuldtidsbeskæftigede) og generelle offentlige tjenester (2.200 fuldtidsbeskæftigede).
Antallet af offentligt ansatte toppede i andet kvartal 2010, hvor 746.500 personer var fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service. Fra toppen i andet kvartal 2010 til det aktuelle niveau - tredje kvartal 2018 - faldt antallet af offentligt fuldtidsbeskæftigede med 29.000 personer.
Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i offentligt forvaltning og service, sæsonkorrigeret
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/OBESK4
Anm: 2. kvt. 2008 og 2. kvt. 2013 er påvirket af hhv. strejke på social- og sundhedsområdet og lockout på lærerområdet
Det største fald fra statistikkens top i andet kvartal 2010 til tredje kvartal 2018 skete inden for social beskyttelse, som er den største gruppe i sektoren offentlig forvaltning og service. Her faldt antallet af fultidsbeskæftigede med 22.200 personer.
Sundhedsvæsenet og boliger og offentlige faciliteter var i perioden de eneste grupper, hvor antallet af fuldtidsbeskæftigede ikke faldt. Sundhedsvæsenet voksede med 7.100 fuldtidsansatte, mens boliger og offentlige faciliteter steg med 100 fuldtidsansatte. Læs mere om udviklingen her.
Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du rette henvendelse til:
Kontakt Jakob Krabbe Nielsen på mail: jkn@dst.dk eller telefon: +45 39 17 33 57 (for henvendelser vedr. offentlig udgifter til velfærd).
Kontakt Per Svensson på mail: psv@dst.dk eller telefon: +45 39 17 34 53 (for henvendelser vedr. skat og afgifter).
Kontakt Lars Peter Smed Christensen på mail: lpc@dst.dk eller telefon: +45 39 17 30 46 (for henvendelser vedr. beskæftigede i offentlig forvaltning og service).